KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . III. 83 besvares- bekræftende. Det hedder nemlig i Fundatsen: .»Og efterdi Vi besynderligen for denne Aarsags Skyld haver funderet fornævnte 100 Studenters Underholdning, at Guds Ord og det hellige evangelii ministerium, kan for­ fremmes udi disse Lande, ville Vi og, at fornævnte Per­ soner, som denne Almisse nyde og bruge ville, dagligen foruden andre deres studia høre dennem, som læse og explicere den hellige Skrift her udi Universitetet; hvo der- udi findes forsømmelig eller modvillig efter første og anden Paamindelse, han skal fra saadan Bord og Underholdning forvises.« Medens det paa den ene Side ligger i denne Tilkendegivelse, at det ikke skulde være Alumnerne ufor- meent at dyrke, hvilket Studium de vilde, kan den paa den anden Side ikke godt fortolkes anderledes, end at de, om de end ikke vilde gjøre Theologien til deres egentlige Hovedfag, dog i hvert Fald vare pligtige at høre Fore­ læsninger over denne Videnskab. En saadan Forpligtelse kan i vor Tids Øine vel synes besynderlig; men den bliver forklarlig, naar der sees hen til Forholdene paa den Tid, Bestemmelsen gaves, da endnu ikke et halvt Aar- hundrede var hengaaet siden den evangeliske Læres Ind­ førelse, og der saaledes vel kundevære Grund til at frygte for, at den endnu ikke var saa befæstet, at der nok kunde behøves slige Midler til dette Øiemeds Fremme som det her omhandlede. Det maa derhos ikke lades ude af Be­ tragtning, at Forholdet mellem Antallet af Theologiens og de andre Videnskabers Dyrkere ikke alene paa den Tid, da Kommunitetet stiftedes, men endnu næsten P/a Aarhundrede derefter var saaledes, at Holberg kunde klage over, at »paa dette Akademi findes fast Ingen uden Theo- logi , saa at de Andres Tal strækker sig neppe til et douzaine ; heraf kommer det, at naar en Professor jun s 6 "