KrigenKoleraen
96 Frihed, og som Skoledreng finder jeg dette meget naturligt — de skal blot gaa op til Kon gen og bede ham derom — helst saadan hele Aaret rundt. Da kommer Hammerich tilsyne i Porten, sammen medSvenningsen. Den Første er meget bleg, og i Svenningsens Ansigt tegner sig noget ubestemt Højtideligt, der ellers er ham ganske fremmed. Med raske Skridt iler Hammerich op paa Højen, slaar ud med Haanden og raaber: „Kong Christian den Ottende er død! Skolen har fri til i Morgen!“ Et ubesindigt Hurra fra nogle Smaagutter henne ved Kulhuset besvares af Hammerich med et tordnende: „Stille!“' Lærerne spredes, Drengene forsvinder, og snart staar jeg ene med min Jule kage og den sikre Forvisning, at nu bliver der Frihed i Danmark! Og saa trillede vi fra Absolutismen med dens Kongelov lige ind i Grundlovens 1848 , dette Aar, om hvilket Hostrup saa naivt siger: „Søren, det var et mærkværdigt Aar!“ OmHostrup hermed sigter til Søren Kierke- gaard, skal jeg lade være usagt, men denne klare Aand og store Tænker var slet ikke for nøjet med det Nye som skulde komme. Inde lukket og for nedrullede Gardiner skrev han i sin Dagbog omtrent følgende:
Made with FlippingBook