KrigenKoleraen

Priveterne. En Læge har saaledes meddelt, at han ikke vilde give en højst forarmet Familie nogen Understøttelse, fordi han fandt, at den ikke holdt deft usle Kjælderlejlighed, som den beboede, i ren og ordentlig Stand. Først da Manden var død, opdagedes det, at Indholdet fra Gaardens Latrinrum gennem Muren var sivet ind under det usle Halmleje, hvorpaa hele Familien hvilede om Natten. Nu fik den Hjælp, men desværre for sent, thi næsten alle dens Medlemmer døde. Disse Fattigboliger dannede faste Arnesteder for Epidemien, som derfra bredte sig ud ogsaa til de Velhavendes Boliger, især hvor disse laa i Byens nordre og østlige Del, hvor Husene tillige vare opførte paa opfyldt, ofte latrinholdig Grund. Men foruden disse Fattigboliger, fandtes der rundt om i Byen en Mængde af de usleste Logihuse, hvor man for fire Skilling sov paa raaddent Halm, eller for to Skilling staaende op ad Muren, med et Tov under Armene. Hertil sigter de bekendte Ord i Pjaltenborgsvisen, hvor en Sjover under Branden synger til Værten:

„F ir’ Skilling gav jeg dig, min Ven, Maa jeg saa be’ om de to igen.“

I vore Dage, hvor der er fuldt op af Børne-, Vugge- og Slumstuer, hvor der er Hjem, som