KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 405 Vinduerne til Gaarden, paa Slaget 12 flokkedes under den bladløse Lind for i en Sang at bringe det nye Aar deres Hilsen — kom til en noget lignende Demonstration mod Provsten som den, der havde ledsaget Kroens Lukning 1835. Uagtet Alumnernes Opposition mod det klosterlige Ideal af en Studenterbolig, der syntes at foresvæve Provsten, endnu engang havde kunnet give sig Luft i en saadan Udskeielse, havde Samlivet mellem begge Parter ingenlunde bestandig nogen fjendtlig Charakteer. Man anerkjendte hans levende Omhu for Alumnernes materielle Velvære og den Konse- qvents, hvormed han overholdt sine Grundsætninger for Kollegiets Styrelse, idet han t. Ex. ligesaa nødig saae, at Regentsgaarden i Aaret 1841 skulde gjøres til Udgangs­ punkt for Studenter-Fakkeltoget til Kronprindsen og hans Brud som for konstitutionelle og nationale Demonstrationer, og ligesaavel modsatte sig, at Greifswalde-Studenterne un­ der deres Besøg her i Staden skulde indqvarteres paa Re­ gentsen, som at deres svenske og. norske Standsfæller senere skulde optages sammesteds. Hvad der nu bidrog til at gjøre Forholdet mellem Alumnerne og deres Tilsyns­ mand i det Hele taget noget fredeligere end i tidligere Dage, var vel ogsaa den Omstændighed, at de større po­ litiske Demonstrationer, der harmonerede saa lidet med hans Anskuelser, ikke længer som forhen i Reglen for­ beredtes paa eller udgik fra Kollegiet. Det var vel gaaet over i den almindelige Bevidsthed, at Regentsen skulde være — som det hedder i Visen —• »et Arsenal for fyldte Revolutionsgranater«, og under det Røre, som herskede i Hovedstaden i Foraaret 1840 og i de Dage to Aar senere, da Lehmann domfældtes, og da han løslodes af sit Fængsel, tyede Masserne uvilkaarlig til Regentsen for at hente For­ stærkning og lode ved høie Raab dens Beboere »længe