KrigenKoleraen

115 og man favnedes midt paa Gaden, under Blom­ sterregn og tusinde Tørklæders Viften — hele Kjøbenhavn var i de Dage en eneste stor Fa­ milie, som rakte Armene ud mod deSønner, der havde forsvaret Arne og Fædreland. Det var Sejrens Dage, Danmarks stolteste Tid — Glans og Hæder over dem, der skabte den! Min sidste Erindring er fra Ridehusets Ban­ ket for Tropperne. Jeg var blandt dem, der opvartede Soldaterne — hvor glad, hvor stolt følte jeg mig ikke derover. Og da de saa skuldedrage afsted, hægtedejeg Tornisterremmen for en blond, bredskuldret Soldat med et præg­ tigt Fuldskæg, der naaede ham halvt ned paa Brystet; han lo ad mine kejtede Bestræbelser, bukkede sig dybere ned, greb mig om Livet, rettede sig i Vejret, og der sad jeg nok saa net paa Randen af hans Tornister, medens han marcherede ud under Tilskuernes rungende Bifaldsraab. Først uden for Ridehusets Port fik jeg min Frihed og benede afsted det bedste jeg kunde, jeg syntes jeg havde været til Latter for det ganske Kjøbenhavn. Og da jeg saa om Aftenen sent vandrede ud til Skolen ved det gamle Laboratorium, lød der Jubel og Sang, højrøstet Tale, og Hurraraab fra alle de Beværtningssteder jeg kom forbi. 8 *