KommunitetetOgRegentsen_1862

392 Kommunitetet og Regentsen. det var vel ikke saa ganske ubeføiet, naar Alumnerne be­ brejdede ham at stræbe efter at gjøre Kollegiet til et Klo­ ster. Fremfor Alt følte han sig forpligtet til at modarbeide Bestræbelser fra hines Side for at forene sig i Øiemed, der ikke tilsigtede at fremme de udelukkende videnskabe­ lige interesser, og for at gjøre Regentsen til Skuepladsen for Forhandlinger og Beslutninger om almindelige Stu­ denteranliggender. Da nu tilmed hans Sympathier i flere Henseender gik i en modsat Retning af den Ungdoms, til hvis Tilsynsmand han var beskikket, og da der saa at sige laa en Oppositionsaand i den Luft, den daværende yngre Slægt indaandede, var det intet Under, at der stun­ dom var et noget spændt Forhold mellem ham* og Alum­ nerne, og at Fakultetet, som efter Sagens Natur i mangt et Punkt maatte see Tingene gjennem hans Briller, heller ikke undgik sin Part af Misfornøjelsen og dens Udbrud. Det er ikke alene som et Led i Udviklingen af et saadant mindre venskabeligt Forhold mellem Alumnerne og Stiftelsens Bestyrelse, men overhovedet som Moment i det Samliv, der i Aarene 1830 bestod imellem Regentsens Be­ boere, at Læseforeningen indtager den første Plads. Det er endog blevet paastaaet, at det var den, »der., idet den blev det Brændpunkt, hvori de ellers adsplittede Interesser samlede sig, og idet den frembragte en Gnidning, hvori den Ruhed og Ligegyldighed for det Almene, som saa ofte charakteriserede de Studenter, der under trange Kaar føre et isoleret og paa en enkelt Stræben rettet Liv, maatte gaae under — først vakte en fri og selvstændig Sam- fundsaand paa Gaarden og uddannede dens Sønner til værdige Repræsentanter for den fattigere, jævnere og fide­ lere Deel af den danske Studenterstand»1). Lad nu end ’) Ophævelsen af Regentsens Læseforening S. 14.

Made with