KrigenKoleraen

1 5 3

Stakler, der ved Nød og Ulykke vare komne paa Samfundets Bund. Mindre forstaaelig er det derimod, at de offentlige Anstalter, som stode under Magistratens Tilsyn og som skulde varetage de Fattiges Tarv, vare saa usselt ind­ rettede og saa slet styrede, at de ikke gave de private Logihuse synderligt efter. Blandt Kjøbenhavns daværende saakaldte „milde Stiftelser“ indtog „Almindelig Hospital“ den første Plads. Omtrent midt i Amaliegade, ikke langt fra de kongelige Palæer, laa en grim, graalig Byg­ ning, en Mellemting af Pakhus og Kaserne, bygget i Frederik den Sjettes bekendte Kasse­ stil. I daglig Tale hed den „Almindeligheden“, og naar man en Søndag Eftermiddag vandrede ud til Langelinie, mødte man udenfor dette Sorgens Palads en Skare elendige Stakler, Halte, Vanføre og Krøblinge, som humpede afsted med Krykke og Stok efter tilstaaet Udgangslov:, Hospitalet optog nemlig paa sin saakaldte Lemme­ afdeling Størsteparten af dem, der havde haft den Ulykke at komme under Kjøbenhavns Fattig­ væsen, og paa denne Lemmeafdeling indlagdes iflæng den uforskyldt Fattige og Forbryderen, gamle udlevede Kvinder og unge forlevede Skø­ ger. Det var en broget Mangfoldighed, der husedes i dette Fattigmagasin, og Tilstanden i