KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

uheldigste kunde k om m e til at vente i 23 Aar paa Renter, og i den T id sku lde saa Foren ingen tjene Rentes Renten. Forslaget var ypperligt for Laantagerne, m en havde b lot den Skavank, at der næppe vilde være nogen, der vilde købe de Obligationer, og Regeringen nægtede derfor ogsaa Sam tykke til en saadan Kreditforening. Derefter frem k om et endnu m e re indviklet Forslag fra Grev Loden . Det gik til den modsatte Yderlighed , idet det gav Kreditorerne saa store Fordele, at ingen kunde være tjent m ed at tage Laanene. Dette Forslag opnaaede dog den 25. April 1826 at blive godkendt a f Regeringen, m en da som sagt ingen kunde staa sig ved at søge Laan , traadte den paagæ ldende Kreditforening heller aldrig ud i Livet. Resultatet blev altsaa, at et Land , der netop den Gang , som næppe noget andet før eller senere, trængte til Kreditforeninger, ikke fik noget reelt Udbytte a f fleraarige meget vidtløftige Forhandlinger. Først i 1835 fik Bayern , ikke en Kreditforening, m en en Hypo tekbank i M ünchen til A fh jæ lpn ing a f sin Prioritetsnød. I Tyverne begyndte der nem lig rund tom i Eu ropa at rejse sig en S temn ing for i Stedet for de egentlige Kreditforeninger at oprette H ypo tekbanker, det vil sige B anker, der ved Optagelse a f Pengelaan paa længere T id ved Udstedelse a f Ihændehaverpap irer derved op ­ naaede at kunne skaffe M idler tilveje til Ud iaan i faste E jen d om m e for derved at tjene en Gevinst til sine Aktionæ rer eller Interessenter. Det synes utvivlsom t, at der her er en stærk A fvigen fra den oprindelige Kreditforeningside, Samm enslu tn ing af en større eller m ind re Kreds a f Grundejere, der stille