KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

591738011

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

KJØBENHAVNS { RAADHUS ; BIBLIOs \T H E I Í / E x L r ^ B R i s

KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE I DE DANSKE ØSTIFTER

1851—1901

PROFESSOR J O H A N F R E D E R I K H A N S E N

KREDITFORENINGEN AF GRUNDEJERE I DE DANSKE ØSTIFTER

F E S T S K R I F T

I ANLEDNING AF

F O R E N I N G E N S 5 0 - A A R I G E J U B I L Æ U M

K Ø B E N H A V N TRYKT HOS J. D. QVIST & KOMP. (A. LARSEN) 1901

O Q W 2 . Ø s ¿ 7

lL fte r at »Kreditforeningen a f Grundejere i de danske Østifter « med Udgangen a f indeværende Aar har virket i 50 Aar, har man fundet Anledning til gennem nærværende Skrift at give en kort Oversigt over Begivenhederne i det forløbne Tidsrum, i hvilket det samlede Udlaan har andraget over 386 Millioner Kroner, et Tal, der godtgør den store Betydning, som Foreningens Virksomhed har haft for den økonomiske Udvikling. Forud for Fremstillingen a f Foreningens Historie gives i et særligt Afsnit en Oversigt over Kreditforeningsvæsenets Ud­ vikling udenfor Danmark og en almindelig Fremstilling a f de danske Kreditforeningers Tilblivelse, hvortil i alt væsentligt er benyttet det a f nu afdøde Direktør K. Elmquist i anden Anledning forfattede Skrift.

København 1901.

I.

M edens den senere Udvikling a f Kreditforeningerne her i Landet har været temm elig upaavirket af lignende uden landske Institutioner, skyldes libetinget den B evægelse, der førte til Lov en af 20. Juni 1 8 5 0 , de danske Kreditforeningers G rund lov, de Eksemp ler, m an hentede andetsteds fra, navn lig fra Tysk land . Det turde derfor have sin Interesse, inden vi k om m e ind paa at skildre de forberedende Skridt til Loven a f 20. Juni 1850, at undersøge, hvorledes Forholdene m cd Hensyn til Kreditforeningsinstitutioner havde udviklet sig paa dette T idspunk t i det øvrige Europa. Tysk land har Æ r e n a f at være Kreditforenings- institutionens Fødested. E li fransk Forfatter, V ictor Borrie, fortæller d e rom : »Ce fut sous le règne de Frédéric II, que l’idée du crédit, que j ’appellerai collectif, fut adoptée sur la proposition d ’un négociant de Berlin du nom de K au fm ann Biiring. —1— 1

Les résultats de ces créations furent imm éd ia ts : on trouva de l’argent, qui afflua de toutes parts, et l’intérêt baissa sen sib lem en t«. Det fo rek omm e r os overbevisende m ed H ensyn til den a lm indelige Anerkendelse a f Kreditforeningsideens S torslaaethed, at netop en F ran skm and i 1877 skriver saaledes om en Tysker, og at han ikke kan blive træt af at rose h am for hans Opfindelses Velgern inger »produits par la conception si sim p le et si logique du modeste bourgeois de Berlin , dont le n om est venu par hasard ju s q u ’à nou s«. D enne Begyndelse »ce fut sous« m ind er lidt om den Maade, livorpaa m an plejer at begynde at fortælle E ven ty r, og det er i V irkeligheden ogsaa som et v id ­ underligt Eventyr, at en ellers ubekendt K ø bm a n d und ­ fangede Kreditforeningstanken , der foruden m ange andre udmæ rkede V irkn inger skabte et Værdipapir, der forenede Hypotekets Sikkerhed m ed Børspapirets Afsættelighed, Kreditforeningsobligationen, som nævnte Forfatter kalder »la lettre de gage, instrum en t prim itif de la m ob ilisa tion des capitaux«, og som han kun kan samm en ligne m ed Vekslen »la lettre de change, cet adm irab le instrum en t du crédit«. Opfindelsen a f Kreditforeningsobligationen har i V irke­ ligheden haft en aldeles kolossal Betydn ing for den m oderne Pengeom sæ tn ing, større endog end V ictor Borrie i 1877 kunde ane. Ifølge Opgørelse a f Dr. Felix H ech t i hans i 1899 udkom n e Skrift »D er Europäische Bodenkredit« udgjorde ved Slutn ingen a f Aaret 1897 det sam lede Beløb a f de — 2 —

i Europa , indbefattet den ikke-europæ iske Del a f Ru s­ lan d , cirkulerende Kreditforeningsobligationer over 19 M illiarder Mark. D era f falder paa T y sk land ca. 8 3/ t Milliarder, Frankrig l 3/4 M illiard, Østerrig-Ungarn 2 M illi­ arder, Rusland 3 V 2 M illiarder, H o lland 279 M illioner, Belgien 75 M illioner, Sverrig og N orge 580 M illioner, Schweitz 481 M illioner, Spanien 75 M illioner, Italien 250 M illioner og D anm a rk 768 M illioner. Under disse Opgørelser ere ganske vist medtagne de a f de saakaldte Hypotekbanker udstedte Obligationer, m en selv 0111 Hypotekbankerne ere væsentlig afvigende fra Kreditforeningerne, have de dog deres R od i disse, og deres V irk som hed m aa m ed fu ld Berettigelse kunne henregnes m e llem Kreditforeningsopfindelsens Frugter. Det vilde være vanskeligt at tænke sig, hvad det arbejdende og ejendom sbesiddende Sam fund vilde have gjort, hvis det ikke havde haft K øbm and Burings simple og logiske Opfindelse at støtte sig til, m en vi ville vende tilbage til at skildre Kreditforeningsinstitutionens F rem ­ kom st og Udvikling i dens Moderland, Tyskland. V ed Slutningen a f den saakaldte Syvaarskrig, der i Aarene 1758— 1763 særlig havde raset i Provinsen Schlesien, var denne Landsdel aldeles ødelagt, og alle L and ejend omm e blottede for Besætning og Afgrøde, til­ dels ogsaa for Bygninger. Det g jald t 0111 at finde paa en Maade, hvorved Landejendom sbesidderne kunde rejse de betydelige Beløb , der var Brug for. Den omm e ld te K øbm an d Buring frem kom da, som berørt, i Aaret 1767 m ed en P lan til Frederik II, og denne beordrede ved Reskript af 21. August 1769 Statsminister v. Cram er til —3— 1

at gøre Indstilling angaaende Sagen, hvorefter den første Kreditforening under N a v n : »D ie Sch lesische Landschaft« erholdt kongelig Stadfæstelse ved en Kabinetsordre af Kongen , dateret den 29. Augu st 1769, og udfærdigedes R eglem ent under 9. Juli 1 7 7 0 ; først i 1814 bleve Statut­ terne reviderede. Foren ingens Oprettelse a f h jalp Prioritets- trangen og skaffede Laan paa rim elige V ilkaar m o d en aarlig Rente af 5 pCt., m edens den sædvanlige Prioritets­ rente ellers var meget højere, og Foren ingens store B e­ tydning viser sig bedst af, at den allerede 1782 havde udlaan t det paa den T id meget betydelige Beløb 16,880,000 Th i. Kort efter fulgte Oprettelsen a f R itterschaftliche Kreditinstitut der K u r - und N eum ä rk ischen Landschaft ved Reg lem en t a f 15. Juni 1777, a f die Pomm ersclie Land scha ft ved Reglem ent a f 13. Marts 1781, a f die W e s t- preussische Landschaft ved Reglem ent a f 19. April 1787, og af die Ostpreussische Landschaft ved Reglem ent af 16. Feb ruar 1788. Dette er de saakaldte »fü n f alten L and sch a ften «; vel nævner Dr. H ech t i Forb indelse m ed disse i sit ovenciterede Væ rk endnu en sjette F o ren ing , nem lig das R itterschaftliche Kreditinstitut des Fürsten tum s L ü n e ­ burg, der oprettedes 1790, m en dette var snarere en Art land øk onom isk Understøttelseskasse; Laanene bleve ud ­ betalte i Penge og bleve givne til bestem t Anvendelse. I en Artikel i »H andw örterbuch der Staatswissenschaften« frem hæver ogsaa samm e Forfatter die fü n f alten L a n d ­ schaften som dem , der danne Grundlaget for al Kredit­ foren ingsudvikling baade i Ty sk land og i Udlandet. Det

har derfor sin store Interesse nærm ere at betragte deres E jendomm eligh eder, som i de m ere alm indelige Træk vare fælles for dem , om end der kunde være m indre F orskelligheder. Hovedprincippet var, at der her skabtes Foren inger af Grundejere, hvis E jen d om m e under Et stilledes til Sikkerhed for de Laan , de enkelte Interessenter m o d ­ toge, hvorved der frem k om Børspap irer, der forenede den fineste Sikkerhed m ed størst mu lig Omsættelighed. Die alten Landschaften vare officielle Institutioner, der stode under Statens stadige Opsigt og Indflydelse, ikke private Foren inger; det var ingen frivillig Sag at indtræde m ed sin E je n d om , m en alle de i den paa­ gældende Provins beliggende adelige Godser a f en vis Størrelse hæftede for Foren ingens Forpligtelser, hvad enten E jeren havde optaget Laan eller ikke. K un das Ritterschaftliche Kreditinstitut der K u r- und N eum ä r - kischen Landschaft dannede en Undtagelse fra denne Regel. Navnet »Landschaften« fik Foren ingerne, fordi de om fattede bestem te Rigsdele, og dette N avn blev typisk for de tyske Kreditforeninger. A lle Um ynd iges og offentlige Stifteisers M idler og alle retlige Deposita skulde anbringes i de af F o r ­ eningerne udstedte Obligationer, hvis Renter i Reglen var en Procent under den alm indelige Rente. I den schlesiske Foren ing var Renten af de udstedte Obli­ gationer, som allerede bemæ rket, 5 pCt., allerede for den næste Foren ing i Rækken var Renten kun 4 pCt. T il den nævnte første Foren ings Reservefond gav Fre—5 —

derik II 200,000 Th i. m od , at de forrentedes m ed 2 pC t.; Laan gaves i denne indtil H alvdelen a f Vu rderings­ summ en , der i Reglen var en Del lavere end Væ rd ien af v ed k om m end e E jen dom i H andel og Vandel. V id t­ løftige Regler for Vurderingen gaves i særskilte Regle­ menter. De af Foren ingen udstedte Obligationer kaldtes »P fandbriefe«, ogsaa lederne Briefe, fordi de vare trykte paa Pergam ent, i den schlesiske Foren ing var den m indste Obligation udstedt paa 20 Th i. Laantagerne fik Obligationerne i Stedet for Penge; ifølge en senere ud ­ stedt Deklaration a f 8. September 1791 kunde D irek tionen for die schlesische Landschaft dog give P enge, m en sku lde saa give Laantageren 3 pCt. i Opgæld. D e a f Foren ingen udstedte Pfandbriefe nævnte ud ­ trykkelig det specielle Gods, i An ledn ing af hvilket de vare udstedte for at give Laan , de vare altsaa specielle Hypoteker i en bestem t E jen d om og vare kun subsidiært sikrede ved de øvrige E jen d om m e s Værdi. V i have netop for os Statutterne for der K u r- og N eum ä rk isch e Foren ing og skal til E k sem pel for Hypoteksikkerheden efter disses § 2 anføre, at den enkelte Kasseobligation var sikret v ed : a) das zu Specia l-H ypotheque im Pfandbriefe ver­ schriebene Gut, b) die zum Creditwerk verbundene Gitter-Besitzer des Creyses, w o rim das Gut belegen ist, c) die zum Creditwerk verbundenen einer jed en Provinz, d) die zum Creditwerk verbundenen Gitter-Besitzer der Chur- und N eum a rk . — 6 —

Som m an vil se, var Sikkerheden god n ok , m en kunde blive besværlig for Kreditor at gøre gældende, som det ogsaa senere viste sig, uagtet der til P fand­ briefe var knyttet strenge vekselagtige Fordele i Retning af Retsforfølgningen. Det allermærkeligste var im idlertid, at disse P fand­ briefe vare opsigelige m ed 6 Maaneders Varsel til D irek ­ tionen for Foren ingen, m edens Laanene, som den E n ­ kelte havde modtaget, vare uopsigelige og uden aarlige A fdrag; vi sku lle senere vise, hvilke Kalam iteter dette nødvendigvis maatte føre til. V i sku lle nu fremstille, hvorledes en Godsbesidder havde at forholde sig for at benytte sin Ret til at faa Laan . Hans Gods var allerede i Forvejen indregistreret til at tjene til Sikkerhed for Landskabets Forpligtelser, m en naar han selv ønskede Laan , maatte han indgive Laanebegæring, og hans E jend om blev derefter vurderet, og han havde da Ret til at faa Halvdelen af Vurderings­ værdien. Dette Beløb fik han, naar han havde udstedt fornøden t Bevis for Laanet til Foren ingen , udbetalt i Pfandbriefe, lydende paa Ihændehaveren , som det var overladt ham selv at sæ lge, m en i Reglen fulgte han en anden simplere, m en ganske vist noget forunderlig Frem gangsm aade, idet han straks, naar han havde faaet sine Pfandbriefe udleveret, opsagde disse til Direktionen m ed 6 Maaneders V a rse l; denne maatte da se at faa dem solgte i Løbet af de 6 Maaneder eller ogsaa ud ­ betale dem af Reservefonden. Der laa i denne O b li­ gationsejernes Ret til Opsigelse af Obligationer, der ud ­ betaltesfor en uopsigelig Panteobligation, en naiv begejstret —7 —

T ro paa, at det var umu ligt, at saa udmæ rkede Papirer ikke altid sku lde kunne finde Købere, m en det var en farlig Naivitet, som Naivitet da altid er i Pengeforhold. Laantagerne betalte foruden Forren tn ingen a f P fand­ briefe Vs pCt. aarlig til Adm in istrationen , og ved M od ­ tagelsen a f Obligationerne tillige 1/ 10 pCt. for Trykn ing, Stempel og Papir. Renterne betaltes til Foren ingens D irektion og udbetaltes a f denne til Ihændehaveren a f Pfandbriefe. Y i sku lle endnu tilføje, at Interessenterne i Foren ingen selv styrede deres An liggender gennem en D irek tion, valgt paa Generalforsam lingen , m en at de vare under­ givne et skarpt Statstilsyn. Y i have allerede udtalt vor Beundring for den geniale Opfinder, der undfangede Tanken til disse Institutioner, og det fo rek omm e r os ogsaa , at m an m aa beundre næsten lige saa meget den dristige Konge Frederik II, der ikke tog i Betænkn ing at give disse hidtil aldeles ukendte og uprøvede Tanker L ivskraft ved at give be­ tydelige Summ e r og ved at in d lem m e dem paa saadan M aade i Statsmaskineriet, at Følgen maatte blive, hvad ogsaa senere viste sig, at Statskassen i V irkeligheden maatte staa Last og Brast m ed Fo ren ingerne; m en efter at have ydet den virkelig berettigede Ros, vil det dog ogsaa have sin store Berettigelse at dvæ le ved de be­ tydelige Skavanker, der klæbede ved Institutionerne, og som let kunde have faaet saa skæbnesvangre Følger, at de kunde have ødelagt alt det Gode, de bragte, og som desværre ogsaa enkelte andre Steder bleve efterlignede, dog lykkeligvis ikke her i L an d e t, hvad vel nærmest — 8 —

skyldtes N a tiona løk onom en A . F. Bergsøe, der 1839 i et udmæ rket Skrift: Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere, advarede m od de andetsteds begaaede Fejl. Y i k om m e senere til meget at beskæftige os m ed Bergsøes B og , m en nævner den allerede her, fordi det i det væsentlige er hans Oplysninger, vi lægge til G rund for den følgende Kritik a f de gam le L an d ­ schaften. Det er til at begynde m ed mærkeligt, at m an slet ikke var k om m en ind paa at forordne en Tvangsam orti­ sation, og saa meget mærkeligere er det, som Forslag til en saadan fandtes i K øbm an d Biirings P lan, efter hvad Dr. H ech t oplyser i fornævnte Artikel i H andwörterbuch der Staatsw issenschaften, m en det var først i 1821, at m an fik Øjet aabnet for Tvangsamortisationens N ø d ­ vendighed, idet denne første Gang blev indført ved de under 15. D ecem ber 1821 udfærdigede Statutter for en Kreditforening for S torhertugdømm et Posen. Da m an ikke havde nogen Amortisation af Laanene, der kunde m ed føre successiv Indfrielse a f Kasseobli­ gationerne , og da m an frygtede at skade disses A f­ sætning ved at gøre dem uopsigelige, var det, m an k om ind paa den bizarre Ide at udbetale uopsigelige Laan m ed opsigelige Obligationer. Man gik som tidligere be­ mærket ud fra, at disse Obligationer vare saa udmærkede, at de til enhver T id maatte kunne finde K øbe re , og skulde denne Forudsæ tn ing en enkelt Gang ikke slaa til, mente m an , at Reservefonden maatte kunne opkøbe d em ; m en Erfaringen skulde snart belære om det m o d ­ satte. Kort efter den schlesiske Foren ings Oprettelse —9 —

opkøb te Modstanderne a f Foren ingen Pfandbriefe og opsagde dem i Massevis. Det kom m an dog over, og ligeledes k om m an i Slutn ingen a f Aarhundredet over en Speku lationsbevægelse i sam m e Retning, m en værre blev det under N apo leon sk rigen e, hvo r Preussen en T id helt sank samm en , da kunde de preussiske Kredit­ foreningers Obligationer ingen Købere fin d e , de bleve opsagte i Massevis, og Statskassen var selv for trykket til ligesom de tidligere Gange at kunne h jæ lpe, og m an maatte da ty til det yderste, skæbnesvangre M iddel, idet Staten under 19. Maj 1807 udstedte et M o ra to rium , hvo r­ efter de opsigelige Obligationer foreløb ig ikke kunde fordres betalte, og der hengik over 10 A a r , før lov ­ mæssige T ilstande indtraadte, ja først i Aaret 1832 blev Moratoriet hævet for de vest- og østpreussiske L a n d ­ schaften, og das R itterschaftliche Kreditinstitut der K u r­ und N eum ä rk isch en Landscha ft blev endog til sidst helt ophævet den 17. Januar 1820 uden Indfrielse a f de af den udstedte Obligationer, idet Statskassen overtog dens Forpligtelser og i T idens L ø b indfriede dens Obligationer ved en synkende Fond. Det nævnte M aratorium er et saadant Overgreb overfor Kreditorernes øk on om isk e Ret, at det var nær ved at have givet hele Kreditforeningsudviklingen et Dødsstød. A f m indre Betydn ing var den Indvend ing m od Kreditforeningerne, at de enkelte Laantagere m isbrugte de ved Laanene tilvejebragte Penge. Væ rre var det, at efter Reglementerne blev det paa E jen d om m en værende Løsøre, navn lig Besætning, medvurderet og taget m ed i - 10 -

Betragtning ved Fastsættelsen a f Laanets Størrelse, og især var dette uheldigt i de T ilfæ ld e , livor det var fremm ed Besætning, der var tilført E jendomm en e , ligesom det ogsaa var uheldigt, at der herskede stor Tv iv l om Om fanget af Generalgarantien. Beklageligt var det ogsaa, at m an havde meget m angelfu lde Begreber om Beservefondens Hensigt og derfor benyttede denne til alt muligt. Saaledes havde m ed H ensyn til den schlesiske Foren ing den her i Landet bekendte Struenses B roder, som Frederik II reklamerede som preussisk Borger ved Broderens Fald og som blev en anset S ta tsøkonom , skrevet en inter­ essant A fh a nd lin g : »U eber das landschaftliche System in Schlesien 1777«, hvori han godtgjorde, at alene Re- servefonden vilde være tilstrækkelig til at betale den væsentlige Del a f Obligationsgæ lden i Løbet af 30 Aar, m en da de 30 A ar vare gaaede, var ogsaa det meste af Reservefonden væ k , idet den var brugt til Gratialer, Gager o. lign. Men en stor Fare undgik de preussiske Kredit­ foreninger, hvori andre skulde falde, og det kunde de takke Statsminister v. Cram er for, idet han paa det be­ stemteste protesterede im od , at »Landesschaften« skulde have L o v til ved Siden af den egentlige Kreditforenings­ v irk somhed at drive Bankv irk somhed og navnlig at ar­ bejde som Seddelbanker, der udstedte Papirpenge, en Udskejelse fra den egentlige Kreditforeningside, som ube­ tinget vilde have hævnet sig, og som ogsaa blev skæbne­ svanger, hvor m an ikke undgik denne Fare.

—11 —

V i have nu saa godt vi kunne givet et B illede a f de fem gam le Landskabers Fordele og Svagheder, og tro, at vi have været meget upartiske. De fem gam le »Land scha ften« udstedte senere »neue landschaftliche Pfandbriefe«, hvorved b lev givet Laan i sm aa og m ellem store a lm indelige E jen d om m e , m en disse Obligationer vare ikke sikrede i bestem te E jen d om m e , og der blev rejst megen Tv iv l om , hvorvidt disse O b li­ gationer kunde betragtes som Hypotekob ligationer, m en da denne Udvik ling først tog sin Begyndelse ved Regu - lativ für die schlesische Landscha ft a f 11. Maj 1849, og altsaa ikke kan have haft nogen Ind flydelse paa den B e ­ vægelse, der her i Landet førte til L o v a f 20. Juni 1850, ligger det uden for vor Opgave her næ rm ere at k om m e ind derpaa. Efter de gam le preussiske Landskabers Mønster blev der rund t om k rin g i og uden for Ty sk land oprettet fo r­ skellige Institutioner i den T id , der falder før og sam ­ tidig m ed Sagens Rejsn ing her i L and e t, n em lig : die estländische P rivat-Adelsbank i Reval 1 8 0 2 , der hk en G rund fond paa 2,500,000 Rub ler til 3 pCt. Rente, die livländische A d e ls-Agrarkredit-Gesellschaft i R iga , lige­ ledes 1802, der ogsaa hk en betydelig G rund fond , Kredit­ foreningen for H ertugdømm erne Sch lesw ig-Holstein den 12. N o v em b e r 1811 m ed F o rm aa l at skaffe Laan til ade­ lige God ser, og sku lde den efter P lanen ophøre 1827, m en allerede 6 Aar efter maatte den likvidere paa Grund af betydelige Tab , Kreditforeningen for begge Storhertug­ d ømm e rn e Mecklenburg 1818, den tidligere nævnte Kredit­ forening for S torhertugdømm et Posen under 15. D ecem be r — 12 —

1821, die Landkredit-Gesellschaft des Kön igreichs Polen den 1. Juni 1 8 2 5 , der Calenherg-G rubenhagen -H ildes- heim ische ritterschaftliche Kreditverein 1825, der B rem en - Yerdensche ritterschaftliche Kreditverein 1826 og endelig i 1830 der W ü rtem be rg ische Kreditverein og die Ku r­ ländische Kreditgesellschaft i Mitau og et Institut i Galizien 1841 og et i Sachsen 1844. D en W ü rtem be rg ske Kreditforening har den særlige Interesse for danske Kreditforhold, at det særlig synes at have været denne, Bergsøe i væsentlige Punkter tog til Forbillede for sit allerede nævnte Forslag til Statutter for en dansk Kreditforening. Den nævnte Foren ing blev mærkelig nok i lange T ider den eneste Kreditforening i Sydtyskland. V el var der i Tyverne en stærk Bevægelse oppe i Bayern for at faa dannet en saadan, og det laa selvfølgelig ogsaa næ r, at m an søgte at a fh jæ lpe den store Trang, der var til Laan i L andejendomm e, efter at disse under Krigene vare bievne aldeles ødelagte, ved Oprettelsen a f en Foren ing efter de preussiske Foreningers M øn ster, m en alle Anstrengelser førte ikke til noget Resultat, og det er ret lærerigt at se, hvor galt det gik der, fordi m an vilde gøre det altfor godt snart i den ene, snart i den anden Retning. Først frem kom en be­ kendt bayersk Statsmand Friherre Arentin i Aaret 1823 m ed et Forslag, der var i den Grad fordelagtigt for de ødelagte Godsejere, at der straks meldte sig Laan til B eløb 15 M illioner Gylden. Der skulde bl. a. ikke ud­ betales Obligationsejerne nogen aarlig Rente, m en først naar de fik deres Obligationer udtrukne, skulde de sam ­ tidig have Renten for de forløbne Aar, saaledes at de

uheldigste kunde k om m e til at vente i 23 Aar paa Renter, og i den T id sku lde saa Foren ingen tjene Rentes Renten. Forslaget var ypperligt for Laantagerne, m en havde b lot den Skavank, at der næppe vilde være nogen, der vilde købe de Obligationer, og Regeringen nægtede derfor ogsaa Sam tykke til en saadan Kreditforening. Derefter frem k om et endnu m e re indviklet Forslag fra Grev Loden . Det gik til den modsatte Yderlighed , idet det gav Kreditorerne saa store Fordele, at ingen kunde være tjent m ed at tage Laanene. Dette Forslag opnaaede dog den 25. April 1826 at blive godkendt a f Regeringen, m en da som sagt ingen kunde staa sig ved at søge Laan , traadte den paagæ ldende Kreditforening heller aldrig ud i Livet. Resultatet blev altsaa, at et Land , der netop den Gang , som næppe noget andet før eller senere, trængte til Kreditforeninger, ikke fik noget reelt Udbytte a f fleraarige meget vidtløftige Forhandlinger. Først i 1835 fik Bayern , ikke en Kreditforening, m en en Hypo tekbank i M ünchen til A fh jæ lpn ing a f sin Prioritetsnød. I Tyverne begyndte der nem lig rund tom i Eu ropa at rejse sig en S temn ing for i Stedet for de egentlige Kreditforeninger at oprette H ypo tekbanker, det vil sige B anker, der ved Optagelse a f Pengelaan paa længere T id ved Udstedelse a f Ihændehaverpap irer derved op ­ naaede at kunne skaffe M idler tilveje til Ud iaan i faste E jen d om m e for derved at tjene en Gevinst til sine Aktionæ rer eller Interessenter. Det synes utvivlsom t, at der her er en stærk A fvigen fra den oprindelige Kreditforeningside, Samm enslu tn ing af en større eller m ind re Kreds a f Grundejere, der stille

deres E jen d om m e under Et til Sikkerhed for de Laan , de enkelte maatte modtage. D en rene Kreditforenings­ fo rm m aa ubetinget være den mest ideale Maade, hvor- paa E jendom sbesiddere faa den Kapital i deres Tjeneste, som de tiltrænge; de bære ganske vist selv hele R isikoen for de enkelte Laan , m en de have ogsaa Styrelsen af Foren ingens Anliggender i deres H aand og skulle ikke afgive nogen Gevinst til Tred iem and . Im idlertid syntes efter den første Fem tedel a f A a r- hundredet Hypotekbanker at fortrænge de egentlige Kreditforeninger, navnlig i de rom an ske Lande. I 1824 blev der oprettet et saadant Institut i Frankrig og senere i Belgien, og Typen paa en Hypo tekbank paa Aktier er den i 1851 i Frankrig oprettede Crédit foneier de France. Det var m ed fuldt Overlæg, at m an her fraveg det egentlige Kreditforeningssystem , og i det tid­ ligere anførte Skrift af V ictor Borrie »E tude sur le crédit agricole et le crédit foneier sur France et å l’étranger« faar m an en meget interessant Skildring a f alle de Overvejelser og forberedende Skridt, der gik forud for Oprettelsen a f Crédit foneier, m en som , uagtet m an skattede og hævede til Skyerne den preussiske Kredit­ foreningstanke, dog gik udenom den, endskønt et virkelig finansielt Talen t Advoka t W o low sk i begejstret hævdede dens Fortræffelighed. H vo r grundigt m an gik tilværks i Frankrig ser m an ogsaa a f, at efter Ordre af Ager­ dyrknings- og Handelsm in ister D um a s sam lede og udgav Advoka t Inseau i 1851 »Des Institutions de Crédit foneier et agricole dans les divers états de l’Eu rope«, der inde­ holdt Oplysn ing om Kreditinstitutionerne i Rusland,

Polen , Preussen, Østerrig, Saxen, H annover, M eck lenborg, H am borg , Lübeck , D anm ark , Hessen , H essen -D arm stad t, N a ssau , Belgien og Storbritanien. E n alm indelig M isstemn ing synes forøvrigt at være frem k om m e t ved, at m an i Frankrig ligesom var bange for Kreditforeningernes Kasseobligationer, der syntes at opvække M inder 0111 Assignater, for hvilke m an , belært a f tidligere Erfaringer, havde en instinktmæssig Rædsel. Under Forhand lingerne k om m an ogsaa stærkt ind paa direkte Ud iaan af Statskassen, der ogsaa vakte stærk Modstand , og E nd en blev, at m a n som det eneste salig­ gørende M iddel aldeles forsaa sig paa saa stærk Centrali­ sation som m u lig t, og det m en te m an at opnaa ved Stiftelsen a f H ypo tekbanken Crédit foneier. Ek sem p let blev fulgt i andre Lande som i Italien, ogsaa N orge fik i 1852 en H ypotekbank . I Eng land og Skotland, hvor F o rho lden e have deres nationale E jen d om m e ligh ed e r , og navn lig Selvdriften hører til Undtagelserne, tilfredsstilles ogsaa Landb rugs­ kreditten ved talrige Banker, der modtage Kapital som Indskud og som igen udlaane. D er var dog et os nærliggende Land , hvo r de egent­ lige Kreditforeninger fik en stor, m en ikke særlig heldig U dv ik ling , det var Sverrig, og inden vi slutte denne m ere alm indelige Betragtning af Kred itforholdenes U d ­ vikling i E u rop a før 1850, sku lle vi lidt næ rm ere be ­ tragte Fo rho lden e, som de udviklede sig i dette Land , h vo ra f vi have en udmæ rket Frem stilling i L e igh -Sm ith ’s »Landbrugets Kreditinstituter i de skandinaviske Land e«,

—16 —

anden Del. Man kan kun beklage, at aldrig mere end denne Del, der behand ler Sverrig, er udkomm et. I Sverrig havde m an meget tidligt Ø je for Betyd­ ningen af at støtte Landbrugets Kredit. A llerede i 1656 stiftedes den Palm struchske B an k , der udlaante i fast E jend om , og det samm e var Tilfæ ldet m ed dens Afløser, den i 1668 stiftede Rigsbank, der til sidst k om ind paa et helt Am ortisationssystem for de af den ydede Laan. Da im idlertid Udlaan af Prioriteter kun var en enkelt Side a f Bankens V irk som hed , og den derfor ikke kunde tilfredsstille T rangen , frem kom Grev Schwerin i 1815 m ed et Forslag om Oprettelse a f Hypotekforen inger efter de preussiske Landskabers M ønster, m en uagtet F o r­ slaget igen frem k om 1 818 , k om der ikke noget ud af det. Derefter blev Spørgsmaalet om Oprettelsen a f en saadan Foren ing atter optaget a f en i 1822 nedsat kon ­ gelig F inan skom ite, hvoraf ogsaa Grev Schwerin var M ed lem , m en det førte kun til langvarige Forhandlinger, m en intet positivt Resultat. I 1829 frem kom saa Rege­ ringen m ed Forslag om , at Staten direkte skulde henytte sin Kredit til at skaffe Landejendom sbesiddere Prioriteter, og en Rigsdagsbeslutning derom blev under 21. Maj 1830 stadfæstet af Kongen , m en der var saa megen Modstand m od denne Ordning, som forøvrigt tidligere var brugt i N o rg e , at den vedtagne Beslutning aldrig k om til at virke i Praksis og senere blev sat ud a f Kraft. Im idlertid tog det private Initiativ Affære, og i 1836 oprettedes en Hypotekforen ing for Skaane, og i de fø l­ gende Aar 7 andre for de forskellige Provinser. T il disse Foren inger blev Ideen taget fra de preussiske Landskaber, —17— 2

m en de vare aldeles private Institutioner, der vare uaf­ hængige a f Statsm agten ; de lavede selv deres Statutter og styrede deres Sager. Deres største Feil v a r , at de foruden at skaffe deres Interessenter Laan tillige vilde skaffe dem en Gevinst, og derfor ind lode sig paa alle mu lige Slags Bankforretn inger, hvad netop de preussiske Land skaber havde forstaaet at ho lde sig fri for, og der­ næst optraadte de konkurrerende overfor h inanden , hvad der skadede deres V irk som h ed m eget; endvidere havde de den sam m e Fejl som de preussiske Foren inger, at de gave uopsigelige Laan , m eden s derim od de a f dem udstedte Kasseobligationer kunde opsiges, og i forskellige Retn inger var der Modsigelser i deres Statutter, f. Eks. vare ifølge Statutterne D irek tionerne personligt ansvarlige fo r , at der ingen Kasseobligationer udstedtes, uden at der var fu ld Dækn ing a f Panteobligationer eller kontant Kassebeho ldn ing, m edens der andetsteds i Statutterne stod, at Sikkerheden ogsaa kunde bestaa i gode rente­ bæ rende Papirer; Reglerne 0111 Interessenternes An svar vare meget uklare og svævende. D ersom Debitor op ­ fyldte sine Forpligtelser, og der »ikke bagefter viste sig Fejl eller Mangier i Laaned okum en tern e«, — som Leigh - Sm ith bemæ rker, en temm elig underlig B estemm else, — var Laanet uopsigeligt, dog maatte Pantet ikke gaa saa-. ledes ned i Væ rdi, at det ikke m e re afgav fyldestgørende Sikkerhed. Laanene udbetaltes kontant, og naar D irek ­ tionen ikke kunde skaffe Penge ved at afsætte Ivasse- obligationer eller optage uden landske L a a n , standsede Ud laansvirk som heden , m en det kunde uheldigvis ogsaa ske, fordi D irek tionen havde disponeret saaledes over

de til Laan tilvejebragte M idler ved rent bankmæ ssig U d laan svirk som hed , at den ikke kunde benytte dem , naar de skulde udbetales til Laan . Reservefondene vare meget tvivlsomm e, idet der som en Del a f deres M idler opførtes de saakaldte »Kapitalrabatter«, der frem kom ved, at Direktionen udbetalte Laanene kon tan t, m en selv ikke fik fu ld Betaling for sine Kasseobligationer; den derved opstaaede Difference sku lde indvindes ved , at Interessenterne betalte en større Rente, end der gaves af Obligationerne, m en da ikke altid den indvundne Difference anvendtes hertil, blev Opførelsen a f Kapital- rabatter et meget tvivlsom t Aktiv. H am bo rg var det eneste P engem arked , livor Hypotekforen ingerne kunde rejse Penge, og her underbød de forskellige Foreninger h inanden , da de vare uden al Forbindelse indbyrdes, og de paagæ ldende Bankhuse benyttede sig heraf og gave hyppigt Laan paa meget haarde Betingelser, f. Eks. loge de af en Em ission af Obligationer straks hele Prov isionen , selv om der gik A a r , inden de fik dem afsatte. A lle disse Fo rho ld førte til en alm indelig Utilfredshed m ed de svenske Hypotekforeninger, og førte til et stærkt Krav 0111 at faa dem omændrede og centraliserede, hvilket til sidst førte til Dannelsen af A lm ann a Hypo tek ­ foreningen i 1 8 6 1 , m en det ind rømm es dog fra alle Sider, at de private Hypotekforen inger havde deres store Betydning for hele det pengefattige Lands Udvikling, og i en enkelt Retning staa de som Mønster, nem lig m ed H ensyn til den Forsigtighed, hvo rm ed de udlaante, hvilket medførte, at de næsten intet Tab fik ved Realisationer. 19—

Som E k sem pe l herpaa anfører L e igh -Sm ith , at ifølge den skaanske Foren ings Revisionsberetning fra 1885 havde denne store Foren ing, der havde ca. 62 x/2 M illion udestaaende i Laan , i Aarets L øb maattet overtage et lille Bondested, hvilket kun var hændt een Gang før i de 50 Aar, Foren ingen havde virket. Kaste vi nu et kort T ilbageblik paa den her skildrede Udvikling a f Kreditforeningsinstitutionerne i Udlandet paa den T id , hvor Bevægelsen for Oprettelsen a f Kredit­ foren inger begyndte at rejses her i Landet, se vi, al det S torslaaede, der var frem k om m en i den oprindelige T an k e , saaledes som den tik sit Udtryk i de gam le preussiske Landskaber, egentlig blev anerkendt fra alle Sider, og at m a n derfor paa de forskellige Steder, naar en stærk T rang til Ordn ing af H ypo tek forho ldene kom op, var tilbøjelig til at optage Kreditforeningsideen, m en at m an , hvo r m a n gjorde dette, ikke altid var heldig m ed dens praktiske Udførelse. F lere Lande navn lig efter 1820 vare m ere tilbøjelige til at optage Kredit­ foren ingstanken i dens mod ificerede Skikkelse ved Op ­ rettelsen a f H yp o tekbank e r, og naar m an derfor ikke straks, som vi senere sku lle se, her i Landet fik oprettet Kreditforen inger, og naar Regeringsautoriteterne vare noget lan g somm e til at gaa m ed til Oprettelsen a f disse, behøvede dette ikke netop at ligge i et Ukendskab til Fo rho ldene andetsteds, og navn lig til de oprindelige preussiske Foren inger, som forøvrigt næ rm est vare k om n e os paa Livet ved den i 1811 oprettede og faa A ar efter likviderede sch lesw ig-holsteinske Foren ing, et Ukendskab, der meget forundrede afd. D irek tør Hein , som han ud

taler i sit Skrift »Vore Kreditforeninger«, m en det kunde dog ogsaa væ re, at m a n , som Fo rho ldene havde ud ­ viklet sig rundt om , havde Betænkeligheder, som im id ­ lertid efter den Maade, hvorpaa Udviklingen hlev her­ h jemm e, paa en lykkelig Maade skulde vise sig aldeles ubegrundede.

—21 — 4

I I .

I Slutningen af forrige Aarhundrede i de store L an d b o - reformers T id havde den danske Regering sine B e­ stræbelser rettede paa at h jæ lpe Landbruget m ed at skaffe den nødvendige Kapital. I H enho ld til det Løfte, der i Motiverne til P lakat 8. Juli 1785 angaaende A fb e ­ taling a f den kgl. Gæ ld til B anken var givet 0111 Op ­ rettelsen a f en Kreditkasse, u dk om Frd. af 16. August 1786 angaaende en Kreditkasses Oprettelse for K onge­ rigerne D anm a rk og N orge sam t H ertugdømm ern e Slesvig og Holsten. D enne Kreditkasse var im id lertid ingen Kreditforeningsinstitution, m en kun en D isponering over en bestem t Del a f Statskassens B eh o ldn in g , der lien - lagdes under en særlig D irek tion til direkte Ud laan , og kun undtagelsesvis kunde Pengelaan bevilges til andre Laans Betaling eller til E jen d om s E rhv e rv e lse ; dog bar det sin Interesse at bemæ rke, at der indførtes en regel­ mæssig Am ortisa tion for Laanene. S om et Ku rio sum —22 —

sku lle vi dog an føre, al der ifølge Frd .s § 9 kunde laanes til solidariske Foren inger m e llem flere Personer til nyttige Forbedringer, altsaa noget lignende som i den nyeste T id er frem k omm e t ved Etableringen af de land ­ økonom iske Forskudsforen inger; for det her behand lede Em n e har det dog kun Betydn ing, for saa vidt det viser, at m an havde faaet Øjet op for Betydn ingen af det solidariske Baand. Den nævnte Kreditkasse bidrog formentlig til, at der, saalænge den virkede, var m indre Trang hos Landbruget til selv at søge at skaffe sig Prioriteter. Dens V irk som hed blev ophævet ved Beskript 9. Februar 1816. Im idlertid opstod der faa Aar efter Frd. af 1786 andetsteds en stærk Trang til Prioritetslaan, der søgtes af h julpen ved Oprettelsen af en kreditforeningslignende Institution. Efter København s B rand den 5. til 7. Juni 1795 savnede nem lig en stor Del a f de brandlidte H us­ ejere den fornødne Kapital til at opbygge deres afbrændte Huse, da Brandforsikringen ikke saa sig i Stand til at erstatte Skaden m ed kontante Penge. I den An ledn ing forenede Finansdeputeret Tetens, Professor. A braham Kalle og Bogholder ved K omm e rce - kollegiet, senere Kon ferensraad og Kancellideputeret 0 . P. H o lm sig om at oprette en Kreditkasse, hvis Ø jem ed skulde være at modtage Pengeindskud til Udiaan til Husejere i København , som a f Mangel paa rede Penge ikke kunde genopføre deres Huse. Kassen opnaaede ved kgl. Resolution af 13. Januar 1797 kgl. Garanti for de Obligationer, den udstedte, indtil et Beløb a f 300,000 Rdl. V ed Resolution a f 1. Marts 1797 blev den endelige - 23 -

Fundats og K onven tion stadfæstet, og ved kgl. Resolu tion a f 24. N o vb r . 1810 blev den garanterede Kapital forhøjet til 3 M illioner Rdl. D enne Kreditkasse var im id lertid vidt forskellig fra det Princip, der laa til G rund for de preussiske Kreditforeninger, idet Kassen var en Foren ing a f Laangiverne, ikke a f Laan tagerne; im id lertid har dog upaatvivlelig de preussiske Kreditforeninger haft sin Ind ­ flydelse saavel paa Institutionens Oprettelse som paa flere a f Restemm elserne for den. M ed H ensyn til dens V irk som h ed , som vedvarer endnu og selvfølgelig har haft sin store Retydn ing til at a fh jæ lpe Prioritetstrangen i K øbenhavn , sku lle vi forøvrigt henvise til det a f F o r ­ eningen selv i 1897 udgivne Skrift i An ledn ing af dens 100-aarige Restaaen. I 1816 udvidede Kassen sin V irk ­ som h ed ved at oprette en ugaranteret H jæ lpefond til Ud laan , og senere bestod dens største Vanskelighed ved at k om m e af m ed Statens Garanti, som paa forskellig Maade generede den , m edens den lykkeligt arbejdede sig ud a f de Vanskeligheder, som K øbenhavn s B om ­ bardem en t i 1807, Forandringen a f Pengevæsenet i 1813 og Krisen i 1857 bragte den. Under 12. N o v em b e r 1811 gaves kgl. K on firm a tion paa den tidligere om talte Afart a f en Kreditforening for adelige Godser i H ertugdømm ern e Schlesw ig og Holstein . Foren ingens Restemm else var paa den fælles Kredit at optage et sam let Laan af 500 ,000 Th i. Courant, og deraf at udlaane til M ed lemm ern e. Den optagne Kapital var opsigelig m ed 6 Maaneders Varsel. Ifølge Foren ingens Restemm else, oplyser Rergsøe, sku lde V irk som h eden op ­ høre igen i Aaret 1827, og dette skete, tilføjer han , m en —24 —

dette er ikke rigtigt, thi efter faa Aars Forløb maatte Institutet likvidere, efter at have bragt M ed lemm erne betydelige Tab. Efter dette uheldige Misfoster a f en Kreditforening, nærmest at samm en ligne m ed den bedrøvelige Brettonske Vanskabn ing, som skulde frem k om m e i Halvtredserne, mæ rke vi ikke noget til en Kreditforeningsbevægelse før i 1819. Som oven for bemærket var i 1816 Statens Kredit­ kasse ophørt m ed at give Laan a f Statsm idler, og det var paa Grund af de sørgelige Pengeforhold efter Stats­ bankerotten vel næsten en Umu lighed at opnaa Laan i Landejendomm e. Vel søgte Statskassen paa forskellige Maader at hjælpe paa Fo rholdene og tog ogsaa under disse Bestræbelser betydelige Tab , m en det laa nær, at det private Initiativ, for saa vidt det ikke var aldeles bortdøet, tog Affære. Dette skete ogsaa, og vi se, at der i 1819 toges energisk fat for at faa dannet en virkelig Kreditforening for Sjæ lland og Møen under Ledelse a f Grev Holstein til Holsteinborg, Kon ferensraad og Pro­ fessor Dr. ju r. Schlegel og Generalkonsul F. Tutein m . 11. Under 6. April 1819 havde Kongen udtalt i en B e so - lu tion , at han m ed særdeles Velbehag vilde anse, om en Kreditforening for E jendom sbesiddere kunde bringes i Stand, og den 14. Juni s. A . sam ledes Deltagerne og valgte en K om ite til at udarbejde Statutter og vedtage en Tak til Kongen og til Gehejmekon ferensraad v. Mørting »for hans Bevaagenhed og gode V illie i denne Sag«. Udkast til Statutter eller Konven tion blev indrykket i Statstidenden, af hvilken et B lad særlig fremhæver, at det vil søges udvirket, at Forfalskner af Obligationer —25 —

eller Kupon s straffes som Fa lskner paa H aand , Æ r e og Gods efter Loven s 6— 18— 6, og Interessenter opfordres til at indsende deres Bemæ rkn inger til Udkastet til P ro ­ fessor Begtrup i K øbenhavn . Under 5. Juli 1820 stadfæstedes derefter K onven tionen til en Kreditkasse for Jordejere i Sjæ lland og M øen , m en rigtignok m ed F o rbeho ld a f en Mængde B estemm elser i Udkastet, som ikke kunde faa Stadfæstelse, saa det næsten er vanskeligt at finde Bede paa , hvad der er stadfæstet eller ikke. E t meget væsentligt Punk t blev i hvert T ilfæ lde ikke stadfæstet, nem lig at Foren ingen sku lde have Bet til at udstede Obligationer til Ihæ nde­ havere, og h erim od kunde det ikke h jæ lpe, at Obli­ gationerne fik L o v til at transporteres uden Stempel. Det er aabenbart den samm e kuriøse Æ n g ste lse m o d Kasseobligationer, der senere ogsaa k om frem , da Op­ rettelsen a f Kreditforeninger paatænktes i Frankrig, at m an ligesom frygtede, at de sku lde blive en ny Art Penge, der sku lde bringe Forvirring i Pengevæsenet. Adskillige virkelige Begunstigelser gaves dog, ogsaa nogle ejendomm elige, f. Eks., at de a f Foren ingen udstedte Obligationer ikke sku lde tinglæses paa de paagæ ldende E jen d om m e . Da Foren ingens Statutter netop havde den fornuftige B estemm else, at der ikke ved de udstedte Kasseobligationer gaves specielt Pant i en enkelt E jen d om , som var det uheldige i de preussiske Foren ingers Sta­ tutter, vilde det ganske vist have været en slem H istorie, om Kasseobligationerne skulde have været tinglæste paa alle E jen d om m en e under Foren ingen. Der gaves end ­ videre T illadelse til, at intet M oratorium sku lde gælde

overfor Kreditorernes Rettigheder, hvorved m an natur­ ligvis havde in mente, hvad der netop i de A ar skete i P reussen , m en T illadelsen gaves m ed den m o r som m e Bestemm else, at der ved Ordet »M oratorium « skal til­ føjes »in parenthesi«: »Hvis saadan Bevilling nogensinde gives«, vel for at afvise paa Fo rhaand enhver Tanke om , at den danske Regering kunde falde paa sligt. A f Statutternes B estemm elser skal frem hæ ves, at som om talt Kasseobligationerne ikke gave specielt Pant, m en vare opsigelige, at Interessenterne hæftede for l/io m ere end de fik i Laan , hvilket dannede en Slags Re­ servefond, at der gaves E jendom sbesiddere L o v til at garantere m ed deres E jen d om m e , selv om de ikke tik Laan , altsaa en frivillig Garanti, hvilken T illadelse dog vel kunde forudsættes ikke at ville blive stærkt benyttet, og at Generalforsam lingen valgte 3 D irektører og 9 Re­ præsentanter, der skulde føre T ilsyn m ed Panterne, sam t at der hvert Aar sku lde indsendes en Ekstrakt a f Regn ­ skabet til det kgl. danske Kancelli. Foren ingen kunde maaske nok have faaet sin Re- tydning, naar den ikke havde manglet en meget væsentlig Faktor, nem lig Penge til Udiaan , m en rimeligvis fordi ingen i de pengeknappe T ider havde Penge til Indskud, kom den aldrig til at virke i Praksis. Det var stadig altsaa kun Forvarsler for, hvad der skulde k omm e , m en mærkeligt nok standsede Forsøgene paa at afh jæ lpe Prioritetsnøden ved Oprettelse a f Kredit­ foreninger aldeles i en længere Aarrække, hvor der netop var en stærk Pengenød, m en der var vel intet privat Initiativ; m an var k omm en ind paa at overlade alt til - 27 —

den faderlige Regering, og da det vel ikke kan antages, at d enn e , som H ein forudsæ tter, var aldeles ukendt m ed de tyske Foren inger, der dog, ganske vist i en for­ vansket Skikkelse, havde affødt den sch lesw igholsteinske Foren ing og ogsaa ligget til Grund for Forslaget i 1820, m aa det snarere antages, at m an efter de tyske F o r ­ eningers Kalam iteter, der havde foranlediget det berygtede M o ra to rium , var bange for at slaa ind paa den Vej. Først da Opblom stringens T ider begynde r, og da Folket ogsaa i politisk H enseende vaagner, begynder igen Forsøgene for at skaffe Landejendom sbesidderne den fornødne Kapital, og Justitsraad N yegaard indbragte i den V iborgske Stænderforsam ling Forslag til at oprette for Landejendom sbesidderne et lignende Institut som Kreditkassen for Husejerne i K øbenhavn . Forslaget førte ikke til noget positivt Resu ltat, m en saa i Aaret 1839 udgav senere L ek tor ved Universitetet i K øbenhavn A do lph Frederik Bergsøe sit Skrift »Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske G rundbesiddere«, og Udgivelsen af denne Bog var det første virkelige Grundlag for hele den senere saa betydn ingsfu lde Kreditforeningsudvikling her i Landet. Under en videnskabelig Rejse, Bergsøe foretog i U d ­ landet, havde han haft Lejlighed til at opho lde sig paa de Steder, hvo r der fandtes Kreditforeninger og gøre sig bekendt m ed deres Indretning og V irk som h ed , og han kunde derfor levere en meget grundig og indgaaende Frem stilling, navn lig a f de tyske Kreditforeninger, lige­ som han havde udarbejdet et Udkast til Statutter for en eventuel Foren ing. At sige, at dette Udkast i den

Grad er Forbilledet for de senere Kreditforeningers Sta­ tutter, at m an ikke i noget væsentligt Punkt er naaet ud derover, e r , som vi neden for skulle v ise, langtfra korrekt og vel ogsaa formeget at forlange, m en det, som er Bergsøe’s uvisnelige Fortjeneste, er, at han netop paa den T id , hvor Arbejdet for Kreditforeningerne for A lvo r skulde begynde, lagde et omhyggeligt bearbejdet Materiale fra andre Steders Erfaringer saa klart frem , at Vejen , der burde betrædes, laa aaben, og naar de danske Kredit­ foreninger straks k om ind i en saadan Gænge, at m an i de 50 Aar, der nu ere gaaede, ikke har behøvet at gøre noget Skridt tilhage, og vore Kreditforeninger den Dag i Dag staa som et i intet andet L and overtruffet Ek sempel paa en ren og klar, næsten ideal Udvikling af den oprindelige Kreditforeningside uden Ofre fra Statens Side og uden bedrøvelige Erfaringer, saa skyldes det ikke m ind st A . F. Bergsøe. Bergsøes Udkast har ganske vist hentet Grundtanken Ira de fem alten Landschaften , m en adskiller sig straks deri fra disse ved, at det er en aldeles privat Institution, han foreslaar, ganske vist under Statens T ilsyn og med enkelte Begunstigelser, som navn lig den uundværlige at kunne udstede Kasseobligationer stempelfrit og lydende paa Ihændehaveren , m en ellers fuldstændig uafhængige og under egen Styrelse. Han undgaar Faren for at rode Kreditforeningssystemet samm en m ed Bankvirksomhed , og ved at præcisere Udbetaling af Laanene i Obligationer k om m e r han ikke ind paa det uheldige Laanesystem , hvorved Foreningerne skaffe Penge til eventuelle Laan ved selv at laane, og derefter skulle søge at gøre de

rejste Penge frugtbringende, indtil de kunne anvendes efter deres oprindelige Bestemm else. H an knytter ikke Kasseobligationerne til specielt P an t, hvad der næsten m aa umu liggøre Indfrielse af L aan , og han foreslaar et fornuftigt Am ortisa tion ssystem , hvorved han kan give Kasseobligationerne en betinget Opsigelighed, nem lig for saa vidt Beholdn ingen paa Am ortisa tion sfonden kan strække til, ganske vist en O rdn ing, der langtfra er saa heldig, som at lade Kasse­ obligationerne blive indfriede ved Udtrækn ing, for saa vidt Am ortisa tion sfonden s B eho ldn ing tilstrækker, m en dog langt at foretrække for den m en ingsløse Ide at ud ­ betale uopsigelige Laan m ed opsigelige Kasseobligationer. H an peger m ed stort F rem syn hen paa eventuel K on ve r­ tering a f Kasseobligationer, hvad dog ogsaa havde fundet Sted i de preussiske Foren inger, naar Fo rho ldene tillode det. Men naturligvis er Udkastet ikke fu ldk omm en t, og da Kreditforeningerne traadte ud i L ive t, bleve deres Statutter ogsaa i væsentlige Punkter forskellige derfra. Bergsøe foreslaar en Kreditforening for alle L and e jend om s­ besiddere i Bigets dansktalende Provinser, hvilket strider im o d den G rundsæ tn ing, som under B igsdagsforhand - lingerne, der gik forud for Lov en a f 20. Juni 1850, saa stærkt blev hævdet, at hver Foren ing a f H ensyn til de solidariske Interessenters K on tro l m ed h inanden kun skulde om fatte begrænsede Land sd ele; det k om m an im id lertid, som bekendt, senere fra ; m en Bergsøe synes i det hele at anse Kon tro l m ed Panterne for tildels overflødig, naar der finder en aarlig Am o rtisa tion Sted, og udtaler ogsaa dette udtrykkelig, og han har derfor

ikke nogen Bestemm else om Eftersyn a f Panter ved Repræsentanterne, ligesom han, livad næsten er værre, slet ikke kender det, som alle praktiske Kreditforenings- mæ nd ville ind rømm e, uundværlige M ellem led m e llem Interessenterne og Bestyrelsen, der bestaar i et Repræ ­ sentantskab. Generalforsam lingen vælger direkte hvert femte Aar D irektion og Revisorer, og vælger endog di­ rekte Taksationsmænd . Han kender ingen Begrænsning for Interessenternes solidariske An svar og intet T ilskud til Reservefonden. I Stedet for saadant træder en F o r­ pligtelse for Interessenterne til eventuelt, hvis det gøres nødvendigt, at sku lle svare den samm e aarlige Ydelse endnu i 3 A ar efter Ud løbet a f den foreslaaede Am o r li- sationstid 47 Aar. Bestyrelsen kan uden videre supplere et afdraget Laan til dets oprindelige Størrelse. Endelig bar han forskellige B estemm elser af m indre indgribende Betydn ing, m en som m aa fo rek omm e os noget naive og upraktiske, f. Eks. at naar Renterne ikke ere betalte 20 Dage efter Forfa ldstid , kan Bestyrelsen paa Sky ld ­ nerens Vegne rejse Penge ved Laan , og først naar det er sket 3 Gange, kan Laanet opsiges, at ved Laan i Godser foreslaas det at edfæste Godsforvalterne paa, at de først og fremm est ville anvende Indtægterne til Rentens Betaling. Det synes ogsaa lidt naivt at være saa glad ved det »finantcielle Kunstgreb«, at Interessenternes Ydelse betales halvaarsvis og forud, medens Renterne af Kasse­ obligationerne kun betales helaarligt bagud. Det turde ogsaa være et temm elig kompliceret System , at der for­ uden Revisorerne foreslaas en Revisionskom ite og en kgl. K omm issæ r foruden at den femte D irektør særlig —31 —

vælges som Kasseobligationernes Repræ sen tan t, m en mæ rkelig nok vælges a f Interessenterne paa General­ forsam lingen . D enne D irek tør skal m e d hele sin F o rm u e hæfte for, at Intet afgøres i D irek tionsm øderne, der aaben - bart strider im od Kasseobligation s- eller, som Bergsøe kalder d em , Pantebevisindehavernes Rettigheder, m en han har saa dog ogsaa den T ilfredsstillelse, ligesom F o rm and en for D irek tionen , at faa nogen Gage, m edens de øvrige D irek tion sm ed lemm er ere u lønnede. H vad Kritikken kan ram m e i B ergsøe’s Udkast, hiiver dog som bemæ rket Ubetydeligheder i S am m en ­ ligning m ed , hvad Enhver m aa beundre. Bergsøe var Sekretær ved L andm and sm ød e rn e i Randers 1845 og Odense 1846. A llerede forinden Mødet i Randers var der udgaaet Indbydelse fra Grev Knu th , Knu thenborg , Hofjægerm ester Scavenius, Basnæs, Etats- raad Estrup, Kongsdal, Justitsraad F jeldstrup, S inding- gaard , Bergsøe og C. J. C lausen til Dannelse a f en Landkreditforen ing. Straks ved M ødet blev der nedsat et Udvalg be- staaende a f Bergsøe og Proprietærerne Hagen , Neergaard og N y h o lm , til næ rm ere at belyse Spørgsm aalet 0111 en Kreditforenings Oprettelse, og Udvalget afgav Beretning om sine Overvejelser paa selve Mødet m ed Bergsøe som Ordfører, hvorpaa det blev vedtaget paa enhver Maade at søge Sagen fremm et, ligesom 28 mest større L a n d ­ ejendom sbesiddere sluttede sig til Indbyderne og paatoge sig at modtage A nm eldelser a f Laansøgere og bestem te at sam les m ed Indbyderne paa et M øde i K øbenhavn i Begyndelsen a f det følgende Aar. - 32 -