KrigenKoleraen

96 Frihed, og som Skoledreng finder jeg dette meget naturligt — de skal blot gaa op til Kon­ gen og bede ham derom — helst saadan hele Aaret rundt. Da kommer Hammerich tilsyne i Porten, sammen medSvenningsen. Den Første er meget bleg, og i Svenningsens Ansigt tegner sig noget ubestemt Højtideligt, der ellers er ham ganske fremmed. Med raske Skridt iler Hammerich op paa Højen, slaar ud med Haanden og raaber: „Kong Christian den Ottende er død! Skolen har fri til i Morgen!“ Et ubesindigt Hurra fra nogle Smaagutter henne ved Kulhuset besvares af Hammerich med et tordnende: „Stille!“' Lærerne spredes, Drengene forsvinder, og snart staar jeg ene med min Jule­ kage og den sikre Forvisning, at nu bliver der Frihed i Danmark! Og saa trillede vi fra Absolutismen med dens Kongelov lige ind i Grundlovens 1848 , dette Aar, om hvilket Hostrup saa naivt siger: „Søren, det var et mærkværdigt Aar!“ OmHostrup hermed sigter til Søren Kierke- gaard, skal jeg lade være usagt, men denne klare Aand og store Tænker var slet ikke for­ nøjet med det Nye som skulde komme. Inde­ lukket og for nedrullede Gardiner skrev han i sin Dagbog omtrent følgende: