KrigenKoleraen

101 som jeg laasede Patronerne, kunde jeg ikke lade være at hviske: „Den er til Prinsen af Noer! Den er til Hertugen af Augustenborg!“, og hvis de to Brødre havde faaet alle de Patroner, der saaledes blev dem adresserede, havde Oprøret været endt i en Fart; men desværre endte det med, at jeg selv fik en af mine Patroner i Hovedet. ForudenEleverne fra Borgerdydskolen, mødte ogsaa adskillige Andre, deriblandt Drengene fra Frederiks tyske Kirkeskole, de samme Drenge som vi havde holdt Søslag med og som i det Hele havde et godt øje til os. En af disse Drenge, en lang, opløben Fyr, havde en Dag faaet Plads ved vort Bord, og da jeg atter be­ gyndte min Hvisken, sagde han kort og godt: „Hold Kjæft, Borgerdyd“. Da jeg nu ikke vilde lade mig sætte, for­ andrede jeg Omkvædet til: „Den er til Beseler! Den er til Franke!“, men saa rejste den lange Dreng sig, greb fat i en tom Patron og slog mig med Kuglen saa voldsomt i Hovedet, at jeg tumlede ned af Stolen. Han blev strax vist bort, men jeg havde faaet et saa voldsomt Slag, at jeg i flere Dage ikke kunde møde til det krigeriske Arbejde. Dette indstilledes ogsaa snart, og man undgik derved at dele Skæbne