KrigenKoleraen

97 „Hør hvor de juble og synge derude! Jeg gider ikke høre derpaa, har rullet mine Gar­ diner ned, thi man tør jo ikke engang nu sige Hoben imod. Vi gaa en væmmelig Tid imøde — Danmarks Opløsningsproces." I 1848 var der Ingen som vilde høre den ensomme Tænkers Suk; efter 1864 er der muligt forMange, somdeleKierkegaards Mening; men Sagen er simpelthen den: det er ikke de smaa Stater tilladt at sejre. Men dette var en Sætning, som Ingen den­ gang tænkte paa. Tværtimod — man vilde og skulde besejre, ikke alene Oprørerne, men ogsaa det store mægtige Tyskland, fordi Retten og Sandheden var paa vor Side. Grundtvig mente endog, at Vorherre kunde ikke være andet be- kjendt, end at hjælpe sit eget Folk —- ret som om Sandhed og Ret vare materielle Magter, der kunde stilles op mod Kanoner, og ikke ideelle Krav, som desværre altid have maattet bukke under i Kampen for Tilværelsen paa denne syndige Jord. Men heller ikke herpaa tænkteNogen i hine Frihedens og Fædrelandskærlighedens skønneste Dage. Alt Lavt og Smaat, alt Tvedragt og Splid, alt gammelt Nid og Harme var som vej­ ret bort; Alt smeltede sammen til et fælles stort og herligt Maal: at knuse Oprøret og skabe et V, Bergsøe: Krigen og Koleraen. 7