Kraks Vejviser 1901

5

1901.

1654. En heftig Pest raser i Byen. (656. Nørreport, som nu flyttes til En­ den af Frederiksborggades gamle Del, fuldføres. (657. I dette Aar, men især i Begyn­ delsen af 1658, da Svenskekongen Carl Gustav var gaaet over Isen til Sjælland, arbejdedes der med stor Iver paa’ de meget mangelfulde Fæst­ ningsværker. Ved Freden den 18. Febr. 58 undgik Byen for en kort Tid Belejring. (658. Svenskekongen staar igen d. 11. Aug. foran Byen og Belejringen be­ gynder. Den hollandske Flaade med Hjælpetropper og Proviant ankom­ mer d. 29. Oktbr. Stormen foretages Natten mellem 10 . og 11. Febr. 1659. Svenskerne drager bort d. 31. Maj 1660. 1660. Stænderne — Adel, Gejstlighed og Borgerstand — træder sammen i Kbhvn. d. 6 . Septbr. og vedtager d. 13. Olctbr., at Kongen skal være Arvekonge, og at Ilaandfæstningen skal hæves. Herved blev Enevolds­ magten faktisk indført. Denne Be­ slutning skyldes især Borgmester Nansen og Biskop Svane. Den 18. Oktbr. foregaar Arvehyldingen paa Slotspladsen. 166 (. Frederik III. udsteder d. 24. Juni nye Privilegier for Kbhvn. Disse blev i Hovedsagen betydningsløse, og der er kun Grund til at nævne følgende Bestemmelser-. Præsident, Borgmester og Raad skal vælge 32 af de bedste og fornemste Borgere, med hvem de skal raadslaa om, hvad der kan tjene til Stadens og Menighedens Bedste, saavel som om dens Indtægter og Udgifter. Herved skabtes den kommunale Forvalt­ ning, som i det væsenlige bevaredes til 1840. Kongen skænkede Byen Roskilde Lehn (Bidstrup Gods), hvorved den fik en Ejendom, d er' senere blev meget værdifuld. Kongen havde baade før og un­ der Belejringen givet Løfte om Pri­ vilegierne, for derved at vinde Bor­ gerne, og Valget af de 32 Mænd var allerede ioregaaet d. 14. April 1659. — Auktionsvæsenet organiseres. (662 og flg. Aar. Der arbejdes ivrigt paa Fæstningsværkerne for at ud­ bedre de Mangler, som havde vist sig under Belejringen. — Kastellet anlægges. — En Vold føres fra Vartov langs Vestervoldg. til Stran­ den, hvorved det indenfor liggende Kvarter, der længe kaldtes Kalve­ boderne, fremkommer. ■— Vester­ port, der tidligere stod for Enden af Vesterg., flyttes til Enden af Fré- deriksbergg., der dog ikke eksiste­ rede dengang. (663. I det store Terræn, som Christian IV . havde indlemlnet i Byetn, be­ gynder Udstikning af Gader og Be­ byggelse. — Borgervæbningen, der tidligere stød under Magistraten, omordnes til et særskilt Korps, hvis Officerer og .Menige aflægger Ed til Kongen. — Leonora Christine Ulfeldt hensættes d. 8 . Aug. som Fange i Blaataarn, og først 22 Aar senere genvandt hun sin Frihed. 1664. Korfitz Ulfeldts Gaard nedrives og Pladsen jævnes.. Derved frem­ kommer Graabrødretorv, hvor Skam­ støtten opstilles. 1665. En Avis indeholder d. 8 . Jan. det første Avertissement i Danmark: En Lærer i Bogholderi tilbyder Un­ dervisning.

(6(9. Der udstedes et Kongebrev af 5. April, hvorefter Enhver, der vil op­ føre en god Bygning paa Krsthvn., ' vil faa Skøde paa Grunden og Skattelettelser i flere Aar. Det før­ ste Skøde udstedes 1622. Holmens Kirke indvies 5 Septbr. 1620. Kongen bygger en Avlsgaard kal­ det Nyby Ladegaard (den nuvæ­ rende Ladegaard) og det Terræn, som nu dannerFrederiksbergsGrund, og soin den Gang hørte under K jø­ benhavns Slot, blev henlagt under Ladegaarden. — Knippelsbro bygges. — Silkegade anlægges for de indkaldte Silkevævere. 1621. Børnehuset, hvori forbryderiske og vanartede Børn skulde opdrages, stiftes. 1623. Regensen indvies 1 . Juli. 1626 og flg. Aar dannes flere private Vandkompagnier, der i mange Aar forsynede Byen med Vand ved Ledninger fra de omliggende Søer. 1628. En Kirke udenfor Nørreport ind­ vies d. 18. Juni. Den var bygget efter Kongens Befaling og ved Frue Kirkes Midler. Den blev nedbrudt under Belejringen 1658. 1630. Toldboden fuldføres. 1637. Grundstenen til Trinitatis "Kirke lægges 7. Juli, Rundetaarn fuldføres 1642, Kirken indvies 1656. Omtrent paa samme Tid opføres en anden Kirke paa den Grund, som nu ind­ tages af Garnisons Hospital. Dens Grundplan var cirkelformet, og den kaldtes St. Anna Rotunda. Den blev ikke fuldført og blev nedrevet 1662. 1640. Børsbygningen fuldendes, paabe­ gyndt 1620. — En midlertidig Trækirke paa Kri- stianshavn indvies. — Brugen af Tobak er bleven temme­ lig udbredt. 1641 . Nvboder fuldendes, paabegyndt 1631/ (642. Christian IV. havde næret Pla­ ner om at flytte Befæstningen ud til Søerne, der skulde tjene som Fæstningsgrave. I det Øjemed havde han lagt Skanser ved de 3 Ad­ gange, nemlig udenom Ladegaar­ den, paa Ravnsborg og ved T ri­ anglen paa Østerbro, samt F or­ svarslinier paa først- og sidstnævnte Steder, henholdsvis til Kalvebod­ strand og Kastellet. Indenfor Søerne skulde der have været en Vold­ linie, men denne kom ikke til Ud­ førelse og i Stedet fér anlagde han fra Nørreport til Kastellet den Række Bastioner med Vold, der er ned- reATne i dette Aarhundrede. Dette Arbejde paabegyndtes i 1642 og drev es ' derefter med megen Iver, men blev ikke færdigt i Kongens Levetid, dog blev Østerport i 1647 flyttet ud til Østervold. Christian IV. havde herved gjort ByensAreal mere end dobbelt saa stort, som det var ved hans Tronbestigelse. 1648. Christian IV .’s Begravelse fin­ der Sted d. 18. Nbvbr.; det er før­ ste Gang, at en Konges Ligbegæn- gelse foregaar i Kbhvn. 1651. Frederik III. overdrager Lade- gaardsmarken til 20 Hollændere fra • Amager, der bygger Ny Hollænderby eller Ny Amager omtrent paa det Sted, hvor nu Allégade findes. — Korfitz Ulfeldt med Familie forlader i al Hemmelighed Kbhvn. den 14. Juli. — Kunstkammeret nævnes første Gang, blev opløst i 1866.

1596. Taarnet paa Kbhvns Slot (Blaa- taarn) forhøjes og forsynes med et pragtfuldt Spir. — Christian IV . krones d. 29. Aug. og overtager Regeringen. 1600. Kbhvns Udseende var i 1500-Tal- lets A århundrede blevet betydelig forbedret. TIert.it bidrog meget., at Byen havde faact en Teglgaaxd, soin nævnes første Gang 1503. Tid­ ligere var det kun offentlige Byg­ ninger og enkelte Rigmænds Huse, som var grundmurede, men nu bli­ ver Udgiften til brændte Sten og Tagsten overkommelig for Borgerne. Der bygges derfor adskillige Sten- huse, men flest af Bindingsværk, ofte i 2 Etager og med Gavl mod Gaden. Store og anselige Gaarde med et karakteristisk Ydre var byg­ gede af de indflyttede Adelige og velhavende Borgere. Slottet og et Par Kirker var bievne prydede med Taarne og Spir. Alligevel havde den By, som Christian IV. overtog, i Hovedsagen et middelalderligt. Præg: dens Omfang var lille, der var endnu overmande mange lave og stnaa Huse, Gaderne var højst uren­ lige, Brolægningen elendig .og de­ res Bredde indskrænkedes betyde­ ligt ved fremspringende Trapper og Boder paa Fortovene. 1601. En ny Universitetsbygning ind­ vies 26. Juni. 1602. Frederiksborg Slots Ombygning begvnder. 1604. Tøjhuset tages i Brug. 1605. Proviantgaarden opføres. — Et Tugthus (en Tvangsarbejdsan­ stalt for Løsgængere) oprettes. 1606 og flg. Aar arbejdes der ivrigt paa Befæstningen. De gamle Runddele forandres til Bastioner. Bremerholm indlemmes i Fæstningen. Slotshol­ mens Befæstning forbedres. EnVold anlægges langs Løngangstr.—Vand­ kunsten, som var Kystlinie. — Christian IV. køber mange Gaarde og Haver udenfor daværende Øster­ port med et Samlet Areal af 3-400 Tdr. Land. En Del af dette anvend­ tes til Anlæget af Rosenborg, Ny boder og Kastellet. 1607. Bryghuset (den store Bygning med det høje Tag paa Tøjhusets Grund) fuldføres. — Helligaandsli ospital et flyttes til Gaar- den Vartov ved Strandvejen, hvor­ fra Navnet er overført til den nu­ værende Stiftelse. 1630 flyttedes det til „Trianglen 14 paa Østerbro. 1609. Raadhuset, faar efter Kongens Be­ faling et tiltalende Ydre — Spring­ vandet paa GI. Torv. opstilles. — Nytorv anlægges, idet flere Byen til­ hørende Huso fjærnes. — Frue Kirke faar et nyt Spir, og St. Pederskirke forsynes med Spir. 1610. Rosenborg Slots Opførelse paa­ begyndes og fuldendes 1624 eller 25. (613. Kongen ophæver al Lavstvang ved en Forordning af 19. Juni, men han maa tilbagekalde den 1621. 16(7 og flg. Aar. Kastellet anlægges, dog kun i en ufuldkommen Skik­ kelse. — Paa det Terræn, som nu indtages af Dybensg., Lakseg., Hummerg. og tildels Holmens Kanal, og som havde været Slottets Urtehave, op­ føres Boliger for Søofficerer og Em- bedsmænd paa Holmen (Skipper- boderne). 1618. Kristianshavns Anlæggelse paa­ begyndes.