KongligeBlindeintitutsHistorie

42 5. at Eleverne undervises i Haandfærdigheder, hvorved de senere kunne fortjene deres Udkomme; 6. at Instituttet, saa vidt muligt, drager Omsorg for de udgaaende Elever i de ovenfor antydede Retninger; 7. at det endelig, om muligt, aabner dem et Tilflugtssted paa deres gamle Dage. Med Hensyn til den Alder, i hvilken Børnene bør op­ tages, udtaler Kommissionen sig for, at de ikke modtages i en meget ung Alder, „eftersom det først er i den senere Barnealder at man med Fordel kan begynde at bibringe dem saadanne Kundskaber og Færdigheder, hvortil udfordres An­ vendelsen af særegne Methoder". Man gaar navnlig ud fra, at det, der kan gjøres for Børnene i den yngre Alder, dels kan overlades til Mødrene, som kunne vænne dem til Ren­ lighed og Orden og lære dem at hjælpe sig selv i det dag­ lige Liv, dels kan opnaas ved, at man sender dem hen i Skolerne. Det bør derfor tilstræbes, siges der, at den Fri­ tagelse for at søge Skolen, som hidtil faktisk har bestaaet, snarest muligt hæves. For at Læreren kan tage sig specielt af det blinde Barn, foreslaas, at han faar Adgang til at er­ holde Hjælpemidler fra Instituttet, at. der udarbejdes en Lede- traad for saadanne Lærere, der ville paatage sig et blindt Barns Undervisning, og at der tilstaas dem en Godtgjørelse for hvert Barn, de undervise. Som en passende Alder for Optagelsen i Instituttet anføres det fyldte 11te Aar. I Henseende til det her omhandlede Punkt har der efter- haanden gjort sig en anden Anskuelse gjældende, idet man har ment, at Hjemmets og Skolens Omsorg for den yngre Alder i særdeles mange Tilfælde er utilstrækkelig, og at der ved at udsætte den fagkyndige Vejledning og regelmæs­ sige Undervisning saa længe opstaar Fare for, at der ikke opnaas saa gode Resultater af Opdragelsen, som der ellers kunde være Udsigt til. Som en Art Begrundelse af, at man har besluttet sig til at foreslaa en saa sen Optagelsesalder, anføres, at det i Fremtiden vil være nødvendigt „at holde Eleverne i Instituttet