KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

deres E jen d om m e under Et til Sikkerhed for de Laan , de enkelte maatte modtage. D en rene Kreditforenings­ fo rm m aa ubetinget være den mest ideale Maade, hvor- paa E jendom sbesiddere faa den Kapital i deres Tjeneste, som de tiltrænge; de bære ganske vist selv hele R isikoen for de enkelte Laan , m en de have ogsaa Styrelsen af Foren ingens Anliggender i deres H aand og skulle ikke afgive nogen Gevinst til Tred iem and . Im idlertid syntes efter den første Fem tedel a f A a r- hundredet Hypotekbanker at fortrænge de egentlige Kreditforeninger, navnlig i de rom an ske Lande. I 1824 blev der oprettet et saadant Institut i Frankrig og senere i Belgien, og Typen paa en Hypo tekbank paa Aktier er den i 1851 i Frankrig oprettede Crédit foneier de France. Det var m ed fuldt Overlæg, at m an her fraveg det egentlige Kreditforeningssystem , og i det tid­ ligere anførte Skrift af V ictor Borrie »E tude sur le crédit agricole et le crédit foneier sur France et å l’étranger« faar m an en meget interessant Skildring a f alle de Overvejelser og forberedende Skridt, der gik forud for Oprettelsen a f Crédit foneier, m en som , uagtet m an skattede og hævede til Skyerne den preussiske Kredit­ foreningstanke, dog gik udenom den, endskønt et virkelig finansielt Talen t Advoka t W o low sk i begejstret hævdede dens Fortræffelighed. H vo r grundigt m an gik tilværks i Frankrig ser m an ogsaa a f, at efter Ordre af Ager­ dyrknings- og Handelsm in ister D um a s sam lede og udgav Advoka t Inseau i 1851 »Des Institutions de Crédit foneier et agricole dans les divers états de l’Eu rope«, der inde­ holdt Oplysn ing om Kreditinstitutionerne i Rusland,