KongligeBlindeintitutsHistorie

43 tiere Aar efter den Alder, i hvilken de hidtil have forladt det". Naar man nu optog Børnene i den Alder, i hvilken de blive skolepligtige, maatte Instituttet gjøres ikke lidet større, „end nu kan ansees for nødvendigt eller hensigts­ mæssigt". Heraf synes at fremgaa, at man har frygtet for at komme til at stille for store Krav til Statskassen, mulig­ vis ogsaa for, at Instituttet skulde blive altfor stort i Om­ fang. I Virkeligheden havde man endnu ingen Forestilling om, hvor stort et Antal af blinde Børn der fandtes i Danmark og den dansktalende Del af Slesvig, og hvor mange af dem der kunde antages at ville søges optagne i Instituttet. Kal­ kulatorisk ansloges Antallet til 60. For imidlertid at opnaa nogen Sikkerhed i denne Henseende havde man hos Kultus- ministeriet andraget paa, at der maatte foretages en Tælling af alle Blinde i Landet under 30 Aar, og at der af Embeds­ lægerne maatte foretages en Undersøgelse af disse Blinde. Denne Tælling var bleven iværksat, men endnu ikke til­ endebragt. Det fremhæves, at der ganske sikkert ikke vil blive søgt om Optagelse for alle blinde Børn i den for dem fast­ satte Alder. Nogle ere uskikkede dertil paa Grund af legem­ lig eller aandelig Svaghed, andre ville blive holdte tilbage i Hjemmet paa Grund af Forældres eller Værgers Ligegyldig­ hed, og atter andre ville blive hos Forældrene, fordi disse „ere for ømme om dem og ikke ville sende dem fra sig". Kommissionen antager derfor, i Overensstemmelse med, hvad andre Landes Erfaring har lært, „at kun 2 Trediedele af de blinde Børn ville kunne optages i Instituttet". Kommissionen antager, at der vil udkræves et Ophold a f mindst 7 Aar, fra 11 til 18 Aars Alderen, for at Eleverne kunne fuldføre deres Uddannelse, og det fremhæves, at denne Tid omtrent svarer til den, der anvendes til seende Børns Undervisning i Almueskolerne. Resultatet af Kommissionens Beregninger er, at der i et Blindeinstitut vil behøves Plads til i det Mindste 40 og i det Højeste 80. Den af Kommis