Kraks Vejviser 1926 del 2 provinsregister

Tillæg til Afdeling V

1530

Grønland

GRØNLAND . Grønland opdagedes Aar 983 af Islænderen E r ik den R ød e, og Landsmænd af ham bebyggede i den følgende Tid „Østorbygden1 og „Vesterbygden“ (dc nuværende Julianehaabs og Godthaabs Distrikter). Under denne førsto nordiske Kolonisering var Grønland Sæde for en Biskop, havde 16 Kirker, hvoraf én Domkirke, samt et Munke- og et Nonnekloster; Ruiner af den Tids Bygninger er fundet paa flere Steder Nordbokolonien gik efterhaanden tilbage og Forbindelsen med civiliserede Lande ophørte næsten holt. Da Præsten H a n s E ged e i 1721 begyndte en ny Kolonisation og Missionsvirksomhed paa Grønland, fandt han mod sin Forventning ingen Efterkommere af de nordiske Kolonister, men derimod Indbyggere af eskimoisk Stamme. Iblandt dem optog han da et Missions- og Organisationsarbejde, grundlagde bl. a. Kolonien Godthaab, der snart efterfulgtes af flero. 11750 blev Besejlingen af Landet og Missionens Opretholdelse overdraget til „Det alminde­ lige Handelskompagni1 og ved dettes Opløsning 1774 overgik Handel og Administration til „Den kgl. grønlandske Handel1, der styrede Landet og den monopoliserede Handol for Statskassens Regning indtil 1912, da „Styrelsen af Kolonierne i Grønland1 oprettedes under Indenrigs­ ministeriet i Kbhvn. Indtil 1921 var kun Vestkysten fra Kap Farvel til 74'/2° Nordlig Bredde samt Augmagssalik paa Østkysten inddraget under Grønlands Styrolse; ved Bkg. af 10. Maj 1921 inddrog den danske Regoring hele Grønland under de danske Kolonier og Stationer og den danske Styrelse af Grønland. Ca. 1860 indførtes der et begrænset Selvstyre (i „Forstanderskaber1), og i 1908 oprettedes Kommuneraad og Landsraad, der udelukkendo bestod af Indfødte. Lov af 18. April 1925 oprettede tillige Sysselraad og giver Danske, der har levet mindst to Aar i Landet Adgang til Raadeno; desudon indfører denne Lov delvis nye Regler for Styrelse, Handel, Retspleje, Sundhedsvæsen, Finansvæsen, Kirke og Skole; dens Bestemmelser er ondnu kun delvis ført ud i Livet. Endelig or der ved en Lov af 1. April 1925 givot nærmere Regler om Fangst, Fiskori og Jagt i grønlandske Farvande til Beskyttelso af Grønlændornes Intoresscr paa disse Omraader. Do vigtigste F o rs k n in g s rejser i nyere Tid: John Ross (1818); William Scoresby (1822); Kapt. A Graah (1823-24 og 1829-30); Dr. Rink (1848-52 m. fl.); Koldoway & Payer (1869-70, til Kong Wilhelms Land); J A D Jensen (1878); Nordenskiiild (1883); Kapt. Holms Kono- baadsekspedition (1883-85, til Angmagssalik m. m.); Kapt. Rydor (1886-87, Scoresby Sund m. m.); Robert Peary (1886, 1892, 1895 in. ft.); Fridtjof Nansen (1888); Eivind Astrup og Peary (1892); V Garde (1893); Carlsbergfondons Ekspedition til Østgrønland (G Amdrup, 1898-1900); Don danske litterære Grønlan s-Ekspedition (Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, 1902-04); Danmarks-Ekspeditionen (Mylius-Erickson og Alf Trolle); Alabama-Ekspeditionen (Ejnar Mikkelsen, 1909-12); de Quervain (1912); Den danske Ekspedition til Dronning Louises Land (Kapt. J P Koch, 1912-13); de fem Thule-Ekspeditioner( Knud Rasmussen, P Freuchen o. 11., 1912-24); Jubilæums-Ekspeditionen Norden om Grønland Lauge Koch, 1920-23).

Landet, Befolkningen og Styrelsen.

Areal. Grønland, Jordens største 0, strækker sig fra 59° 46’ Nordlig Bredde (Kap Farvel) til 83° 37* N. Br., ialt en Udstrækning af 2650 km. Dens Fladeindhold er beregnet til ca. 2,182,000 km2, hvorafkun ca. 313,000 km2 ikke er dækket af evig Is, saa at den glet­ scherfri Del af Gr -nland er ca. 7 Gange saa stor som det egentlige Danmark. Folketal. Ved Folketællingen d. 1. Okt. 1921 fandtes i det danske Koloniomraado 14,355 Indbyggere, hvoraf 14,081 Grønlændore og 274 Europæere. Af Befolkningen var 7591 bosat i Syd-Grønlands Inspektorat (nu „Lands­ del"), 6076 i Nord-Grønlands og 688 i øst- Grønland (Angmagssalik). Af Befolkningen var 98 beskæftiget ved Kryolitminen i lvigtut , (i Kolonien Frederikshaab) og 33 ved Grafit- bruddet i Amitsuk (i Kolonien Julianehaab), overvejende Europæere. Af voksne Forsør­ gere var opført 2225 som Fangere, 476 som Fiskere og 6 som Kvægholdere. Ved Hande­ len var beskæftiget 298. Grønlands Styrelse i Kjøbenhavn. I H. t. Lov af 18. April 1925 honhører samtlige Anlig­ gender vedrørende Grønland under Indenrigs­ ministeriet med Undtagelse af Sager angaa- endo Kirke- og Skolevæsenet, der er under­ lagt Kirkeministeriet. Samtlige Sager vedrørende Grønland er hen­ lagt under en D irektør, der har Forret­ ningssted i Kjøbenhavn (se Artiklen Grøn­ lands S ty relseiA fd .il, Real-Register for Kbhvn.), og under Direktøren er ansat en Handelschef, der varetager Salget af de fra Grønland hjemsendte Produkter og fore- staar Indkøbet af de Varer, om hvis Ud­ sendelse til Grønland, der er truffet Bestem­ melse, idet den grønlandske Handel er under­ givet Statsmonopol. Mellem Indbyggerne ind­ byrdes er der fri Handel.

Handelen. Grønland er i handelsmæssig Hen­ seende delt i K olonidistriktcr (se neden­ for); i Spidsen for hver af disse staar en af Kongen udnævnt Kolonibestyrer. Ved do større Bopladser er der anlagt Handelsplad­ ser, og de kaldes Udsteder. Inddeling og lokal Administration. Grønland er i H. t. Lov af 18. April 1925 delt i 3 Landsdele: Sydgrønland, der strækker sig fra Lindonows Fjord til Nordns Strømfjord; Nordgrønland fra Nordre Strømfjord til Nordostrundingen; Østgrønland fra Linde- nows Fjord til Nordostrundingen. For hver af Landsdelene Nordgrønland og Sydgrønland or ansat en Landsfoged, der skal have en Uddannelse, som don der kræ­ ves for at beklæde et Dommerembode i Dan­ mark. Han er Landsdelens Øvrighed i Almin­ delighed, dens øverste Politimyndighed og Tilsynsførende med dens Sundhedsvæsen og Handelsvirksomheden, samt Dommer ogSkifte­ forvalter i Sager, der henhører under dansk Ret m. m. Administrationen af Østgrønland samt af Nordgrønland Nord for den 75 Breddegrad foregaar efter nærmere af Ministeriet fast­ satte Regler. Landsdelene vil i H. t. førnævnte Lov blive delt i Sy s1er og disse atter i Ko m- muner. Befolkningen vælger Kommuneraad, Sysselraad og Landsraad, der har on ved kgl. Anordning nærmere fastsat raadgivende og bevilgende Myndighed i de Sager, der ved­ rører det paagældendc Landomraade. For­ manden for Sysselraadet vil faa Benævnelsen Sysselmand og udnævnes af Landsfogeden. Kirke- og Skolevæsen. Grønland er delt i 10 Præstegæld; Antallet af de deri ansatte dan­ ske og grønlandske Førstepræster skal saa vidt muligt være lige stort. For Nord- og Syd- grønlands Vedkommende er der ansat Prov­

ster. Til Betjeningen af fjernere Distrikte indenfor Præstegældene er ansat præstoviode Overkateketer. Børneskolen ledes i hvert Præstegæld af Førstepræsten med Bistand af den præste- viede Medhjælper og eventuelt af en Over­ kateket. Ved Lov af 18. April 1925 er der indført Skolepligt. For don videregaaende Ud­ dannelse vil der blive oprettet Efterskoler og Højskoler. Seminariet ved Godthaab uddan­ ner Lærere (Kateketer). Enkelte af de flin­ keste faar videre Uddannelse (2 å 3 Aar) i Danmark til Præster. Postforsendelser til Gronland fra Danmark flankeres som indenrigske (i Kbhvn. inden­ bys) Forsendelser til Grønlands Styrelse, Knippelsbrog. 3, Kbhvn. [C| Pakker indtil 10 kg., som indleveres her, betales med 2 Øre pr. kg., dog mindst 10 Øre. Radiostationer findes ved Julianehaab, Godt­ haab, Godhavn og Angmagssalik. Retspleje. Landsfogedon er Dommer i borger­ lige Sager og Straffesager, som rejses mod de under dansk Ret staaende Personer, der opholder sig i den paagældende Landsdel. Hans Afgørelser kan appelleres til Østre Landsret i Kbvn. I borgerlige Sager og Straffesager, der rejses mod Personer, som staar under grønlandsk Ret, vil efter de nyo Lovbestemmelsers Ikraft­ træden Retsplejen inden for hvert Syssel- omraade blivo varetaget af Sysselmanden. Sundhedsvæsen. I hvor Landsdel er ansat flere Distriktslæger, hvoraf enbeskikkessom Kreds­ læge; denno er Landsfogedens Konsulent i i Lægesager og kan beordres til at foretage Tjenesterejser til de forskellige Lægcdistrik- ter indenfor Landsdelen.