KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . 111 .

8 1

Et Spørgsmaal, der lit har været opkastet og er blevet besvaret i forskjellige Retninger, er det, om Kommunitetet

versitets Vedkommende pmstændelige Beretninger o m , hvori de have hestaaet. Men da de vistnok i det Væsentlige have været eens ved de forskjellige Landes Høiskoler, hvor de overhovedet have været i Brug, meddeles her en Beretning om den Skjærsild, som deposituri maatte gjennemgaae ved Lunds Universitet, der i saa Henseende vistnok nærmest har taget sin kjøbenhavnske Søster til ¡Mønster (efter J. G. Ek Gamla bruk och ceremonier vid ett Svenskt universitet i Nord. Univ. Tidskr. for 1857 11. S. 1 ff). Paa den til Deposilsen bestemte Dag udstyredes de Unge med en udslaaet Hat, lange Horn og Æselsøren, Ansigtet blev sværtet med Sod og en Svine-Hugtand anbragt i hver af Mundvigerne. De af­ førtes deres sædvanlige Dragt og iførtes en Klædning af mange­ farvede Lapper og over denne en lang sort Pjalt som Kappe. Naar Alle saaiedes vare udstaiferede, drev Styreren af Ceremonien ( depositor ), der selv bar Maske og var forsynet med en Stav med en lille Øxe paa Enden, dem ind i en tilstødende Sal og stillede dem der i en Halvkreds, rettede paa dem med Staven og gjækkede dem paa mange forskjellige Maader. Derpaa slog han pludselig over i en alvorlig Tone, opregnede alle de Mangler og Unoder, der klæbe ved den uoptugtede Ungdom, foreholdt dem Nødvendig­ heden af gjennem flittig Syslen med Videnskaben at blive nye Mennesker og gik saa over til et Slags Examination, der nærmest var beregnet paa ved kaptiøse Spørgsmaal at fange de Ulykkelige, hvis Svar paa Grund af de Hugtænder, de maatte holde i Munden, fik Lighed med en Grynten, hvorfor de ogsaa bleve titulerede Sviin og jævnlig fik et Par Bap med den omtalte Stav. Efter alle disse Plager fremtog depositor en stor Sax af Træ, og imedens han med denne greb hver Enkelt om Halsen og rystede ham, indtil Svinetænderne faldt af Munden, forklarede han, at disse vare Symboler paa den uoptugtede Ungdoms Umættelighed og Nydelsessyge, og formanede dem til i Fremtiden at undgaae al Lighed med Svinet. Paa samme Viis befriede han dem foi* Æsels­ ørerne, Dumhedens Symbol, og fremtog derpaa en Høvl, Jod dem En for En lægge sig ned paa Gulvet og høvlede dem langs ad Byggen og Siden som en Mindelse om, at de herefter skulde høvle al Skrøbelighed bort af Sæder og Sind, Til Slutning slog han Enhver en Skaal Vand over Hovedet, aftørrede dem med en Pjalt og erklærede dem for nye Mennesker og frie Studenter. Derefter gik samtlige novitii, som de nu hed, i Procession til Universitetets store Høresal, hvor Vinen og Saltet meddeeltes dem. — At De- 6,

i