KrigenKoleraen

95 efter Gang Ordre til at holde op, og foer til- sidst ind paa de Dansende, som han ved Puf og Stød tvang tilbage i deres Rækker. Det hele endte med fuldstændig Forvirring, idet Orkesteret til Slutningen nægtede at spille. Saa klappede han af for Cotillonen, og alle Damerne fandt, at den søde Høedt havde baaret sig ridderligt ad. Hvad er Skoledrenge mod en Løve paa Moden! Høedt var| for vore ung­ dommelige Baller den samme Forstyrrelsens Aand som han senere blev for Theatret. Over­ alt, endogsaa i sine Roller, vedblev han at være sig selv, men dette hans Selv var altid af egen­ mægtig Natur. Det er en raakold Dag henimod Slutningen af Januar 1848 . Et tyndt Lag Rim ligger hen­ over Skolepladsen, men i denne gaar Legen og dens muntre Jubel ikke som ellers. Primanerne staar i samlet Klynge ved Biblio­ tekstrappen, de mindre Drenge løber sammen hist og her som Mælk i Tordenvejr, og paa Højen grupperer Lærerne sig i alvorlig, men ivrig Samtale. Selv staar jeg henne ved Por­ ten i stille Nydelse af en Julekage, uden at ane hvad der egentlig er ivejen. Jeg har hørt de Store tale om, at nu skal hele Landet have