KongligeBlindeintitutsHistorie

41 allerede i en ganske ung Alder, eftersom disse ere ligesaa hjælpeløse som de gamle, hvorimod Forholdet, naar en for­ bedret Undervisning er sat iværk, bør være saaledes, at kun de Gamle og Svagelige finde Optagelse i Stiftelsen". Længere fremme i Betænkningen hedder det: „Erfaringen har, i det Mindste her i Landet, tilstrækkelig bevist, at den Interesse, som kan drive enkelte Mænd til at opofre sig for Grundlæggelsen og Vedligeholdelsen af humane Anstalter, vanskelig vedligeholdes usvækket, naar det for disse ikke er deres Livs egentlige Kald, som herved fyldestgjøres"------------ „Derfor har Instituttet ikke kunnet gjøre' de Fremskridt, som havde været at ønske. Dersom der derimod havde været en Forstander, hvis Embede det var at holde Instituttet oppe og sørge for, at det holdt Skridt med Tiderne, og paa hvem der i denne Henseende havde hvilet et betydeligt Ansvar, da er det høist sandsynligt, at Instituttets Tilstand for Øie- blikket havde været ikke lidet bedre, end den er“ . Det udtales, at Forslaget gaar ud paa, at Instituttet „omformes saaledes, at de Blinde her i Landet alle kunne komme til at nyde Godt af de i den nyere Tid opfundne Midler til deres Undervisning og Opdragelse". I Forslaget fremhæves følgende Punkter: 1. at der virkes for, at de blinde Børn faa Undervisning i Hjemmet i Tiden før OptagelsesaIderen; 2. at Instituttet udvides saa meget, at det kan optage alle blinde Børn fra Danmark og den dansktalende Del at Slesvig, som ønskes oplærte der; 3. at den Bygning, som skal modtage Børnene, faar den for deres fysiske Velvære nødvendige Størrelse og Be­ liggenhed og forsynes med de for den legemlige Udvik­ ling og Sundheden fornødne Indretninger; 4. at Instituttet igennem en dygtig, vellønnet Forstander, hvis hele Liv er helliget de Blindes Udvikling og Op­ dragelse, og igennem duelige, lønnede Lærere og Lærer­ inder sørger for, at Eleverne erholde al den Aandsdan- nelse, der kan være til Gavn og Glæde for dem i Fremtiden;