KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen.

8 2

og Regentsen alene vare stiftede for Theologer, eller om Adgangen til dem stod aaben for Studenter af alle Lære­ fag. Dette Spørgsmaal burde maaskee rettere stilles saa- ledes, om alle Alumner paa de tvende Stiftelser efter Fundatsen vare f o r p l i g t e d e til at s t ude r e Th e o l o g i , og saaledes stillet kan det vistnok ikke Andet end tildeels positsplagerne ved vort Universitet, som antydet, i det Væsentlige have lignet de lier skildrede svenske, synes at fremgaae af de sparsomme Vink, som herom haves (i Bircherods Dgb. S. 107 og 153, Thura ld . hist. litt. Dan. S. 127, Pontoppidan Ann. eccl. IV. S. 536, Holberg Danm. og Norges geistl. og verdslige Stat S. 199, Thottske Haandskr.-Saml. 1831. 4to, S. 52 lf, jl'r. Dansk Litteratur­ tidende for 1831 S. 806 ff og især R. J. F. Henrichsen Deposits og Pennalisme i Progr. fra Odense Skole for 1856 S. 45 lf). Et enkelt Moment i Udpyntningen eller Ceremonierne har mulig været ander­ ledes: saaledes have Hornene hos vore Studenter vistnok udgjort den vigtigste Deel af Udstyrelsen, ligesom Ledelsen af den hele Akt her synes at have været overdragen Pedellerne, der efter Holbergs Vidnesbyrd (anf. St. S. 200) »undertiden forrettede deres Embede med saa stor Nidkjærhed og høvlede saa stærkt, at En og Anden fandt sig længe inkommoderet deraf«. Men ganske særegen for vort Universitet var navnlig den Skik, at deposituri paa Indvielsesdagen havde Fribrev paa under mangehaande Gjøg- leri at sværme Byen omkring i deres brogede Karnevalsdragter og bevæbnede med Kjæppe, Askeposer o. desl., som de ikke alene benyttede til indbyrdes at vænne hinanden til at taale den i Uni­ versitets - Ordinantsen omtalte Uret, men ogsaa til at slaae løs med paa forbigaaende Læglolk. Denne Skik kunde naturligviis lettelig overskride enhver sømmelig Grændse, og da en af Deel- tagerne, Hans brom, i Aaret 1666 satte Livet til ved disse Optoier, blev det i samme Aar al Konsistorium forbudt deposituri frem- tidigen »at klæde sig i galne Klæder«, istedetfor hvilke de kun maatte iføre sig hvide Skjorter, fremdeles at møde maskerede eller bevæbnede med Kjæppe, Askeposer ell. desl. Deres hvide Skjorter maatte de ikke bære paa Gaden, men iføre sig dem i Universitets- gaarden, og Ingen maatte slaae eller i andre Maader fornærme sine Kammerater. Da dette Dekret ikke synes at have frugtet, gjentoges 1674 ¡borbudet mod »al Forklædelse og Momme* (For- mummelse), og siden blev Skikken ikke optaget, saaledes at kun Meddelelsen af Salt og Viin og maaskee Afhøvlingen blev tilbage, indtil ogsaa delte bortfaldt ifølge Universitatsfundatsen af 1732.