Kraks Vejviser 1913 provinsregister

II. Navnet var i gamle Dage Fornavnet, og vore ældste Navnekilder kender ikke til Efter­ navne. Hvis Fornavnenes Tal var ubegrænset, eller rettere : hvis det var Skik at danne et nyt Fornavn til ethvert nyfødt Barn, saa vilde Efternavnene næppe have udviklet sig; men saaledes er Forholdet ikke. Allerede paa vore Runestene er f. Eks. Toke og T ove ret almin­ delige Navne, og efter Kristendommens Indførelse tager et lille Sæt af Apostel- og Helgen­ navne Magten fra de andre Navne; i første Række kommer P eter, N iels, A n d e rs og J oh a n n es med dets Sideformer, blandt hvilke J en s og senere H a n s bliver de almindeligste. Saa er det, at en nærmere Betegnelse i Form af et Tillæg til Daabsnavnet kommer til at føles som en Fordel, og at Efternavnet begynder at udvikle sig. Som fast Familienavn er Efternavnet ganske vist forholdsvis nyt. men Spiren ti! det kan vi finde allerede i vore allerældste Sprogkilder. Paa Guldhornsindskriften, der antagelig er fra det fjerde Aarhundrede i vor Tidsregning, føjer den Mand, som har forarbejdet Hornet, til sit Navn L a ’g æ st Ordet H oltin g, som betyder „Holtes Ætling“. Saadanne Tillæg paa -in g (og -u n g ), som betegner Afstamning, findes ogsaa senere paa flere af vore Runestene; det er den samme Navnedannelse, vi finder i Carolinger , C a p etin ger, S k joldu n ger, Vølsunger, og den er beslægtet med Dannelser paa -U ng, som K yllin g af K o k , G æ slin g af G aas. Disse Endelser -in g og -U n g finder vi endnu i adskillige Familie­ navne af nordisk og tysk Herkomst: D yring, B erin g, Berling, men de fleste af vore Familie­ navne paa -in g og -lin g er dog dannede af Stednavnene: G yllin g, Vinding osv. Langt almindeligere end Slægtbetegnelserne paa -in g, -u n g er paa vore Runestene saa­ danne Tillæg, hvorved en Mand eller Kvinde betegner sig henholdsvis som Søn eller Datter. For blot at tage eet Eksempel: en jysk Runesten fra ca. 1000 e. Kr. er rejst af S a sg erd , Finnuls D atter, efter Odinkar, H u sbjø rn s S ø n . Saadanne Tillæg til Fornavnet Finder vi i uaf­ brudt Brug fra Oldtiden ned til vore Dage. I Middelalderen var det især Adelen, senere Borger- og Bondestanden, der anvendte -sen - og -d a tter - Navnene, og ligesom nu var det i gamle Dage i Reglen Faderens Navn, som benyttedes ved Dannelsen af dem. Moderens Navn kan man dog ogsaa finde anvendt; fra Historien er jo S v en E stridsøn et velkendt Eksempel, og baade Runestenene og senere Kilder har Paraleller ril det. Endnu i det 19. Aarhundrede kan man paa Ærø finde Sønnen betegnet efter Moderen, naar hun var en særlig dygtig Kvinde: M ariesen , M ettesen osv., og af vore Familienavne viser f. Eks. B odilsen Oprindelse fra en Moder, ikke en Fader. Vore -sen-Navne har altsaa deres Oprindelse i en ældgammel og til alle Tider meget ud­ bredt Navneskik, men de kan dog ikke betegnes som egentlige Familienavne, saa længe de skifter efter Faderens (eller Moderens) Fornavn, og det vedbliver de at gøre til langt ned imod vor Tid. Som egentlige Familienavne er andre Tillæg ældre end -sera-Navnene, nemlig Vi rksomhedsnavne, de karakteriserende Tilnavne og Hj emstedsbetegnel serne. Paa den store Jællingesten betegner Harald Blaatand sig som K o n g e, og paa andre Rune­ stene føjes der til Navnet tilsvarende Betegnelser af Stillingen: G o d e (o: Præst), S m ed , B ryd e (o: Forvalter) osv. Oprindelig betegnede saadanne Tillæg naturligvis altid Mandens Virksom­ hed, men allerede tidlig ser vi dem overføres til Efterkommere, som ikke driver Virksomheden. Fra Middelalderen kendes f. Eks. D egn , M u n k, B on d e brugt som rene Tilnavne, og paa Landet finder vi den Dag i Dag Skræ dd er, Væ ver, S kipper, D rejer, B rygger, Fisker, K rom a n d, H ju lm a n d , K u sk , D ragon osv. foruden forældede Virksomhedsnavne som H o vm a n d , P lovm a n d , Skinder, S u d er, B ad skæ r brugt som Tilnavne. Man vil let se, at vi i saadanne Tilnavne har Kilden til en ikke lille Gruppe af vore FTternavne, og deres Tal blev i det 16. og 17. Aarhundrede stærkt forøget ved Indvandring af tilsvarende tyske Navne. Karakteriserende Tilnavne finder vi allerede paa Runestenene i saadanne Navne som G u n n e H a a n d o g A sbjørn N æ b , F a stu lvm yg e og T omm e „ sp a a “ (o: den vise). De er af samme Art som de fra Historien velkendte Navne: H a rald B laatand, S ven T veskæ g, H enrik Skatelaar (halt), K n u d Lavard (Herre), Erik Lam , Erik Em u n (mindeværdig) osv., og lignende Tilnavne, der ofte nærmer sig stærkt til Øgenavne, finder vi i stort Tal fra Middelalderen, da de knyttedes baade til Adelsmænd og til Bønder, ned til vor Tid, da de findes i Bøndernes Navneskik hele Landet over. Blandt de talrige Tilnavne af den Art, som endnu er i Brug, og som kan følges flere Aarhundreder tilbage, for en Dels Vedkommende helt tilbage til Middelalderen, kan nævnes Dyrenavne som B u k, H jo rt, R a a , R æ v , H a re, M aar, K a t, Fugl, D rage (Andrik), K yllin g, D u e, R a vn , K rage, S k a d e, H ø g , S p u rv, Læ rke, S tæ r, B ille, B rem s, O rm , Plantenavne som P orse, H um le, H a vre, Redskabsnavne som B olt, H am m er, S tan g, K æ p , Pil, K ølle, S k a fte, B rand, (Sværd), P lo v, B a a d , og talrige andre Navneord af forskellig Art: B en , H aar, S om m er, Vinter, J ul, P a a sk e, F rost osv., foruden oprindelige Tillægsord, som G a m m e l, G raa, H v id , B run, G røn , R ød , B lak, M ørk , L ang, Rask, K log osv. Man vil let se, hvorledes mange af vore Familienavne dels findes blandt de her nævnte Tilnavne, dels er ganske af samme Art. Folkenavne er tidlig blevet anvendt som Tilnavne. Fra Middelalderen kendes f. Eks. J yd e, H a rb o (fra Harsyssel) og S ka a n in g, og som nu brugte Tilnavne blandt Bønderne findes L olle og Lollik, S k a g b o, H elb o (fra Helgenæs) og mange flere. Ogsaa af denne Tilnavnegruppe er adskillige bleven faste Familienavne: H o lst og Fris er egentlig Holstener og Friser, Dehn (Dansker) stammer fra Sydslesvig og Holsten; endvidere f. Eks. S k o tte, Tonbo (fra Tunø) og V endelbo. Ogsaa Stednavne kunde gaa over til at blive Tilnavne: P er ved Skoven blev P er S k o v ,