KrigenKoleraen

99 den guddommelige „jydske Slavekrig“ — minder den ikke præcis om Peder Paars og hans Mænd i Slaget paa Anholt? — Selv „gamle Gunhild“ mangler ikke i dette morsomme Epos. Ogsaa Borgerdydskolen blev greben af en sand furor bellicosus, og vor Gymnastiklærer Scheer, som dengang stod ved Fodgarden, blev Bevægelsens Leder. Vi hengav os til en vildMili­ tarisme, og Cæcars „De bello Gallico“ var for Intet at regne mod den „bellum Germanicum“ vi nu skulde opføre. Tilberedelserne vare ogsaa morderiske nok. Der kom Huggerter og Fleu­ retter paa alle Gymnastiksalens Vægge; fra Tøj­ huset fik vi en Ladning gamle Muskedonnere, hvormed de øverste Klasser exerserede i Gaarden under Geværgreb, som fik Bajonetterne til at klirre, medens vi Yngre maatte nøjes med nogle flade, rødmalede Trækarabiner, forsynede med to Blikplader, hvis Raslen markerede Gevær­ grebenes Tempo. Men snart kom vi alvorligere med, og naar jeg tænker tilbage derpaa, forbavses jeg over denResoluthed hvormed man sendte os til et Ar­ bejde, hvor en eneste Gnist var den sikre Død. Vi vare ikke forberedte paa Krigen, og det viste sig hurtigt, at vi havde Mangel paa de fornødne Patroner. Der blev derfor indrettet en 7*