KommunitetetOgRegentsen_1862

404 Kommunitetet og Regentsen. fr.a Provsten, hvem Anledningen og senere Mødets Udfald skulde meddeles. Derimod indlod Reglementet sig ikke paa at opstille noget Forbud mod Sang og Musik i Gaar- den, og Provsten maatte, efterat han forgjæves havde søgt at faae Saadant henlagt fra Gaarden til et af ham paa­ tænkt Musikværelse i Kirkegangen, indskrænke sig til sam­ tidig med Reglementets Offentliggjørelse at indskjærpe den gamle i saa Henseende gjældende Regel. Af den betin­ gede 'Tilladelse, denne indrømmede, gjordes der i de Aar, om hvilke her er Tale, mere Brug end nogensinde. Re­ gentsen havde sin egen lille Sangforening, der nu og da forstærkedes ved Medlemmer af den almindelige Studenter- Sangforening, og hele Sommeren igjennem paa en bestemt Aften i Ugen gjenlød Gaarden af kraftige fiirstemmige Sange, hvis Harmonier kaldte Naboer og Gjenboer til de aabne Vinduer. Engang imellem kunde Sangerne forglemme den dem knap tilmaalte Tid, og Paamindelser udebleve da lige- saalidt, som naar Sangen undertiden fortsattes paa Værel­ serne eller akkompagneredes af klingende Glas. Uagtet Reglementets Forbud og uagtet den daværende Portner1) opfattede det som en hans Bestilling paahvilende Forplig­ telse samvittighedsfuldt at aflægge Beretning om ethvert lystigt Lag indenfor Kollegiets Mure, kunde Alumnerne dog ikke tilegne sig den Overbeviisning, at et saadant skulde være utilstedeligt paa Regentsen. Det var vel ogsaa nær­ mest som Protest mod en slig Anskuelse, at det en Nyt- aarsnat i disse Aaringer — da det efterhaanden var blevet Skik, at Regentsianerne, efter at have stillet Lamper og Lys, somme i Stager og somme i Ølflasker, omkring i

*) Det var ham, hvis haltende Gang blandt Regentsianerne havde skallet ham det ikke uvittige Tilnavn »lamben«.