KrigenKoleraen

98

frit og mægtigt Danmark fra Øresund til Ejde- ren — ja Nogle tog endog Elben med. Næsten toHundredeAar vare henrundne siden Kjøbenhavns Borgere med Hustruer og Børn, med Svende og Tyende samlede sig paaKjøben­ havns Volde hin mærkelige Ilte Februar, da Carl Gustav og hans Mænd fik at mærke, hvad „Fortvivlelsens Selvhjælp“ har at sige hos et Folk, der ligger paa sit Yderste. Det var et stort og minderigt Aar 1659 , men dog tror jeg ikke, at 1848 i nogen Henseende staar tilbage for det; Kampraabet var det samme — „vi vil sejre eller dø i vor Rede“. Ved Siden af Frihedstrangen og Friheds­ bevægelsen vaagnede en mægtig krigeriskAand, som gav sig Udslag paa de sælsomste Maader, ofte med et Stænk af Komik midt i al den Alvor, som havde grebet Sindene. Hvo kan lade være at trække paa Smile- baandet, naar man ser•„gamle Madvig“ forlade sin latinske Grammatik for at trække i den røde Kjole og lære Exercits og Geværgreb sam­ men med de Frivillige paa Fælleden? Eller hvad siger man om Maribo, hvor Borgervæbningen og de Frivillige i Lysemose Skov legede Danske og Tyske med en saadan Grundighed, at Byens Barber blev hængende paa en Bajonet, saa han døde deraf. Ogsaa Kransekagens Sukkerengel,