Kraks Vejviser 1901

1901'.

6

Kaffe og The indføres, Chokolade kommer noget senere. 1666. Frederik III. anlægger en Gaard i Ny Hollænderby til Bolig for sine Døtre. Den laa, hvor Indgangen ti' Frdbg. Have nu er, kaldtes først Kaningaarden, senere Prinsessernes Gaard og Prins Frederiks Gaarø og er den første Oprindelse til Frdbg. Slot. — Et nyt pragtfuldt Spir opsættes par Nikolai Kirke. — Holmens Kirkegaard paa Østerbro indvies. — Stiftelsen Vartov, hvis Bygninger ødelagdes under Belejringen, flyttes ind til Byen, og efter at have haft Husly et iPar Steder erhvervedes s. A. den Grund, hvor Hospitalet endnu ligger. 1670. Kongens Nytorv planeres og bro­ lægges. 1671. ’ Trommesalen anlægges. Det var et Kvægtorv, som indtil 1880 laa omtrent ved GI. Kongevejs Udmun­ ding i Vesterbrog. Navnet hidrører fra, at Mai’kedet aabnedes ved Trom­ meslag. 1672. Alle Huse mellem Søerne og V ol­ den nedrives. Blegmændene, som boede her, maatte flytte ud til den nuværende Bleg,damsvej. — Nyhavn graves. 1673. Det store kgl. Biblioteks Bygning fuldføres, paabegyndtes 1665. — Amalienborg Slot fuldføres. Det laa mellem Bredg. og Ny Toldbodg. umiddelbart foran Fredericiag., og dets nave strakte sig til St. Annæ PI. Det nedbrændte 1689. — En ny Nørreport fuldendes. — Jordemodereksamen afholdes for før­ ste Gang. 1674. Krsthvn., der havde vieret en særlig Jurisdiktion og havde haft sin egen Magistrat, indlemmes i Kbhvn., men beholdt dog sit eget Byting indtil 1685. 1675. Abel Katrines Stiftelse oprettes. 1676. Griffenfeldt arresteres d. 11 . Marts; Dommen falder d. 26. Maj. 1677. Charltøttenborg fuldføres, paabe­ gyndtes. i 1672. 1680. En Hovedvagt opføres paa Kon­ gens Nytorv ved Ny Adelgades Ud­ munding, den ombygges 1724 og nedrives 1875. 1681. Byen faar den første Gadebelys­ ning efter Frdn. af 25. Juni. Der anbringes noget over 500 Lygter. Gadebelysningen fremkalder Nat­ vægterinstitutionen. 1682. Kbhvn. faar sin første Politi­ mester. 1683. Ny Vægt og Maal indføres. 1684. Søløjtnapt-Selskabet stiftes. — Nybrogade anlægges. 1685 og flg. Aar. En Vold med Bastio­ ner lægges i en stor Bue fra St. Torvegades yderste Ende til Kvin- tus, hvorved hele Havnen bringes ind under Befæstningen. Samtidig begynder Anlæget af Nyholm i det indenfor liggende Vandareal. 1686. Langebro opføres; den kunde kun benyttes af Fodgængere. — Parykker kommer i Brug og sam­ tidig aflægges Skægget. — En ny Grundtakst træder i Kraft. 1688. Christian V .’s Rytterstatue, paa Kongens Nytorv rejses. — Assistentshuset oprettes d. 28. April. 1689. Borchs Kollegium stiftes 29. Juli. — Reformert Kirke indvies 10. Novbr. — Brandvæsenet faar en hensigtsmæs­ sig Ordning. Paa denne Tid ind­ føres Sprøjter, der or forsynede med

Slange, hvad man ikke kendte tid­ ligere. 1691. Elers Kollegium oprettes 29. No­ vember. — Nygade anlægges. 1692. St. Annæ PI. anlægges. 1694. Mosaisk Kirkegaard paa Nørre­ bro indrettes. 1696. Vor Frelsers Kirke indvies d. 19. Oktbr.; den Gang havde den ikke det nuværende Spir. 1700. Den gregorianske Kalender ind­ føres, idet der udelades 11 Dage af Februar, saa at 18. Febr. efterfulg­ tes af 1. Marts. — Den 21. Juli bliver Kbhvn. bombar­ deret af en forenet hollandsk-svonsk- engelsk Flaade, og atter d. 25. og 27. Juli, særlig Krsthvn. Der an- rettedes ikke nogen synderlig Skade. — Carl X II. gør d. 4. Aug. Landgang ved Humlebæk og rykker med sin Hær mod Kbhvn., men Faren for en Belejring afværges ved Fred­ slutningen d. 18. Aug. — Christian I V .’s Regeringstid danner en betydningsfuld Periode i Kbhvns Historie. Han forandrede fuldkom­ men Bvens Fysiognomi ved at ud­ vide dens Areal til det dobbelte og ved Opførelsen af en stor Masse Pragtbygninger. Stilen i disse — den italienske Renaissancc, omdan­ net efter den nordiske Natur og det nordiske Liv — var bleven indført under Frederik II. (Kronborg-), og det er derfor urigtigt, at den kal­ des Christian IV ,’s Stil. Hans F or­ tjeneste bestod i, at han anvendte den paa en udmærket Maade og bragte Sydens Kultur ind i Byen. Kongens Eksempel smittede, og der opfortes flere smukke Privatbygnin­ ger, af hvilke vi endnu har Hafnias Gaard paa Amagertorv og Efter­ slægtens paa Østergade. Kbhvng Folkemængde henimod Slutningen af Perioden anslaas til ca. 25000 Mennesker. Henimod Aarhundredets Slutning blev Byen meget forskønnet ved An­ læget af Kongens Nytorv og ved den hosliggende Gruppe af adelige Palæer. Desuden foregik der en stor privat Bebyggelse især i Kvarteret ved Frederiksholms Kanal og paa det Areal, som Christian IV. havde indlemmet i Byen. Dette var en na­ turlig Følge af Folkemængdens stærke Vækst. Efter Marcus Rubins Beregninger har Kbhvn. haft ca. 42000 Indbvævere i Tiaaret 1670— 79 og ca. 62000 i Tiaaret 1690— 99. Denne store Forøgelse skyldtes Tiltrækningen, som den enevældige Konges Residensstad udøvede, og som fremkaldte en stor Indvandring. Gaderne i den gamle By beva­ rede endnu i 1600-Tallets Aarhun- drede et næsten midde 1 alderligt Præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var saare vanskeligt at færdes i dem. De var i Reglen meget snævre, mange i den Grad, at al Vognfærdsel var umulig. Bro­ lægningen var - overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver Husejer skulde sørge for sin Part. F or­ tovene, der fra Arilds Tid betragte­ des som hørende til Husene, var opfyldte af Boder, Bislag og Skure og'kunde slet ikke benyttes af Fod­ gængere. Men det værste var den frygtelige Urenlighed, thi alt, hvad der samledes i Husene af Fejeskarn og Uhumskheder, kastede man paa Færdselsvejene, som blev bundløse

og udbredte en ulidelig Stank. Mod dette Onde var der ført en hidtil haabløs Kamp, og forst i Christian V .’s Tid lykkedes det at skaffe lidt bedre Forhold til Veje. 1701. Rigsdagsbygningen fuldendes, den Gang Operahus, senere Kadetaka­ demi. — Søkadetakademiet oprettes. 1702. Sorgenfri Slot opføres omtrent paa denne Tid. 1703 og flg. Aar. Der foretages en Række Forstærkningsarbejder Ved Befæstningen. Gravene uddybes, Udenværker, Raveliner, anlægges. 2 Søforter, Trekroner og Prøvesten, der laa tæt ved de nuværende F or­ ter med disse Navne, bygges. En ny Østerport opføres, den var fær­ dig 1708. 1704. Frdbg. Slot fuldføres; paabegyndt i 1699. Samtidig anlægges Frdbg. Have og Søndermarken samt Frdbg. •Allé. 1705. Gravkapellet ved Holmens Kirke opføres. — Elers Kollegium indvies 18. Novbr. 1706. Blaagaard, en Lystejendom, hvis ’ Grund strakte sig fra Peblingesøen . og næsten til Griffenfeldtsg., kom­ mer i Prins Carls, Frederik IV .’s Broders, Besiddelse. Han opfører Hovedbygningen, der tækkes med blaa Tacsten (deraf Navnet) og an- ! lægger en pragtfuld Have. — Garnisonskirke indviedes 24. Marts og Kastelskirken 26. Novbr. — Adressekontoret oprettes. — Staldmestergaarden opføres. 1710. Ligvogne indføres paa denne Tid. 1711. Postvæsenet overtages af Staten. ' — Pesten raser i Kbhvn. fra midt i Juni, tager ‘kendelig af i Oktbr., J ophører fuldstændig i Febr. 1712. I Tabet af Menneskeliv anslaas til 22000, eller Trediedelen af den samlede Befolkning. Der maatte ind- rettes flere Assistentskirkegaardo indenfor Voldene, og en Pestkirke- ' gaard paa Østerbro. — Garnisons Kirkegaard paa Østerbro indvies. 1713. Landkadctakademiet oprettes, op- hævet 1861. 1715— 21 . Kancellibygningen paa Slots- pladsen opføres. Dens Ydre er endnu fuldkommen uforandret. 1716. Czar Peter den Store kommer til Kbhvn. d. 17. Juli og Czarinaen 6 Dage senere. En russisk Hær, der i Forening med den danske skulde have gjort Landgang i Skaane; laa udenfor Voldene. I Septbr. drog den bort. 1720. Vajsenhuset stiftes d. 8 . April; den egentlige Virksomhed begynder dog forst 11 . Oktbr. 1727. ' — Rigsarkivets Bygning tages i Brug. — Det var tidligere Reglen, at hvert Hus kun beboedes af en enkelt Fa- milie, men paa denne Tid begyn- der man at indrette den anden Etage, hvor „Salen “ var til særskilt Beboelse. Derfra stammer Betegne!- sen for Etagerne over Stuen. 1721. Frederik IV . paabegynder en fuldstændig Ombygning af Kbhvns Slot. Den uregelmæssige Grund- ' form blev bibeholdt, og Blaataarn blev staaende uforandret. I l722 kunde Kongefamilien flytte ind, men ‘ Arbejdet fuldendtes først i 1727. 1722. Den danske Skueplads aabnes d. 23. Septbr. i lille Grønneg. (Ny i Adelg.). Her blev Holbergs Korne- .j dier først opførte. Bygningen bi’ændte 1728.

|