KrigenKoleraen

94 ningsens Begravelse. Ogsaa ved Skolens Fester gav han Møde, men her var hans Optræden stundom saa anmassende, at han satte øverste Klasse, som arrangerede Festerne, i fuldstændig Raseri. Jeg mindes saaledes et Skolebal, hvor Alt var arrangeret paa det smagfuldeste, og hvor Dansen gik let og livlig gennem Hotel Phønix’ store Sal. Saa kom Høedt henad Midnat i straalende Baltoilette, just som Glæden var paa det Højeste. Primus i øverste Klasse, en smuk, beleven Fyr, førte just Cotillonen op og gik bukkende rundt med Sløjfer og Buketter. Da han nærmede sig Høedt, saae denne overlegent paa ham og spurgte med et Skuldertræk: „Bil­ der De Dem ind at kunde føre en Cotillon op med de Buxer, De har paa? Hvem er Deres Skrædder?“ Det unge Menneske lod sig forbløffe, Høedt greb Kurvene, gik galant omkring og uddelte Sløjfer til de smukkeste Damer, der snart efter heftede dem paa hans Bryst. Saa kastede han Buketterne i Grams til Herrerne, gav Tegn til Orkesteret, og førte saa Cotillonen op, idet han med Kommandostemme raabte, hvor mange Par der skulde danse ud. Men dette vilde første Klasse ikke lade sig byde, og da Høedt ikke vilde vige Pladsen, dansede de ud alle sammen paa Trods. Men nu gav han Orkesteret Gang