KrigenKoleraen

1 7 4

et Jubelraab udbrød jeg: „Fader, det er de hol­ landske Cigarer! vi er syge begge to.“ Da Trier fik denne Historie at vide, lo han hjerteligt; men de hollandske Cigarer vandrede ned i Brænderiet, •til stor Glæde for Dinger og den øvrige Besætning. For disse Folk nærede Fader en levende Bekymring. De arbejdede i en stegende Hede, og drak som en Følge deraf store Kvantiteter daarligt ø l, hvad Fader forgæves havde fra- raadet dem. En Fredag Aften havde jeg som sædvanlig været nede ved Ovnen, og Alt var da Lystighed og Glæde. Dinger kom med sine sædvanlige Schwartzwalder-Brandere, og „Lars fra Ovnen“ slyngede fløjtende det ene Favne­ stykke ned i Fj^rhullet efter det andet. Det var en høj, smuk og bredskuldret Karl med røde Kinder og kulsort, krøllet Haar, tilsyneladende Sundheden selv. „Tak for Koleracigarerne!“ raabte han, idet jeg forlod Brænderiet. „De er krabate!“ Lidt efter The hørte vi Rasmus Portner komme buldrende op ad Trappen paa sine Træ- tøfler. Han ringede paa som om Klokken skulde springe, og da jeg lukkede ham op, kunde den gamle Mand af lutter Alteration ikke sige andet end: „Lars! aa, Herre Gud!“ Vi gik strax ned, men Fader forbød mig at