KommunitetetOgRegentsen_1862

406

Kommunitetet og Regentsen. leve«, i hvilken Anledning Provsten den 20 Jan. 1842 lod Porten lukke og Regentsianerne »konsignere« — men det var dog nu nærmest fra Akademikum, at slige Yttringer af den politiske interesse udgik. Det fremgaaer allerede af, hvad ovenfor er anført, at dette ingenlunde maa forstaaes saaledes, som om Kollegiets Alumner ikke ligesaafuldt som de øvrige Studenter ydede Datidens ufortrødne Kamp for Frihed og Nationalitet deres Sympathi, og det bestyrkes til Overflod ved et Blik paa de Viser og Sange, som i hine Aar digtedes af Regentsianeren Jens Christian H o s tru p , og i hvilke vel den bedste Nøgle til det daværende Re­ gentsliv er at søge. Hostrups Navn kan ikke savnes paa disse Blade, og det er ikke uden Føie, at Rammen om det mest bekjendte af de Prospekter, man har af Kollegiets Gaard, bærer hans Billede ligeoverfor Carl Plougs; thi havde denne i de nærmest foregaaende Aar bidraget til at paatrykke Regentslivet dets særegne Præg, saa turde vel hiin, hvor forskjellige de end i flere Henseender vare, fremfor nogen Anden betragtes som Sjælen i det samme Liv i de Aaringer, om hvilke her er Tale. Ingen fortjente som han Navnet »Regentspoeten«: ved Stiftelsens Minde­ fest, ved hvert Aarskifte og ved mangfoldige andre Lejlig­ heder strømmede der under Forfattermærket »Jens Kristrup« Viser og Sange fra hans frugtbare Pen, som modtoges med Jubel af hans taknemmelige Kammerater, og hans »Gjen- boerne«, der fra Studenternes engere Kreds snart vandrede hele Landet rundt, spredte et hidtil ukjendt Trylleri over Regentsens gamle Mure. Med hans og hans nærmeste Samtidiges Bortgang fra Kollegiet var det ogsaa, ligesom om det Samliv mellem Regentsianerne, der nu havde be- staaet i henved en Menneskealder, tabte noget i Styrke. De nærmest følgende Aar bare vel endnu i flere Hen