KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

Polen , Preussen, Østerrig, Saxen, H annover, M eck lenborg, H am borg , Lübeck , D anm ark , Hessen , H essen -D arm stad t, N a ssau , Belgien og Storbritanien. E n alm indelig M isstemn ing synes forøvrigt at være frem k om m e t ved, at m an i Frankrig ligesom var bange for Kreditforeningernes Kasseobligationer, der syntes at opvække M inder 0111 Assignater, for hvilke m an , belært a f tidligere Erfaringer, havde en instinktmæssig Rædsel. Under Forhand lingerne k om m an ogsaa stærkt ind paa direkte Ud iaan af Statskassen, der ogsaa vakte stærk Modstand , og E nd en blev, at m a n som det eneste salig­ gørende M iddel aldeles forsaa sig paa saa stærk Centrali­ sation som m u lig t, og det m en te m an at opnaa ved Stiftelsen a f H ypo tekbanken Crédit foneier. Ek sem p let blev fulgt i andre Lande som i Italien, ogsaa N orge fik i 1852 en H ypotekbank . I Eng land og Skotland, hvor F o rho lden e have deres nationale E jen d om m e ligh ed e r , og navn lig Selvdriften hører til Undtagelserne, tilfredsstilles ogsaa Landb rugs­ kreditten ved talrige Banker, der modtage Kapital som Indskud og som igen udlaane. D er var dog et os nærliggende Land , hvo r de egent­ lige Kreditforeninger fik en stor, m en ikke særlig heldig U dv ik ling , det var Sverrig, og inden vi slutte denne m ere alm indelige Betragtning af Kred itforholdenes U d ­ vikling i E u rop a før 1850, sku lle vi lidt næ rm ere be ­ tragte Fo rho lden e, som de udviklede sig i dette Land , h vo ra f vi have en udmæ rket Frem stilling i L e igh -Sm ith ’s »Landbrugets Kreditinstituter i de skandinaviske Land e«,

—16 —