KrigenKoleraen

102 med Rendsborg Laboratorium, der sprang i Luften med mangfoldige Arbejdere. Skoledrengeereikke Politikere — idetmindste ikke dengang — og den stærke Frihedsbevæ­ gelse, der gav sig Luft i Møder, Deputationer og Optog, betragtedes af os Drenge mere som „Sjov i Gaden“, end som store historiske Be­ givenheder, der skulde afgøre vort Fædrelands Skæbne. Og dog greb flere af hine Dages Be­ givenheder mig saa stærkt, at jeg endnu tydelig mindes dem. Saaledes husker jeg et af Mø­ derne i Casino. Jeg ser endnu den store Sal stuvende fuld; ser Orla Lehmanns krøllede Ho­ ved, hører hans vældige Røst, der drukner i tordnende Hurraer. Alle rejse sig, der er Torden og Elektricitet i Luften, „Danmark dejligst Vang og Vænge“ bruser gennem Salen, og Fader, min gamle skikkelige Fader, bliver saa begejstret, at han giver Champagne til ganske fremmede Folk. Det var en aldeles uhørt Luxus, og at Fader skænkede rundt til Folk, han aldrig før havde set, slog mig som et Mirakel. Fyrretyve Aar efter hørte jeg Estrup tale, omtrent fra samme Plet som Orla Lehmann i 1848 . Hvilken Forskel! — Lehmanns Tale var Enthusiasmens glødende Lava, Estrups Skorpens stivnede Ro, Hornblendens matematiske Kry