Kraks Vejviser 1901

io r

j

(33 te A a rg a n g )

1901 .

Udgivet af T. Krak, Etalsraad.

Kjøbenhavn. t’i ' y k t l i o s O. C. O l s e n & Co.

I N D H O L D .

Tidstavle til Kjøbenhavns og Frederiksbergs Historie, optaget i Anledning al Aarhundredskiftet. Real-Register, som i leksikalsk Form giver Oplysning om Institutioner af al­ mindelig Interesse. Hus-Register, eller en efter Kjøbenhavns og Frederiksbergs Gader ordnet For­ tegnelse over Husene med deres Beboere. — De fra 1ste Januar. 1901 i Kjøbenhavn indlemmede Distrikters Gader og Veje findes samlede under Brøndshøj, Emdrup, Husum, Utterslev, Valby, Vandløse og Vigerslev. — Omegnens Distrikter, hvis Antal er forøget, findes som tidligere i Slutningen af Hus-Registret, ordnede efter Postdistrikterne, nemlig Charlottenlunds Postdistrikt (Charlottenlund, Ordrup, Skovshoved), Dragør, Gjentofte (Gjen- tofte, Buddinge, Jægersborg, Vangede m. m.), Hellerup (Hellerup, Emdrup m. m.), Holte (Holte, Søllerød, Øverød, Dronninggaard m. m.), Klampenborg (Bellevue, Raadvad, Taarbæk m. m.), Lyngby (Lyngby, Bagsværd, Brede, Frederiksdal, Lundtofte m. m.), Skodsborg, Sundbyerne, Vedbæk, (Vedbæk, Tryggerød m. m.) Person-Register. Fortegnelse over Personer og Firmaer. Fag-Register, som giver en Fortegnelse over Udøverne af de vigtigere Forret ningsgrene. Vare- og Forretnings-Register, ordnet alfabetisk efter Varernes Navne. Firma-Register. 1) for Kjøbenhavn, Frederiksberg og Omegn. 2) for Købstæderne og Landet. Sagførere i Provinserne. Kort og Planer. En Indholdsfortegnelse, som angiver Pagina, findes bag i Bogen.

Se iøvrigt Vejledningen paa de grønne Kartonblade mellem Begis trene.

X A n l e d n i n g a f A a r h u n d r e d e s k i v i s e r e n i A a r f ø l g e n d e TIDSTAVLE

Byen; den ødelægges i Bund og Grund, og Borgen nedrives. (375. Ved Valdemar Atterdags Død inddrager Roskildebispen atter Byen, uden at Dronning Margrete gør Indvendinger derimod. 1380. Den ældste Jordebog for Kbhvn. udarbejdes paa denne Tid. ) 1400.Ved Aarhundredeskiftet var Kbhvn. I en lovende Købstad, der dog næppe har haft mere end 40Q0 Indbyggere. — Dens Udseende har været uan­ selig, Husene var i Reglen smaa og lave, opførte af Tømmer eller kli­ nede af Ler og tækkede medStraa. — Der var fire Sognekirker: Vor Frue, St. Peders, St. Nikolai og St. Klemens (den sidste, hvor Frede-, riksberggade udmunder i Raadhus- pladsen). Kirkerne havde vistnok hverken Taarne eller Spir. — By­ ens T orv var det nuværende GI. Torv, som dog var meget større end nu; det strakte sig nemlig til Studiestræde, men var tildels be­ dækket med Træboder, der senere blev faste Huse. Det ældste Raad- hus, som maa have ligget paa el­ ler ved GI. Torv, er rimeligvis ned- brændt i 1368, og Byens andet Raad-, hus er blevet opført paa den nu- . værende Bispegaards Grund. (4(6. Kongemagten kommer i Besid­ delse af Kbhvn. Da Biskoppen af Roskilde var død, tvinger Erik af Pommern ved Trusler Domkapitlet til at udlevere ham Byen, og Kan- - nikerne maa indskrænke sig til at nedlægge Protest, thi Kirken havde ikke mere samme Magt som i den tidlige Middelalder. Senere gjorde Bisperne flere forgæves Forsøg paa at bevise deres Ret, og Striden mel­ lem Kronen og Kirken hørte egent* lig først op ved Reformationen. 1422 d. 28. Oktober giver Erik af Pom­ mern Byen vigtige Privilegier, hvor­ ved Borgerne faar samme Rettig­ heder som i de øvrige Købstæder;- og Magistraten faar større Myndig­ hed. Det synes, at Lavstvangen be­ gynder at'udvikle sig. 1427. Paa Grund af Sundtoldens Ind­ førelse sender Hansestæderne en Stør Flaade til Sundet for at angribe. Kbhvn., men den danske Flaade, der var Hansestædernes meget' underlegen, vinder den

der vælges af Biskoppen, og som har visse Pligter og Rettigheder. 1257. Den norske Kong Haakon" Haa­ konson ankrede for Kbhvn., og Alle ventede et Angreb, men det blev af­ værget, da det lykkedes Christoffer I. at slutte Fred. 1259. Byen crobres af den ry giske Fyr­ ste Jærmer, hos hvem Biskoppen havde søgt Hjælp. 1261. St. Jørgens Hus, et Hospital for Spedalske, nævnes; det laa udenfor St. Jørgens Sø. (289.. Den norske Kong Erik Præste- hader truede Byen, men turde ikke vove et Angreb, og drog bort efter en Maaneds Forløb. 1290. Byen bliver befæstet. Det er dog højst sandsynligt, at der tidligere har været Forsvarsværker (Mure og Planker), men man savner en­ hver Kundskab derom. 1294. Biskop Johannes Krag giver en ny Stadsret, der ved sine strænge Bestemmelser, især Forbudet mod alle Gilder og Forsamlinger, vakte Borgernes Vrede i den Grad, at de gjorde Oprør, hvorfor de maatte bøde haardt. Denne Stadsret stod ved Magt i over 150 Aar. (296. Helligaandshuset eller Helligaands- liospitalet stiftee af .Biskop Johan­ nes Krag. Stiftelsen bcstaar endnu under Navnet Vartov. (329. Kbhvn. kommer i de holstenske Grevers Besiddelse. 1341. Biskoppen i Roskilde overdrager Kbhvn. til Valdemar Atterdag for 2 Aar. Byen vedblev dog at være i de holstenske Grevers Besiddelse indtil 1316, da Valdemar Atterdag erobrede den, hvorefter han beholdt den til sin Død. 1350. Biskoppen overlader for sin L iv s­ tid Kbhvn. til Kong Valdemar paa Grund af hans Fortjenester af Lan­ det og Kirken. (362. En stor lybsk Flaade, der skulde bemægtige sig Kbhvn., viser sig i Sundet, men Kong Valdemar sam­ ler sin Flaade, og denne sejrer over Lybekkerne, der lider et stort Tab og maa vende hjem med uforrettet Sag. 1363. Kong Valdemar fejrer i Kbhvn. sin Datter Margretes Bryllup med den norske Kong Haakon. (368. Hansestædernes Flaade erobrer

1043. Kblivn. nævnes første Gang i Hi­ storien. Det berettes nemlig, at da Svend Estridsen var bleven over­ vunden af den norske Konge Mag­ nus den Gode i et Søslag ved Aar­ hus, flygtede han med Resten af sin Flaade "til „Hnvn“ , som Byen den­ gang kaldtes, men Magnus forfulgte ham og slog ham paany, saa at han maatte forlade sine Skibe og flygte over Land. Derefter gaar der over 120 Aar, for man atter hører noget om Byen. 1167. Noget før dette Aar maa Valde­ mar den Storé have skænket Biskop Absalon Jvunvn. samt Halvdelen af det omliggende Sokkelunds Herred. I 1167 afslaar Absalon et Angreb af Nordmændene og bygger en fast Borg, rimeligvis et af en Ringmur omgivet Stentaarn, der senere ud­ vikledes til Kbhvns Slot. Byen kaldes nu „Køpmannehafn1*. 1171. Absalon erobrer et Sørøverskib, der vilde angribe Kbhvn. Sørøverne blev halshuggede og deres Hoveder sat paa Stager paa Murene langs Stranden. 1186. Absalon skænker Kbhvn. med Tilliggende til Roskilde Bispestol. Herved fremkaldtes de senere Stri­ digheder mellem Kronen og Kirken, thi Kongerne fik snart Øje for Byens udmærkede Beliggenhed og benyt­ tede derfor enhver Lejlighed til at vriste den fra Bisperne. Denne Tvist i Forbindelse med Hansestæ- dernes mange Forsøg paa at holde Byen nede, da de frygtede den som en farlig Medbejler til Handelen i Østersøen, er især Skyld i de mange Ulykker, der hjemsøgte Byen i de følgende Aarhundreder. »232. Graabrødrene (Franciskanermun­ kene) kommer hertil. I 1288 grund­ læ g e r de Klostret paa og ved det senere Graabrødretorv. 1247. Erik Plovpenning har for en kort Tid bemægtigel sig Kbhvn. 1248. Lybekkerne erobrer Borgen og Byen, som nedbrændes. 1254. Biskop Jakob Erlandsen giver Byen den første Stadsret, der kun giver Borgerne meget ringe Selv- stændighed. Den everste Myndighed tilhører Biskoppens Foged, men nogle Aar senere er der dog op­ rettet en Magistrat eller et Raad,

1901.

4

Borgerne erklærede de, at der skulde kæmpes for den lutherske Læres Indførelse og for Christian 11.’s Genindsættelse paa Tronen. 1535. Christian III. indeslutter Kbhvn. d. 18. Juli. Byen overgiver sig d. 28. Juli 1536. Byens Lidelser under denne Belejring . var forfærdelige. Kongen behandler den med Mild­ hed, merx han forbeholder sig at vælge Byens Borgmestre, 1536. De katolske Biskopper fængsles d. 12. August. — Den 30. Oktober afholdes paa GI. Torv en offentlig Forsamling, et saakaldet Burspx*og, af menige Adel, Borgere og Bønder, hvorved Kato­ licismen afskaffes, og Reformatio­ nen bliver endelig indført. — Byen faar sit første Apotek, det nuværende Svaneapotek. 1537. De syv Superintendenter (Bi- - skopper) indvies. — Universitetet, der var blevet helt opløst, genoprettes og indvies d. 9. September. Kongen skænker det den katolske Bispegaard, og det gamle Raadhus indrettes til Bolig for deix lutherske Biskop., 1538. Helligaandshospitalets Kirke bli­ ver Sognekirke. St. Klemens og St. Peders Kirker nedlægges. 1547. Magistraten forlen es med Island og Vestmannaøerxxe for 10 Aar, hvilket foraarsager den store Van­ skeligheder. 1549. Der træffes de første Foi*anstalt- ninger til en Ordning af Fattig­ væsenet. 1550. Deix første fuldstændige Bibelover­ sættelse, Christian III.’s Bibel, ud­ kommer. 1552 og flg. Aar udføres betydelige Til­ bygninger og Forandringer ved •Kbhvns Slot. 1556. Gældsfængslet oprettes; hævet i 1872. 1567. jvbhvns Fox'stæders Anlæg kan regnes fra dette Aar, da Frederik II. udstedte en Forordning om Ud­ flytning. (569. Kommunitetet stiftes 2. Juli. 1570. En .særskilt Almanak udgives før­ ste Gang i Kbhvn.; tidligere var de hæftede til Salmebøgerne. — Povl Fechtels Hospital oprettes. 1579. Christoffer Walkendox*f bliver Stat­ holder i Kbhvn. I denne Egenskab udøvede han en overordnet Myndig­ hed i Byen, af hvilken han indlagde sig Fortjenester. Blandt de mange For­ anstaltninger, hvortil hans Navn er knyttet, skal nævnes: Han frem­ kaldte Frederik’ II.’s Stadsret af 5. April 1581, der giver flere for Skattevæsenet og kommunale F or­ hold vigtige Bestemmelser. Han bi­ drog ved egne Midler til Fæstnings­ værkernes Forbedring. Han opførte Vejerhuset, der indtil 1857 laa ud­ for Naboløs. Han bevix’kede, at Ni­ kolai og Helligaands Kirker forsy­ nedes med Taarne, samt at Frue Kirke blev tækket med Kobber. Han indrettede i Volden en offentlig Brønd, hvorefter Brøndstræde se­ nere DK Navn. Han fik et Slagtehus­ opført udenfor Vesterport. 1580. Den første Vandledning førdfe fra Lundehussøen ind til liyen, og der anbringes nogle offentlige Poste., 1585. Kronboi’g er i det Væsentlige fuldendt. 1586. St. Peders Kirke overlades de ty­ ske Familier til Sognekirke. 1589. Walkendorfs Kollegium stiftes d. 26. Febr.

(523. Christian IL forlader Kbhvn. d. 13 April. Det var en Sorgens Dag for Byens Borgere. — Frederik I. belejrer Byen fra 10. Juni 1523 til 6 . Jan. 1524, da dens Overgivelse fandt Sted. Kongen be­ handler Byen med stor Overbæren­ hed. 1524. Kort efter, at Fredex’ik I. havde faaet Byen i sin Magt, paabegyndte han en Omdannelse og Udvidelse af Befæstningen mod Landsiden, et stort Arbejde, der krævede mange Aar. Efter Datidens Fordringer be­ stod Fæstningsværkerne af Taarne eller Runddele forbundne ved en Mur, bag hvilken fandtes en Jordvold og foran Væi’kerne var der en Grav eller et Vandløb. En saadan Fæst- ningslinie blev anlagt fra Vartov til Jærmers Taarn, fra dette langs Nørrevoldg. til Nørreport, som laa for Enden af Nørreg., derfra til et Punkt i Gothersg. omtrent udfor Brøndstr., hvorefter Linien i en svag Bue afskar de yderste Stykker af Møiiterg., llegneg. og Grønneg., og over daværende Østerport (for Enden af Østergade) strakte sig til Vingaardstr., hvor den naaede Stran­ den. — Det Kvarter, som nu dan­ nes af Stormg., Ny Vesterg., Ny Ivongensg. og Bryghusg., var den­ gang Vand, og Kystlinien, der laa omtrent langs Løngangstr. og Vand­ kunsten samt Slotsholmens sydlige Side, værnedes kun ved Planker. Derved fik Byen de Grænser, som den bevarede til Christian IV .’s Tid. 1525. Fredrik I. skænker Kbhvn. sin Part af Serridslev Mark mod en aar- lig Afgift. Den anden Part købtes af Roskilde Bispestol. Herved har Byens Grund faaet den store Ud­ strækning mod Nord. (526. Frederik I. giver Borgerne Ret til selv at vælge deres Borgmestre, hvorved Byen opnaar en mærkvær­ dig fri kommunal Selvstændighed, et Forhold, der dog ikke bestod ret længe. — Den lutherske Lære begynder at faa fast Fod i Byen. 1529. Kongen kalder Hans Tausen til Sognepræst ved Nikolai Kirke. Paa denne Tid antog den religiøse Be­ vægelse en voldsom Karakter, og Ophidselsen steg mere og mere. Munkene, der især var udsatte for Almuens Had, kunde ikke mere ind­ samle Gaver, og de maatte fortrække frivillig, eller de blev udjagede med Magt. 1530. Graabrødre Klostret hæves. — Billedstormen i Frue Kirke fore- . gaar 3. Juledag. — Helligaandshospital bliver en verds­ lig Stiftelse, og i de følgende Aar skænker Kongen det store Gaver. I 1563 begynder Oprettelsen af pri­ vate Senge. • 1532. Christian II. kommer den 24. Juli som Fange til Kbhvn. 1533. Herredagen, der var samlet i Kbhvn., gengiver Katolikkerne deres Magt. Hans Tausen stilles for Ret­ ten paa Raadhuset og dømmes til Døden, men man tør ikke fuldbyrde denne Dom, og ved „Dannemænds Bøn“ forandres den til Forvisning fra Sjælland og Skaane. Han kom dog snart efter tilbage. 1534. Grev Chi'istoffer af Oldenbxxrg kommer til Byen d. 16. Juli. Han var udsendt af Lybekkerne, der vilde genvinde deres tidligere Magt­ stilling i Norden, men for at lokke

én fuldstændig Sejr og gør et rigt Bytte. 1428. Hansestæderixe, . de,r. , vil hævne Nederlaget det foregaaende Aar, sender en endnu mægtigere Flaade til Kbhvn. Angrebet afslaas, og den maa trække sig tilbage efterladende mange Fanger. Kongen var ikke i Byen, men Dx’onning Philippa viste stort Heltemod. 1443 d. 14 Oktober giver Christoffer af Bayern en ny Stadsret, hvorved Byen faar større kommunal Selv­ stændighed. 1445 d. 26. Septbr. fejrer Christoffer af Bayern sit Bryllup paa Kbhvns Slot. Fra denne Tid kan Byen be­ tragtes som Kongefamiliens Hjem­ sted, hvad der bidrager meget til dens Udvikling. 1447. Det danske Kompagni stiftes d. 23. Maj. Dets Formaal var udeluk­ kende selskabéligt. Det bestaar endnu under Navn af det kgl. danske Skydeselskab. 1449. Christian I. krones i Kbhvn. d. 28. Oktober. Denne Højtidelighed fandt fremtidig Sted her for alle Valg- kongernes Vedkommende. 1475. Helligaandshospitalet bliver for­ uden at være Hospital tillige Kloster for Augustins Orden; efter 1530 er det Hospital alene. 1478. Universitetet stiftes 4. Oktbr., ind­ vies 1. Juni 1479. Det daværende Raadhus blev „Stxidiegaard“ . 1479. Byens tredie Raadhus bygges vistnok i dette Aar. Det havde Fa­ cade mod GI. Torv, saa at den nu­ værende Forbindelsesvej mellem Ny­ gade og Frederiksberggade løb lige foran Bygningen, men disse Gader eksisterede ikke dengang. 1485. Kong Hans stadfæster d. 7. Jan. Byens Privilegier og giver flere nye Bestemmelser til Handelens Fremme. I hele sin Regeringstid virkede han kraftigt for at frigøre Byen for Hansestædernes Handelsherredømme. 1489 eller 1490. Den første Bogtrykker — Gotfred af Gehmen — nedsætter - sig i Byen og virker til 1510. 1500. I det forløbne Aarhundredc har Kbhvn. udviklet sig til at blive Lan­ dets betydeligste Købstad med hen- imod 10,000 Indbyggere. Da den blev befriet for Bispernes strænge Herredømme, begyndte en ny Tid. At Kongerne hyppig boede i Byen og gav den Privilegier, der løs­ nede mange hæmmende Baand, at den blev Station for Rigets Flaade, og at mange Adelige tog Bopæl i den, virkede fremmende paa Handel og Haandværksdrift. Borgen, der var bleven nedbrudt i 1369, maa i Aarliundredets Be­ gyndelse være bleven genopført i en saadan Skikkelse, at der kan ta- ’ les om Kbhvns Slot, der kunde be­ nyttes som Kongebolig. I Aarhun- dredets sidste Halvdel lader saavel Christian I. som Kong Hans fore­ tage betydelige Tilbygninger og F or­ andringer. 1514. Frue Kirke, der i Slutningen af det foregaaende Aarhundrede havde faaet et Taarn, bliver forsynet med et 114 Alen højt kobbertækt Spir, og faar i det væsentlige samme Ka­ rakter, som den bevarede til den store Ildebrand i 1728. 1521. Christian II. befaler, at hvert Her­ berg skal forsynes med et malet Tegn, en Løve, en Hjort, en Mo- rian, en Maane eller lign., hvor­ efter det skal kaldes.

5

1901.

1654. En heftig Pest raser i Byen. (656. Nørreport, som nu flyttes til En­ den af Frederiksborggades gamle Del, fuldføres. (657. I dette Aar, men især i Begyn­ delsen af 1658, da Svenskekongen Carl Gustav var gaaet over Isen til Sjælland, arbejdedes der med stor Iver paa’ de meget mangelfulde Fæst­ ningsværker. Ved Freden den 18. Febr. 58 undgik Byen for en kort Tid Belejring. (658. Svenskekongen staar igen d. 11. Aug. foran Byen og Belejringen be­ gynder. Den hollandske Flaade med Hjælpetropper og Proviant ankom­ mer d. 29. Oktbr. Stormen foretages Natten mellem 10 . og 11. Febr. 1659. Svenskerne drager bort d. 31. Maj 1660. 1660. Stænderne — Adel, Gejstlighed og Borgerstand — træder sammen i Kbhvn. d. 6 . Septbr. og vedtager d. 13. Olctbr., at Kongen skal være Arvekonge, og at Ilaandfæstningen skal hæves. Herved blev Enevolds­ magten faktisk indført. Denne Be­ slutning skyldes især Borgmester Nansen og Biskop Svane. Den 18. Oktbr. foregaar Arvehyldingen paa Slotspladsen. 166 (. Frederik III. udsteder d. 24. Juni nye Privilegier for Kbhvn. Disse blev i Hovedsagen betydningsløse, og der er kun Grund til at nævne følgende Bestemmelser-. Præsident, Borgmester og Raad skal vælge 32 af de bedste og fornemste Borgere, med hvem de skal raadslaa om, hvad der kan tjene til Stadens og Menighedens Bedste, saavel som om dens Indtægter og Udgifter. Herved skabtes den kommunale Forvalt­ ning, som i det væsenlige bevaredes til 1840. Kongen skænkede Byen Roskilde Lehn (Bidstrup Gods), hvorved den fik en Ejendom, d er' senere blev meget værdifuld. Kongen havde baade før og un­ der Belejringen givet Løfte om Pri­ vilegierne, for derved at vinde Bor­ gerne, og Valget af de 32 Mænd var allerede ioregaaet d. 14. April 1659. — Auktionsvæsenet organiseres. (662 og flg. Aar. Der arbejdes ivrigt paa Fæstningsværkerne for at ud­ bedre de Mangler, som havde vist sig under Belejringen. — Kastellet anlægges. — En Vold føres fra Vartov langs Vestervoldg. til Stran­ den, hvorved det indenfor liggende Kvarter, der længe kaldtes Kalve­ boderne, fremkommer. ■— Vester­ port, der tidligere stod for Enden af Vesterg., flyttes til Enden af Fré- deriksbergg., der dog ikke eksiste­ rede dengang. (663. I det store Terræn, som Christian IV . havde indlemlnet i Byetn, be­ gynder Udstikning af Gader og Be­ byggelse. — Borgervæbningen, der tidligere stød under Magistraten, omordnes til et særskilt Korps, hvis Officerer og .Menige aflægger Ed til Kongen. — Leonora Christine Ulfeldt hensættes d. 8 . Aug. som Fange i Blaataarn, og først 22 Aar senere genvandt hun sin Frihed. 1664. Korfitz Ulfeldts Gaard nedrives og Pladsen jævnes.. Derved frem­ kommer Graabrødretorv, hvor Skam­ støtten opstilles. 1665. En Avis indeholder d. 8 . Jan. det første Avertissement i Danmark: En Lærer i Bogholderi tilbyder Un­ dervisning.

(6(9. Der udstedes et Kongebrev af 5. April, hvorefter Enhver, der vil op­ føre en god Bygning paa Krsthvn., ' vil faa Skøde paa Grunden og Skattelettelser i flere Aar. Det før­ ste Skøde udstedes 1622. Holmens Kirke indvies 5 Septbr. 1620. Kongen bygger en Avlsgaard kal­ det Nyby Ladegaard (den nuvæ­ rende Ladegaard) og det Terræn, som nu dannerFrederiksbergsGrund, og soin den Gang hørte under K jø­ benhavns Slot, blev henlagt under Ladegaarden. — Knippelsbro bygges. — Silkegade anlægges for de indkaldte Silkevævere. 1621. Børnehuset, hvori forbryderiske og vanartede Børn skulde opdrages, stiftes. 1623. Regensen indvies 1 . Juli. 1626 og flg. Aar dannes flere private Vandkompagnier, der i mange Aar forsynede Byen med Vand ved Ledninger fra de omliggende Søer. 1628. En Kirke udenfor Nørreport ind­ vies d. 18. Juni. Den var bygget efter Kongens Befaling og ved Frue Kirkes Midler. Den blev nedbrudt under Belejringen 1658. 1630. Toldboden fuldføres. 1637. Grundstenen til Trinitatis "Kirke lægges 7. Juli, Rundetaarn fuldføres 1642, Kirken indvies 1656. Omtrent paa samme Tid opføres en anden Kirke paa den Grund, som nu ind­ tages af Garnisons Hospital. Dens Grundplan var cirkelformet, og den kaldtes St. Anna Rotunda. Den blev ikke fuldført og blev nedrevet 1662. 1640. Børsbygningen fuldendes, paabe­ gyndt 1620. — En midlertidig Trækirke paa Kri- stianshavn indvies. — Brugen af Tobak er bleven temme­ lig udbredt. 1641 . Nvboder fuldendes, paabegyndt 1631/ (642. Christian IV. havde næret Pla­ ner om at flytte Befæstningen ud til Søerne, der skulde tjene som Fæstningsgrave. I det Øjemed havde han lagt Skanser ved de 3 Ad­ gange, nemlig udenom Ladegaar­ den, paa Ravnsborg og ved T ri­ anglen paa Østerbro, samt F or­ svarslinier paa først- og sidstnævnte Steder, henholdsvis til Kalvebod­ strand og Kastellet. Indenfor Søerne skulde der have været en Vold­ linie, men denne kom ikke til Ud­ førelse og i Stedet fér anlagde han fra Nørreport til Kastellet den Række Bastioner med Vold, der er ned- reATne i dette Aarhundrede. Dette Arbejde paabegyndtes i 1642 og drev es ' derefter med megen Iver, men blev ikke færdigt i Kongens Levetid, dog blev Østerport i 1647 flyttet ud til Østervold. Christian IV. havde herved gjort ByensAreal mere end dobbelt saa stort, som det var ved hans Tronbestigelse. 1648. Christian IV .’s Begravelse fin­ der Sted d. 18. Nbvbr.; det er før­ ste Gang, at en Konges Ligbegæn- gelse foregaar i Kbhvn. 1651. Frederik III. overdrager Lade- gaardsmarken til 20 Hollændere fra • Amager, der bygger Ny Hollænderby eller Ny Amager omtrent paa det Sted, hvor nu Allégade findes. — Korfitz Ulfeldt med Familie forlader i al Hemmelighed Kbhvn. den 14. Juli. — Kunstkammeret nævnes første Gang, blev opløst i 1866.

1596. Taarnet paa Kbhvns Slot (Blaa- taarn) forhøjes og forsynes med et pragtfuldt Spir. — Christian IV . krones d. 29. Aug. og overtager Regeringen. 1600. Kbhvns Udseende var i 1500-Tal- lets A århundrede blevet betydelig forbedret. TIert.it bidrog meget., at Byen havde faact en Teglgaaxd, soin nævnes første Gang 1503. Tid­ ligere var det kun offentlige Byg­ ninger og enkelte Rigmænds Huse, som var grundmurede, men nu bli­ ver Udgiften til brændte Sten og Tagsten overkommelig for Borgerne. Der bygges derfor adskillige Sten- huse, men flest af Bindingsværk, ofte i 2 Etager og med Gavl mod Gaden. Store og anselige Gaarde med et karakteristisk Ydre var byg­ gede af de indflyttede Adelige og velhavende Borgere. Slottet og et Par Kirker var bievne prydede med Taarne og Spir. Alligevel havde den By, som Christian IV. overtog, i Hovedsagen et middelalderligt. Præg: dens Omfang var lille, der var endnu overmande mange lave og stnaa Huse, Gaderne var højst uren­ lige, Brolægningen elendig .og de­ res Bredde indskrænkedes betyde­ ligt ved fremspringende Trapper og Boder paa Fortovene. 1601. En ny Universitetsbygning ind­ vies 26. Juni. 1602. Frederiksborg Slots Ombygning begvnder. 1604. Tøjhuset tages i Brug. 1605. Proviantgaarden opføres. — Et Tugthus (en Tvangsarbejdsan­ stalt for Løsgængere) oprettes. 1606 og flg. Aar arbejdes der ivrigt paa Befæstningen. De gamle Runddele forandres til Bastioner. Bremerholm indlemmes i Fæstningen. Slotshol­ mens Befæstning forbedres. EnVold anlægges langs Løngangstr.—Vand­ kunsten, som var Kystlinie. — Christian IV. køber mange Gaarde og Haver udenfor daværende Øster­ port med et Samlet Areal af 3-400 Tdr. Land. En Del af dette anvend­ tes til Anlæget af Rosenborg, Ny boder og Kastellet. 1607. Bryghuset (den store Bygning med det høje Tag paa Tøjhusets Grund) fuldføres. — Helligaandsli ospital et flyttes til Gaar- den Vartov ved Strandvejen, hvor­ fra Navnet er overført til den nu­ værende Stiftelse. 1630 flyttedes det til „Trianglen 14 paa Østerbro. 1609. Raadhuset, faar efter Kongens Be­ faling et tiltalende Ydre — Spring­ vandet paa GI. Torv. opstilles. — Nytorv anlægges, idet flere Byen til­ hørende Huso fjærnes. — Frue Kirke faar et nyt Spir, og St. Pederskirke forsynes med Spir. 1610. Rosenborg Slots Opførelse paa­ begyndes og fuldendes 1624 eller 25. (613. Kongen ophæver al Lavstvang ved en Forordning af 19. Juni, men han maa tilbagekalde den 1621. 16(7 og flg. Aar. Kastellet anlægges, dog kun i en ufuldkommen Skik­ kelse. — Paa det Terræn, som nu indtages af Dybensg., Lakseg., Hummerg. og tildels Holmens Kanal, og som havde været Slottets Urtehave, op­ føres Boliger for Søofficerer og Em- bedsmænd paa Holmen (Skipper- boderne). 1618. Kristianshavns Anlæggelse paa­ begyndes.

1901'.

6

Kaffe og The indføres, Chokolade kommer noget senere. 1666. Frederik III. anlægger en Gaard i Ny Hollænderby til Bolig for sine Døtre. Den laa, hvor Indgangen ti' Frdbg. Have nu er, kaldtes først Kaningaarden, senere Prinsessernes Gaard og Prins Frederiks Gaarø og er den første Oprindelse til Frdbg. Slot. — Et nyt pragtfuldt Spir opsættes par Nikolai Kirke. — Holmens Kirkegaard paa Østerbro indvies. — Stiftelsen Vartov, hvis Bygninger ødelagdes under Belejringen, flyttes ind til Byen, og efter at have haft Husly et iPar Steder erhvervedes s. A. den Grund, hvor Hospitalet endnu ligger. 1670. Kongens Nytorv planeres og bro­ lægges. 1671. ’ Trommesalen anlægges. Det var et Kvægtorv, som indtil 1880 laa omtrent ved GI. Kongevejs Udmun­ ding i Vesterbrog. Navnet hidrører fra, at Mai’kedet aabnedes ved Trom­ meslag. 1672. Alle Huse mellem Søerne og V ol­ den nedrives. Blegmændene, som boede her, maatte flytte ud til den nuværende Bleg,damsvej. — Nyhavn graves. 1673. Det store kgl. Biblioteks Bygning fuldføres, paabegyndtes 1665. — Amalienborg Slot fuldføres. Det laa mellem Bredg. og Ny Toldbodg. umiddelbart foran Fredericiag., og dets nave strakte sig til St. Annæ PI. Det nedbrændte 1689. — En ny Nørreport fuldendes. — Jordemodereksamen afholdes for før­ ste Gang. 1674. Krsthvn., der havde vieret en særlig Jurisdiktion og havde haft sin egen Magistrat, indlemmes i Kbhvn., men beholdt dog sit eget Byting indtil 1685. 1675. Abel Katrines Stiftelse oprettes. 1676. Griffenfeldt arresteres d. 11 . Marts; Dommen falder d. 26. Maj. 1677. Charltøttenborg fuldføres, paabe­ gyndtes. i 1672. 1680. En Hovedvagt opføres paa Kon­ gens Nytorv ved Ny Adelgades Ud­ munding, den ombygges 1724 og nedrives 1875. 1681. Byen faar den første Gadebelys­ ning efter Frdn. af 25. Juni. Der anbringes noget over 500 Lygter. Gadebelysningen fremkalder Nat­ vægterinstitutionen. 1682. Kbhvn. faar sin første Politi­ mester. 1683. Ny Vægt og Maal indføres. 1684. Søløjtnapt-Selskabet stiftes. — Nybrogade anlægges. 1685 og flg. Aar. En Vold med Bastio­ ner lægges i en stor Bue fra St. Torvegades yderste Ende til Kvin- tus, hvorved hele Havnen bringes ind under Befæstningen. Samtidig begynder Anlæget af Nyholm i det indenfor liggende Vandareal. 1686. Langebro opføres; den kunde kun benyttes af Fodgængere. — Parykker kommer i Brug og sam­ tidig aflægges Skægget. — En ny Grundtakst træder i Kraft. 1688. Christian V .’s Rytterstatue, paa Kongens Nytorv rejses. — Assistentshuset oprettes d. 28. April. 1689. Borchs Kollegium stiftes 29. Juli. — Reformert Kirke indvies 10. Novbr. — Brandvæsenet faar en hensigtsmæs­ sig Ordning. Paa denne Tid ind­ føres Sprøjter, der or forsynede med

Slange, hvad man ikke kendte tid­ ligere. 1691. Elers Kollegium oprettes 29. No­ vember. — Nygade anlægges. 1692. St. Annæ PI. anlægges. 1694. Mosaisk Kirkegaard paa Nørre­ bro indrettes. 1696. Vor Frelsers Kirke indvies d. 19. Oktbr.; den Gang havde den ikke det nuværende Spir. 1700. Den gregorianske Kalender ind­ føres, idet der udelades 11 Dage af Februar, saa at 18. Febr. efterfulg­ tes af 1. Marts. — Den 21. Juli bliver Kbhvn. bombar­ deret af en forenet hollandsk-svonsk- engelsk Flaade, og atter d. 25. og 27. Juli, særlig Krsthvn. Der an- rettedes ikke nogen synderlig Skade. — Carl X II. gør d. 4. Aug. Landgang ved Humlebæk og rykker med sin Hær mod Kbhvn., men Faren for en Belejring afværges ved Fred­ slutningen d. 18. Aug. — Christian I V .’s Regeringstid danner en betydningsfuld Periode i Kbhvns Historie. Han forandrede fuldkom­ men Bvens Fysiognomi ved at ud­ vide dens Areal til det dobbelte og ved Opførelsen af en stor Masse Pragtbygninger. Stilen i disse — den italienske Renaissancc, omdan­ net efter den nordiske Natur og det nordiske Liv — var bleven indført under Frederik II. (Kronborg-), og det er derfor urigtigt, at den kal­ des Christian IV ,’s Stil. Hans F or­ tjeneste bestod i, at han anvendte den paa en udmærket Maade og bragte Sydens Kultur ind i Byen. Kongens Eksempel smittede, og der opfortes flere smukke Privatbygnin­ ger, af hvilke vi endnu har Hafnias Gaard paa Amagertorv og Efter­ slægtens paa Østergade. Kbhvng Folkemængde henimod Slutningen af Perioden anslaas til ca. 25000 Mennesker. Henimod Aarhundredets Slutning blev Byen meget forskønnet ved An­ læget af Kongens Nytorv og ved den hosliggende Gruppe af adelige Palæer. Desuden foregik der en stor privat Bebyggelse især i Kvarteret ved Frederiksholms Kanal og paa det Areal, som Christian IV. havde indlemmet i Byen. Dette var en na­ turlig Følge af Folkemængdens stærke Vækst. Efter Marcus Rubins Beregninger har Kbhvn. haft ca. 42000 Indbvævere i Tiaaret 1670— 79 og ca. 62000 i Tiaaret 1690— 99. Denne store Forøgelse skyldtes Tiltrækningen, som den enevældige Konges Residensstad udøvede, og som fremkaldte en stor Indvandring. Gaderne i den gamle By beva­ rede endnu i 1600-Tallets Aarhun- drede et næsten midde 1 alderligt Præg. Afvekslende og maleriske var de, men det var saare vanskeligt at færdes i dem. De var i Reglen meget snævre, mange i den Grad, at al Vognfærdsel var umulig. Bro­ lægningen var - overordentlig slet og uregelmæssig, fordi hver Husejer skulde sørge for sin Part. F or­ tovene, der fra Arilds Tid betragte­ des som hørende til Husene, var opfyldte af Boder, Bislag og Skure og'kunde slet ikke benyttes af Fod­ gængere. Men det værste var den frygtelige Urenlighed, thi alt, hvad der samledes i Husene af Fejeskarn og Uhumskheder, kastede man paa Færdselsvejene, som blev bundløse

og udbredte en ulidelig Stank. Mod dette Onde var der ført en hidtil haabløs Kamp, og forst i Christian V .’s Tid lykkedes det at skaffe lidt bedre Forhold til Veje. 1701. Rigsdagsbygningen fuldendes, den Gang Operahus, senere Kadetaka­ demi. — Søkadetakademiet oprettes. 1702. Sorgenfri Slot opføres omtrent paa denne Tid. 1703 og flg. Aar. Der foretages en Række Forstærkningsarbejder Ved Befæstningen. Gravene uddybes, Udenværker, Raveliner, anlægges. 2 Søforter, Trekroner og Prøvesten, der laa tæt ved de nuværende F or­ ter med disse Navne, bygges. En ny Østerport opføres, den var fær­ dig 1708. 1704. Frdbg. Slot fuldføres; paabegyndt i 1699. Samtidig anlægges Frdbg. Have og Søndermarken samt Frdbg. •Allé. 1705. Gravkapellet ved Holmens Kirke opføres. — Elers Kollegium indvies 18. Novbr. 1706. Blaagaard, en Lystejendom, hvis ’ Grund strakte sig fra Peblingesøen . og næsten til Griffenfeldtsg., kom­ mer i Prins Carls, Frederik IV .’s Broders, Besiddelse. Han opfører Hovedbygningen, der tækkes med blaa Tacsten (deraf Navnet) og an- ! lægger en pragtfuld Have. — Garnisonskirke indviedes 24. Marts og Kastelskirken 26. Novbr. — Adressekontoret oprettes. — Staldmestergaarden opføres. 1710. Ligvogne indføres paa denne Tid. 1711. Postvæsenet overtages af Staten. ' — Pesten raser i Kbhvn. fra midt i Juni, tager ‘kendelig af i Oktbr., J ophører fuldstændig i Febr. 1712. I Tabet af Menneskeliv anslaas til 22000, eller Trediedelen af den samlede Befolkning. Der maatte ind- rettes flere Assistentskirkegaardo indenfor Voldene, og en Pestkirke- ' gaard paa Østerbro. — Garnisons Kirkegaard paa Østerbro indvies. 1713. Landkadctakademiet oprettes, op- hævet 1861. 1715— 21 . Kancellibygningen paa Slots- pladsen opføres. Dens Ydre er endnu fuldkommen uforandret. 1716. Czar Peter den Store kommer til Kbhvn. d. 17. Juli og Czarinaen 6 Dage senere. En russisk Hær, der i Forening med den danske skulde have gjort Landgang i Skaane; laa udenfor Voldene. I Septbr. drog den bort. 1720. Vajsenhuset stiftes d. 8 . April; den egentlige Virksomhed begynder dog forst 11 . Oktbr. 1727. ' — Rigsarkivets Bygning tages i Brug. — Det var tidligere Reglen, at hvert Hus kun beboedes af en enkelt Fa- milie, men paa denne Tid begyn- der man at indrette den anden Etage, hvor „Salen “ var til særskilt Beboelse. Derfra stammer Betegne!- sen for Etagerne over Stuen. 1721. Frederik IV . paabegynder en fuldstændig Ombygning af Kbhvns Slot. Den uregelmæssige Grund- ' form blev bibeholdt, og Blaataarn blev staaende uforandret. I l722 kunde Kongefamilien flytte ind, men ‘ Arbejdet fuldendtes først i 1727. 1722. Den danske Skueplads aabnes d. 23. Septbr. i lille Grønneg. (Ny i Adelg.). Her blev Holbergs Korne- .j dier først opførte. Bygningen bi’ændte 1728.

|

1901. — Fredensborg Slot tages i Brug 11. Oktbr. 1724. To Grønlændere kommer til Kjø- benliavn og vækker en uhyre Op­ sigt. 1725. Budolphi Kloster stiftes 16.Marts. — Lejebiblioteker opstaar. 1726. Det kgl. oktr. Soassurancekomp. stiftes 20. April. 1728. En forfærdelig Ulykke rammer Kbhvn. ved den store Ildebrand fra 20.—23. Oktbr:, hvorved næsten hele den gamle By lægges i Aske. Se under „Kort og Planer11. Af of­ fentlige Bygninger brændte Vor Frue, St. Petri, Trinitatis, Hellig- aands og Kefonnert Kirke, Raad- huset og det halve Vajsenhus, Uni­ versitetets Bygninger (kun den æld­ gamle Konsistoriumsbvgning blev frelst), Revensen, Walkendorfs. Borchs og Elers Kollegier, Bispe- gaarden, 11 Professorboliger og alle Præsteboliger ved de afbrændte Kir­ ker. Flere adelige Gaarde og anse lige borgerlige Huse gik od i Luer. — Mange videnskabe]iVe Skatte gib tabt, saaledes Univertiletsbiblioteket. der fandtes paa Loftet over. Trini­ tatis Kirke, og Raadstuearkivet. 1729. Gaderne undergaar store Foran dringer. Frederiksbergg. anlægges og træder i Stedet for 4 smaa Ga­ der, st. og lille Klemensstr., Vom- badstuestr. og Helligkorsstr. Kul­ torvet anlægges. KaPesundct for­ længes fra Frederiksbergg. til Ve- sterg. Den Del af Knabrostr., der ligger mellem Brolæggerstr. og Vim- melskaftet, anlægges. En Gade bag Hel'igaandskirken (nu Walkendorfs- gade) fores ud til Vimmeiskaftet. Niels Hemmingsensg. forlænges over Graabrødretorv til Skinderg. St Brøndstr. føres ud til Gothersg. Desuden bliver et stort Antal (over 20) snevre Gader udvidede og re­ gulerede. 1731. Kbhvns Brandforsikring oprettes d. 26. Jan. Denne Institution frem­ mede i høj Grad Byens Genopfø­ relse, da Risikoen ved at give La an i faste Ejendomme formindskes be­ tydeligt. — Kbhvns Slot, der efter Ombygnin­ gen kun havde staaet færdig i 4 Aar, nedbrydes; de private Bygnin­ ger paa Slotsholmen erhverves. 1732. Den genopførte Universitetsbyg­ ning indvies 4 Decbr. — Det asiatiske Kompagni stiftes. Det var det eneste af de mange i denne Periode oprettede Kompagnier, som viste sig at være livskraftigt, og det blev et betydningsfuldt Led i Byens Forretningsliv. Det opløstes i 1843. 1733. Grundstenen til Kristiansborg Slot lægges 21. April. — (Jharlottenlund Slot opstaar ved Om­ bygning af Gyldenlund. — Byens Genopførelse var i det væ­ sentlige fuldendt. De fleste ny Bor­ gerhuse var af Bindingsværk, kun faa af Grundmur. Meget ofte havde de 3 Etager eller 2 Etager med en gavllignende Kvist samt Kælder. — Raadhusets Genopførelse fuldendes. 1734. Den første Statskalender udkom­ mer. — Vajsenhusets Genopførelse fuldendes. — Frdbg. Kirke indvies. 1735. Harboeske Enkefrueklostel’ stif­ tes 23. Novbr. 1736. Konfirmationen indføres d.' 13. Jan. — Eremitagen opføres.

1738. Frue Kirke indvies 30. April. Spiret bliver føx*st færdigt i 1744. 1739. Dokken paa Krsthvn. indvies d. 26. Maj. 1740. Kongefamiliens højtidelige Indtog i Kristiansborg Slot finder Sted d. 26. Novbr. Det nye Navn fastslaas' 1. Jan. 1741. Slottet var dog ikke færdigt, og i de følgende Aar maatte der foretages store Arbejder. 1741. Bornehuset paa Krsthvn. opføres. 1742. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab stiftes 13. Novbr. 1743. Prinsens Palæ ombygges og faar sin nuværende Skikkelse. . — Den forste Frimurerloge stiftes. 1744. Regensens Genopførelse fuldendes. 1745. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog stiftes. 1748. Teatret paa Kongens Nytorv aab- nes d. 18. Decbr. 1749. Berlingské Tidende udkommer første Gang 3. Jan. — Vod Reskript af 12 . Septbr. skæn­ ker Frederik V. „Amalienborg" til Bebyggelse. Det var den Grund, der tidligere havde hørt til det ned­ brændte Slot og som strakte sig fra St. Annæ Plads til Toldbodvejen •og fra Bredg. til Ny Toldbodg. Byggegrundene overdroges som fri Ejendom til Enhver, der vilde bygge efter de approberede Tegninger, og der tilstedes dem 30 Aars Indkvar­ teringsfrihed. Grundene til de 4 Pa­ læer paa Pladsen skænkede Kongen til 4 Adelsmænd. Bebyggelsen blev fuldfort i nogle faa Aar. — Grundstenen til Frederikskirken læg­ ges den. 30. Oktbr. Opføre'sen stand­ sedes i 1770 og derefter henstod den ufuldført i et Aarhundrede. 1750. Teatret overdrages til Staden, og kommer under Magistratens Besty­ relse; i 1770 bliver Byen fritaget for denne Byrde. Derefter faar det Navn af den kongelige danske Skue­ plads. — Vor Frelsers Kirke faar sit nuvæ­ rende Spir. — Raadhusstr., der var meget snævert, udvides betydeligt. — Fødselsstiftelsen oprettes, flyttes i 1759 til det Sted, hvor den nu er. Fra 1787 var Fødsels- og Pleje­ stiftelsen forenede. 1753. Det kgl. Opfostringshus stiftes 29. Juni. — Klasselotteriet oprettes. 1754. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster stiftes 31. Marts. Det havde tidligere været en privat Forening af Kunstnere. — Det bestemmes, at Kirkegangskoners Indledelse kun skal ske, naar en Kone forlanger det. 1755. Den nugældende Grundtakst for de indcnbvs Kvarterer indføres. — Vartov Kirke indvies 11. Juni. — Brødr. Petersens Jomfrukloster op­ rettes 30. Decbr. (757. Frederiks Hospital indvies 30. Marts. — Petri Kirke faar et Spir. 1759. Adresseavisen, som var begyndt at udkomme i 1749, men snart maatte ophøre, udkommer paany og fortsættes derefter uden Afbrydelse. — FrederikskirKen paa Krsthvn. ind­ vies d. 2. Decbr. 1760. Assistents Ivirkegaard paa Nørre­ bro indvies 6 . Novbr. Assistents- kirkegaardene indenfor Voldene maa ikke modtage flere Lig. 1761. Købstædernes alm. Brandforsik­ ring oprettes 13. Jan. (763. Den første Dispacheur udnævnes.

(765. Bernstorff Slot opføres. 1766. En Synagoge, deT laa i Læder­ stræde, indvies d. 3. Novbr. — Claudi Rossets Stiftelse oprettes. (767. Hofteatret aabnes 30. Jan. — Lyn etten anlægges. 1768. Kbhvns Fattigvæsen køber Lade- gaarden. St. Hans Hospital med Claudi Rossets Stiftelse flyttes hertil. — Sølvgadens Kaserne fuldføres. 1769. Den første Salon (Kunstudstil­ ling) afholdes paa Charlottenborg; derefter 1778, 1794 og fra 1807 hvert Aar. — Det kgl. danske Landhusholdnings­ selskab stiftes 29. Jan. — Almindelig Hospital i Amalieg. aab nes 9. April, paabegyndt i 66 . Ud­ videt i 1808 med den Duntzfeldtsk« Gaard. 1770. Vejviseren udkommer forste Gang. 1771. Struensee afskediger Magistraten og de 32 Mænd og udnævner en ny Kommunalbestyrelse. Den gamle Ordning indføres igen i Oktober 1772, dog ikke ganske uforandret. — Det første Hestevæddeløb i Kbhvn, afholdes d. 4. Juni. — Hof- og Stadsretten oprettes d. 15. Juni. Det er •en af de faa Foran­ staltninger, som Struensee frem­ kaldte, der bevaredes efter hana Fald. — Tallotteriet, oprettes. — Frederik V .’s Rytterstatue paa Ama­ lienborg Plads afsløres 1 . Aug. — Husejerne faar Befaling til at lada Matrikulsnumrene male udenpaa Hu­ sene, en Foranstaltning, som var bleven stærkt anbefalet i Vejviseren. — Den kgl. Belønningsskole stiftes 1 . Maj. — Paa Fødselsstiftelsen anbringes en Kasse, hvori nyfødte Børn kunde nedlægges til Forsørgelse af det Offentlige; den blev paa Grund af Misbrug borttaget i 1774. (772. Struensee styrtes d. 17. Jan. Om Aftenen giver Pøbelen sin Glæde Udtryk ved Tumulter af meget al­ vorlig Natur. Henrettelsen foregaar d. 18. April. 1773. Veterinærskolen oprettea, nedlagt 1858. (774. Teatret, som var blevet ombyg­ get og udyidet, aabnes igen d. 31. Jan. Da læste man for første Gang Indskriften over Scenen: „E j blot til Lyst". — Kædeordenen fornyea ved Matrikel af 27. Novbr. 1775. Den almindelige Enkekasse stif­ tes, ophører at modtage Indskud 31. Aug. 1845. 1776. Gratistskolen aabnes 8 . Jan. — Indfødsretsloven, der vækker stor Begejstring, udkommer. 1777. En vigtig Forordning om Bro­ lægningen udgaar d. 20. Aug. Fra Arilds Tid havde hver enkelt Grund­ ejer vedligeholdt den Del af Ga­ den, som laa foran hans Hus, hvad der nødvendigvis maatte . g iv e' et meget daarligt Resultat. 1 1764 søgt® man at bøde herpaa ved en Befa­ ling om, at Gaderne skulde brolæg­ ges under Et, dog med Undtagelse af Fortovene.. Nu bestemmes, pt Grundejerne slet ikke skal have no­ get med Brolægningen at gøre, fiftéh; i Stedet for betale en Skat, og- at Gadernes Vedligeholdelse gaar over til det Offentlige. 1778. Universitetets botanisk-« Hav« indrettes i Haven bag CkaHotten- borg. . ■ *

1901.

1779. Den kgl. Porcelænsfabrik, som i 1772 var grundlagt af en Privat­ mand, kobes af Staten. — Et Krudttaarn ved Østerport sprin­ ger i Luften, hvorved mange Men­ nesker kvæstes eller dræbes, og et stort Antal Huse beskadiges. 1780. Postgaarden flyttes til det nuvæ­ rende Sted paa Kjøbmagerg. — Den kgl. Mont- og Meilaillesaniling bliver en selvstændig Samling, der fra 1784 faar Plads paa Rosenborg. 1783. Mindestøtten for J. II. E. Bern- storff rejses den 28. Aug. 1785. Borgerdydselskabet stiftes i April; det opretter de 2 Borgerdydskoler. — Kronprinsensgade og Esplanaden anlægges. 1786. Efterslæglselskabet stiftes den 4. Marts; det opretter i 1797 Skolen „Efterslægten". — Eksercerpladsen i Rosenborg Have anlægges, og Lourierhuset omdan­ nes til Kaserne for Livgarden. 1787 bygges Ekscrecrhuset mod Gothers- gade. — Selskabet „De private Assurandø­ rer" stiftes. 1787. Det kgl. Skydeselskabs Hoved­ bygning paa Vesterbro indvies 10. Maj. f788. „Borgervennen" stiftes 4 Juni. 1789. Classenske Fideikommis oprettes ved Test. af 28. Jan. 89 og Kodieil af 23. Marts 92. 1790. Assistents Kirkegaard paa Ama­ ger indrettes. 1791. Det førstefiSkolelærerseminar ium oprettes paa Blaagaard. 1792. Landbygningernes alm. Brand­ forsikring oprettes 29. Febr. — Selskabet, som understøtter ugifte Fruentimmer, stiftes. 1794. Kristiansborg Slot brænder den 26. Febr. Senere paa Aaret tager Kongefamilien Bolig paa Amalien­ borg ; 1 Staten ejede det ene Palæ, og de 3 andre blev købte. Palæerne bliver noget forandrede for at skaffe Plads, og Kolonaden opføres. — Tømmersvendene nedlægger Arbej­ det, og andre store Lav gør fælles Sag med dem, hvorved Strejken kommer til at omfatte ca. 2000 Svende, over Halvdelen af samtlige Svende i Byen. Denne 'Bevægelse- vakte uhyre Opsigt, og den gav Stødet til Ændringer i Lavsord­ ningen. 1795. Den anden store Ildebrand udbry­ der d. 5. Juni og varer til 7. Juni. Den ødelagte Del af Byen er vist under „Kort og Planer". Af offent­ lige Bygninger, som brændte, skal nævnes: Admiralitetsbygningen paa Holmen, Nikolaj Kirke, Raadhuset, Vajsenhuset) Walkendorfs Kollegium, Synagogen, Petersens Jomfrukloster og Budolphi Stiftelse. Efter Branden blev Højbroplads anlagt, GI. og Nytorv forenede til en Plads og ikke faa. snevre Gader Byens Genopførelse foregik me- get hurtig. De ny Huse blevgrund- j • højere end før. : — Forligsmægling paabvdes ved Frd. S af 10 . Juli. i — Magistratens Pligter og Forhold be­ stemmes ved Instruks af 28. Aug. Magistratsmedlemmerne og Em- bedsmændene vælges af Kongen, og de 32 Mænd vælges paa Livstid af Magistraten. — Reiersenske Fond oprettes. udvidede. murede, og i Reglen en Etage

1796. Kommissionen for de Fonds, som er henlagle til at betale de ved Ga­ dernes Udvidelse købte Grunde m.m. oprettes ved kgl. Befaling af 20. April. Den sælger i Aarene 1798— 1813 en stor Mængde af Kbhvns Fæstejorder. 1797. Toldloven af 1 . Febr. udkommer. Don betegner et Brud med tidligere Beskyttelsesprincipper. — Port- og Passagepenge hæves for Fodgængere og Fredag Formiddag for Kørende og Ridende, hvilket Datiden betragtede som et stort Fremskridt. — Kreditkassen for Husejere stiftes 4. Marts. — Frihedsstøtten paa Vesterbro op­ stilles. 1798. Kbhvns Lodseri oprettes 1. Jan. — Det kgl. oktr. Brandassurancekom- pagni for Varer og Effekter stiftes 4. April. — „Politivennen" begynder at ud­ komme, ophører 1843. 1799. Plan for Ordningen af Kbhvns Fattigvæsen udgaar 1. Juli. Denne Plan fastslaar det nugældende Prin­ cip, at hele Samfundets Vel kræ­ ver, at det Offentlige antager sig alle Trængende, der ikke kan skaffe sig nødtørftig Underhold. 1800. Lavsvæsenets føleligste Mangler hæves ved Frdn. af 21. Marts, som tillige bestemmer, at Halvdelen af de 32 Mænds Forsamling skal be- staa af Kunstnere, Fabrikanter el­ ler Haandvækere, hvilke aldrig tid­ ligere var bievne valgte. — De Massmannske Søndagsskoler aabnes 4. Maj. — Mester Jakels Komedie indføres om­ trent paa denne Tid. — Kronprinsessegade, som tilligemed de tilstødende Ejendomme havde ud­ gjort en Del af Kongens Have, an­ lægges. — Wærnske Institut oprettes 12 . Decbr. — Ved Aarhundredets. Slutning fandt Samtiden, at Kbhvn. var bleven en overmaade smuk By, hvad der er ret forklarligt. Ved Amalienborgs Bebyggelse havde den faaet et Kvarter, som ikke alene udmærkede sig ved pragtfulde Bygninger, men ogsaa ved en efter Datidens Begre­ ber storsiaaet Ordning af Gaderne. — De 2 Ildebrande havde ryddet grundig op i de snevre Gyder, og vel var interessante Fortidsminder forsvundne, men Byen var .bleven luftigere, renligere og behageligere. De ny Huse var større og bekvem­ mere end tidligere. I Reglen havde de vel et noget tarveligt Ud­ seende, men der var dog af Rig- mænd opført et ikke ringe Antal Bygninger, der endnu den Dag i Dag er en Pryd for Byen, saaledes Handelsbanken og 'Løveapoteket. Gadernes Fysiognomi var dog vidt forskelligt fra det nuværende, fordi der ikke fandtes Storstadsbutikker, der først kom i det følgende Aar- hundrede. Kbhvn. var i Aarhundredets sid­ ste Halvdel bleVen en meget livlig Handelsstad. Den havde ved sin Beliggenhed og Havn gode Betin­ gelser for at blive det, men den støttedes ogsaa i en betydelig Grad af Kongerne. For at skabe Storhandel havde allerede Christian IV . opret­ tet Handelskompagnier, hvem der tildeltes store Begunstigelser, og uagtet Forsøgene mislykkedes, fort­ satte man paa den samme Vej i 2

Aarhundreder, thi man kendte den Gang ikk c noget andet. Middel end Privilegier og Monopoler. Fra 1726 gik man et Skridt videre, idet man systematisk bestræbte sig for at hæmme Købstædernes Udvikling. Ved Toldbestemmelser og Forord­ ninger gjorde man Kbhvn. til Sta- pelplads for alle fremmede Varer, hvorved den i Hovedsagen blev Indehaver af baade den udenland­ ske og indenlandske Handel. Del var Regeringens Formaal at frem­ kalde en stor dg mægtig Handels­ stad, og det lykkedes. Der opstod Mænd, som med Dristighed og Dyg­ tighed forstod at udnytte de politi­ ske Konjunkturer under de store Søkrige i ^århundredets Slutning. Der oparbejdedes da en kolossal Transithandel mellem Østersølandene paa den ene Side, Middelhavet og de oversøiske Lande paa den anden Side. Det var den saakaldte „glim­ rende Ilandelsperiode", under hvil- ■; ken store Rigdomme strømmede ind .i over Landet, især til Kbhvn. Vel j mistede Byen de fleste af sine For- j rettigheder ved Toldloven af In men detle forandrede ikke Hande- ’ lens en Gang tilvante Gang, otr I Kbhvn. bevarede sin Overvægt til 1807. Industrien havde man ligeledes søgt at fremme ved Begunstigelser, dels Privilegier, dels Forskud, hvad . der ogsaa kom Kbhvn. til Gode, da den havde de fleste Fabrikker. I Reglen strandede disse Forsøg, kun ’ enkelte Forretninger blomstrede en i Tidlang. Noget varigt Udbytte havde man ikke, og der skabtes ikke no- gen Industrigren, som kunde be­ skæftige en større Del af Befolk- ningen. Efter Marcus Rubins Beregnin­ ger havde Kbhvn. umiddelbart før Pesten ca. 66000 Indbyggere, efter Pesten ca. 44000. Denne store Ned­ gang blev hurtig erstattet, thi alle­ rede i Tiden 1713—27 var der gen­ nemsnitlig 76000 Indbyggere. I 1769 afholdtes en Folketælling, hvor­ efter Befolkningen udgjorde ca. 92000 Mennesker. 1801. Folkemængde d. 1. Febr.: Kbhvn.: 100975. Der fandtes flere Mænd end Kvinder, hvilket aldrig senere har fundet Sted. Frdbg.: 1172. — Juletræer kommer i Brug omtrent paa denne Tid. — Casortis Pantomimer opføres for første Gang. — Slaget paa Reden 2. April. — Bistrup Hovedgaard sælges, købes i 1808 tilbage af Kbhvns Fattig­ væsen. 1802. Den kgl. Kokoppeindpodnings- anstalt oprettes ved kgl. Resolution af 9. Jan. — Guldhornene, der fandtes i Sønder­ jylland 1639 og 1734, og som op­ bevaredes paa Kunstkammeret,, stjæles. — Bygningsafgiften paalægges ved Frdn. af 1. Oktbr. 1803. Deltagelse i de borgerlige mili­ tære Forretninger paalægges enhver tjenstdygtig Mand blandt Staddhs civile Indbyggere som en personlig Pligt (Plakat af 11. Febr.). — Ved kgl. Resolution af 29. April udvides det borgerlige Artilleri­ korps. —- Det kgl. Sundhedskollegium oprettes * 13. Maj.

J

j j

I

9

1901. — „Dagen" stifies; ophort 48. — „Nyest« Skilderi af Kbhvn." begyn der, onhorer i .31. — Gymnastik indføres i de kbhvnskc Skoler omkring 1803. 1804. Mindesmærket paa Søetatens Kir- kogaard fuldføres 2. April. — Selskabet for uformuende Embeds- mænds Døtres fri Undervisning stiftes. — Den Moltkesko Malerisamling aab- ncs for Befolkningen. * — Hærens Gymnastikskole oprettes. 1805. Landsover- samt Hof- og Stads­ retten oprettes ved Frdn. af 25. Januar. — Begravelser i Kirkerne forbydes. Intet nyt Gravsted maa indrettes i dem, og i de ældre Familiegravsto- der maa der kun nedsættes Lig un­ der visse Betingelser. — Assistents Kirkcganrd benyttedes næsten som et Forlystelsessted. Folk gik derud med Madkurv, bredte Dug over en Ligsten og nod deres Maal­ tid. Srnaahandlende' solgte Spise- og Drikkevarer. Dette forbydes. — Trostens Bolig (Admiral Wintcrfelts Stiftelse) oprettes. — Kbhvns Brandvæsen ordnes ved Lov af 1. Novbr. Denne Ordning, der satte et meget stort Apparat i Be­ vægelse, bevaredes omtrent uforan­ dret til 1860. — Grundstenen til Raad- og Domhuset paa Nytorv lægges d. 28. Septbr. Det forrige Rnadhus var brændt i 1705. 1806. Livjægerkorpset, dannedes ved Reglement af 31. Januar. — Fodpost (Befordring af Bybreve), der var oprettet ved kgl. Resol. af 20. Dechr. 1805, træder i Virksom­ hed i Marts. I 1809 overgik Insti­ tutionen til privat Entreprise, men overtoges af Staten i 18-19. — Soetatens Hospital aabnes. — Kbhvn. bliver 1 . Oktbr. for forslo Gang Vidne til, at en Luftskipper stiger op med en Ballon. 1807. Det kgl.- Døvstumme-Institut stif­ tes 17. April. — Institut for Metalarbejdere stiftes; i 32 henlagt, under Polyteknisk Lære­ anstalt; i 59 forenet med teknisk Institut. — Den engelske Hær gør Landgang ved Vedbæk d. 16. Aug.- og bom­ barderer Byen 2—5. Septbr. 300 Ejendomme nedbrænder, 15— 1600 bliver mer eller mindre beskadi­ gede. Frue Kirke og Universitetet brænder. 1808. Bvggeservituten for Grundene i Forstæderne fastslaas ved Plakat af 11. Maj, der bestemmer, at der ikke maa opføres Huse med niere end 1 Etage og Kælder af 3 Fods Højde over Jorden, samt at ingen Bygning maa være af Grundmur. — Cigarer indføres. — Selskabet for indenlandsk Kunstflid stiftes, ophørt 1821.. 1809. Politiretten løses af Forbindelsen med Politimesteren og faar sin egen Justitiarius ved Plakat af 4. April. — Den grevelige Hjelmstjerne-Rosen- croneske Stiftelse oprettes ved Dis­ position af 30. Septbr. Fundats af 9. Novbr. 1811 og 12 . Jan. 22. — Classenske Literaturselskab for Læ­ ger grundlægges. 1810. Kaperreglement udstedes d. 28. Marts. — Frederik VI. stadfæster Stadens Pri­ vilegier af 24. Juni 1661. En saa-

— Det første Dampskib ankommer til Kbhvn. 21. Maj. — Den indbyrdes Undervisningsmetode indføres; ophører i Slutningen af Trediverne. — Svnaalejoinfruens mærkelige Simu­ lation begynder, fortsættes til 26. — Museet for nordiske Oldsager aab­ nes. — Kbhvns Amts Birk deles i Nordre og Søndre Birk. Reskript af 25. Aug. — Jødefejden 4—14. Septbr. samt. 28. Oktbr.; den bestod hovedsagelig i, a.t der blev slaact Ruder ind hos en Del Jøder, særlig i Butikerne. — Bombebøssen stiftes 2. Novbr. — Den 6 . Juni 81 flyttet fra Brogade 8 til Overg. o. V. 48. 820. Grosserersooietetets Komite opret­ tes ved PI. 14. Apr. — Sparekassen for Kbhvn. og Omegn stiftes 1. Maj. — Det pædagogiske Selskab stiftes 17. Juni. « —Dr. Dampe dømmes til Døden, men benaades med livsvarigt Fængsel. — Studenterforeningen stiftes 16. Juli. — IL C. Ørsted opdager Elektromagne­ tismen d. 21 . Juli. 1821. Det danske Missionsselskab 'Stif­ tes 17. Juni. • — Nørreport skal efter kgl. Resolu­ tion af 15. Juli holdes aaben hele Natten, dog mod Betaling af dob­ belte Portpenge. 1822. Ladegaarden indrettes til Arbejds­ anstalt for Fattige og Husvilde og i 33 tillige til Tvangsarbejdsanstalt. '824. Selskabet for Naturlærens Udbre­ delse stiftes 22. Marts. — Jostys Pavillon i Frdbg. Have ind­ rettes. 1825. Det kgl. nordiske Oldskriftselskab stiftes 28. Jan. — Athenæum aabnes 2. Maj. — Malerisamlingen anbringes paa Kri- stiansborg Slot. — Den første Hurtigpresse indføres (for Adresseavisen), den næste kom i 35. — Forsørgelsesanstalten for Blinde (nu i Klerkeg. 10) oprettes af Selskabet Kæden. — Rvsensteens Badeanstalt aabnes 15. Maj; eksproprieret 21. Septbr. 1893. — Kunstforeningen stiftes 11 . Novbr. 1826- Kristiansborg Slotskirke, der brændte 1794, indvies 14. Maj efter Genopførelsen. — Bestemmelsen om Kødtaksten hæves. — Fanden er løs i Lakseg. i Septbr. 1827. Ugebladet „Kjøbenhavns flyvende P ost' udkom 1. Jan., ophørte i 28; udkom igen i 30 og fra 34 fortsat under Navn af „Interimsblade“ til 37. — Samfundet for den danske Literaturs Fremme stiftes 28. Jan., reorgani­ seret i 39 og 40. — Linedanseren Christian Roat for­ ulykker den 12. Juni ved Forestil­ ling paa Rosenborg Eksercerplads, da Tovet brister. — „Kjøbenhavnsp osten “ stiftes, op­ hørt 59. — Fasangaarden i Frdbg. Have op­ føres. — Trekroner fuldføres, paabegynkit 1786, 1828. Genopførelsen af Kristiansborg Slot fuldføres, paabegyndt i 20. — Drosker indføres. . — Ejendommen „Blaagaard“ , som Sta­ ten maatte oyertage i 1825, sælges. — Det første Asyl i Danmark aabnes Caledonia,

dan Stadfæstelse er ikke sket af de senere Konger. — En Række Induslriudstillinger af­ holdes i 1810—17 samt i 1819. — Demarkationslinien bestemmes til cn Linie omtrent langs Jagtvejen og Falkoneralleen. — Det kgl. danske Selskab for Fædre­ landets Historie og Sprog dannes 21. Decbr. ved Forening af Selska­ bet for nordisk Histories og Sprogs Forbedring, stiftet 1745, og det ge­ nealogiske og heraldiske Selskab, stiftet 1777. 1811. Et privat Blindeinstitut opret­ tes af Selskabet Kæden; det bestod indtil Staten i 1858 overtog Omsor­ gen for de Blindes Undervisning. 1812. Grundskatten undergaar en For­ andring ved Frdn. af 21. April. — Byens Vandvæsen ordnes ved Frdn. af 21. Apr. .De gamle Vandkompag- nicr hæves. Der paabydes Vand­ skat. Ordningen traadtc i Kraft 1 . Novbr. 1813. Rigsbanken oprettes ved Lov af 5. Jan.; i 1818 afløst af National­ banken. — Den literære Jødefejde udbryder. 1814. Ved Freden i Kiel den 14. Jan. endte Krigen, som havde de .sørge­ ligste Følger for Landet, især for Kbhvn. — Jøderne faar fuld Borgerret ved Frdn. af 29. Marts. — Bibelselskabet stiftes 22. Maj. — Reglement for Borger- og Almue­ skolevæsenet i Kbhvn. udkommer 29. Juli. — Præstc-, Degne- og Klokkerpenge skal svares efter do i Raadstue- Plakat af. 21. Septbr. bekendtgjorte Regler. 1815. Raad- og Domhuset paa Nytorv indvies 2. Juli, paabegyndt 1805 — Ved Plakat af 4. Oktbr. paabydes, at ingen Hund maa holdes i Kbhvn, med mindre den er anmeldt for P o­ litiet og forsynet med et Hundetegn. — Det kvindelige velgørende Selskab stiftes 28. Oktbr. 1816. Mandtalslisterne indføres ved kgl. Reskript af 3. Jan., bekendtgjort ved Politiplakat af 6 . Febr. — Det islandske lilerære Selskab stif­ tes 30. Marts. — Metropolitan skolens Bygning indvies 23. April. — Hærens Elevskole oprettes. — Varme Bade indrettes i Hotel du Nord. — St. Hans Hospital og Ulaudi Ros­ sets Stiftelse flyttes til Bistrup, som indrettes til Sindsygchospital og Lemmestiftelse. — Ved Reskript af 6 . Juli bestemmes, at Fattigskatten i Kbhvn. skal be­ regnes efter de sami^e Regler som Bygningsafgiften. 1817. Oprør i Børnehuset d. 25. Juni. — Jubelfest 1. og 2. Novbr. i Anled- Iedning af Reformationens Indfø­ relse 300 Aar tidligere. — Grundstenen til Alteret i Frue Kirke lægges 1 . Novbr. 1818,. Amager Birk oprettes ved Reskr. af 29. April. — Morskabsteatret paa Vesterbro op- .føres, nedbrudt i 40erne. — Kongelunden paa Amager anlæg­ ges; de første Træer plantes i 19. — Nationalbankens Oktroj af 4. Juli. — Garnisonssygehuset oprettes d. 4. Novbr. i det saakaldte Guldhus i Rigensg. 1819. Flyttedagene fastslaas ved Plakat af S. Marts.