KrigenKoleraen

131 ved det daglige Slid, dels ved et temmeligt erotisk Liv, og paa min Tid var han saa sløj i hele sin Lærervirksomhed, at det var til al­ mindelig Skandale. Naar han kom ind i Klassen begyndte han gjærne med de Ord: „Ja, i Dag kan I vel som sædvanligt ingenting,“ og hertil vræledes der i enstemmigt Kor: „Nej, det er saa svært, Hr. Borch!“ „Saa kan I læse paa det et Kvarterstid,“ svarede han og trak „Flyveposten“ op af Lom­ men. „Flyveposten“var dengang, hvad „Forposten“ er nu, og naar Kvarteret var forløbet, foldede Borch Bladet sammen med den Bemærkning, at han skulde et Ærinde i Gaarden. Dette Ærinde tog gerne tyve Minuter, og naar han endelig kom tilbage, begyndte han en fransk Konver­ sation over højst forskellige Emner. Saaledes erindrer jeg, at han en Dag ganske ugenert tog sit Gebis ud af Munden og lod det vandre Klassen rundt, for at vi kunde beundre dets sindrige Konstruktion, der skyldtes en Snedkersvend paa Almindelig Hospital. Alt dette klang meget nydeligt paa Fransk, og var os til stor Moro; men saa brød han pludseligt af med et strengt: „Lader os male paa Mølle. — Hvorfor skulle vi ikke male hver- 9*