KommunitetetOgRegentsen_1862

denne Dom forsaavidt være overdreven, som Læseforenin-. gen her siges at have s k a b t , hvad der tildeels allerede var tilstede, men som ved den fik et rask og livligt Op-, sving: vist er det under alle Omstændigheder, at Intet bidrog saa mægtig som den til at nære og udvikle For- eningsaanden mellem Regentsens Alumner, og dens Stif­ telse var til en vis Grad af ligesaa stor Betydning for dem som Studenterforeningens Oprettelse for den studerende Ungdom i Almindelighed. Der var ved dens Tilblivelse givet den en vis Ret til selvstændig Bestyrelse, og efter- haanden som den nye Tidsaand mere og mere paavirkede Alumnerne, vaagnede ogsaa Lysten til at gjøre denne Selvstændighed gjældende, ligesom der gjennem den senere indrømmede Optagelse af forhenværende Regentsianere vedligeholdtes en Forbindelse med Studenterverdenen udenfor Kollegiet, der tildeels paralyserede Virkningen af Konsistoriums ovenomtalte Forbud af 1836. Det var der­ for et underligt Spil af Skjæbnen, at det, som ovenfor antydet, netop var Professor Petersen, der skulde give Stødet til Dannelsen af en Indretning, som under de givne Tidsforhold maatte udvikle sig i en Retning, der var stik modsat hans Stræben. Vi have iøvrigt allerede paa et an­ det Sted omtalt Læseforeningens Skjæbne og de Sammen­ stød mellem Alumnerne og Regentsens Foresatte, hvortil den gav Anledning, og skulle derfor ikke her dvæle videre ved dette Emne : vi skulle derimod omtale andre Sider af Livet blandt Alumnerne paa denne Tid, som vidne om den stærke Foreningsaand mellem dem og derfor heller ikke stemmede synderlig med de nye Grundsætninger, hvorefter Kollegiet regjeredes. I de første Aaringer efter Provste- skiftet feirede man endnu under den gamle Lind Festen til Minde om Regentsens Stiftelse, og det var ligesom i Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 393