KrigenKoleraen

1 5 2

rækker Haanden baade til Vagabonden og Drukkenbolten, naar han blot er villig til at lade sig forbedre, fatter man næsten ikke den Usselhed, Urenlighed og Uhygge; som herskede i disse det elendigste Proletariats Tilflugtssteder. Den Skildring, som jeg i „Fra Piazza del Po- polo“ har givet af „Tordenskyen“, er fuldstæn­ digt korrekt; thi som gammel Christianshavner havde jeg rigelig Lejlighed til at trænge ind i dens Mysterier. Jeg har tidt maattet høre, at denne min Skildring var overdreven, og dog hørte „Tordenskyen“ lige saa lidt som „Pjalten- borg“ eller „Hvide Ross“ til de værste af disse Elendighedens Boliger. Tværtimod gaves der andre, vistnok mere ukendte, men til Gengæld langt uslere Logihuse, der søgtes af Forbrydere og de laveste Lag i Samfundet. De laa spredte i de fattigste Gyder, stode under Politiets Tilsyn og førte Navne, som gør enhver Beskrivelse overflødig. Naar man hører Benævnelser som „Helvede“, „Pølen“, „Bolle Bandsats Hus“, „Lusseklubben“, „Lokumet“, „Krybud“, „Knald­ hytten“, „Slaveporten“ og „Rakkerens Hule“, faar man i Sandhed ingen Lyst til at træde indenfor. Man kan til en vis Grad forstaa, at Nærig­ hed og Vindesyge skabte slige Helveder, hvor den sidste Blodsdraabe pintes ud af de elendige