KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

Den ovenfor berørte Periode med det rigelige Penge­ marked og de høje Kurser paa rentebærende Papirer, der gav Staten Anledning og Lejlighed til den store Pengetransaktion ved at konvertere en Statsgæld paa ca. 100 Mill. Kr. fra 4 pCt. til ‘å% pCt., medførte ganske naturligt ogsaa, at der indenfor Foreningen rejste sig Stemmer for en Konvertering af Foreningens 4 pCt.s Kasseobligationer. Foreningens Direktion var fra Begyndelsen imod en saadan Konvertering, idet den gik ud fra, at det var dens Pligt ikke alene at se paa de enkelte Medlemmers Interesser, men ogsaa at tage Hensyn til, hvad der vilde baade Foreningen som Helhed bedst. Den befrygtede, at en saadan Konvertering kunde bevirke, at de Institu­ tioner og private Kapitalister, som hidtil med Forkærlighed havde søgt de af Foreningen udgivne Obligationer, mulig vilde tabe Lysten til disse. I hvert Fald vilde den Omstændighed, at Foreningen gik til Konvertering, med­ føre en vis Usikkerhed hos det obligationskøbende Pub­ likum , hvem det naturligvis aldrig var faldet ind, at den i Statutterne hjemlede Ret til at opsige »enten samtlige udstedte Obligationer eller en Del deraf« vilde blive benyttet til at gennemføre en Konvertering. Direktionen fandt tilmed, at den Pris, hvortil Kon­ verteringen efter den foreløbige Forhandling med for­ skellige Banker kunde gennemføres, var for høj, og nærede tillige stor Betænkelighed ved at anvende den største Del af vedkommende Seriers Reservefonds effek­ tive Formue til en Konvertering.

- 69 -

Made with