KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

84

medicince holder han det for en Lykke, at han kan have tre eller fire Tilhørere, da derimod Theologi deres Lektier og Kollegier vrimle af Stndenlere« — en Klage, hvis Indhold han endelig sammen­ fatter under den bekjendte Sætning, »at mod 100 Theologi neppe findes een Medicus eller Jurist«1)- Erindres det saa endelig, at de ganske Enkelte, der viede, sig til Stu­ diet af andre Videnskaber end Theologien, næsten altid vare Personer, hvis Formuesforhold gjorde dem det over­ flødigt at tye til Universitetets Understøttelse, maa det ind­ rømmes, at den omhandlede Bestemmelse, der ved første Øiekast seer saa besynderlig ud, dog, saaledes som For­ holdene i Virkeligheden stillede sig, ikke paalagde Alum­ nerne noget hæmmende Baand. Noget Andet er det, at man i senere Tider, da disse Forhold vare forandrede, vistnok havde Uret i at ville paaberaabe sig Fundatsen af 1569 som Hjemmel til fra Kommunitet og Regents at udelukke Studenter af andre Fag end Theologien; men herom mere paa et senere Sted. Der synes i det Tidsrum, vi her omhandle, nu og da at have været en Tilbøjelighed til at indrømme B a c c a - la u r e i p liilo s o p liiæ en særlig fortrinlig Adgang til Nydelsen af Kommunitetets og Regentsens Goder. Alle­ rede i Aaret 1595 var der i denne Retning endog bleven sat en formelig Konsistoriums-Beslutning igjennem, der imidlertid synes at være bleven taget tilbage igjen Aaret efter, da der førtes Klage derover og det i Modsætning til den skete Indrømmelse endog foresioges overhovedet ikke at optage for mange Bacoalaurei, eftersom de ved Disputatserne just ikke viste sig fra nogen glimrende Side, eller pliilosopliiæ vil læse publice«,

l) Holberg Danmarks og Norges Beskriv. S. 184.