KommunitetetOgRegentsen_1862

Fjerde Tidsrum. 1818—1848. V. 391 »Vækkerforeninger.), der, som Navnet antyder^ gik ud paa at faae deres Medlemmer til under Straf af Bøder at staae tidlig op om Morgenen, og som under forskjellige Omskif­ telser have holdt sig lige indtil nu. Ogsaa disse Forenin­ ger havde deres detaillerede Love, deres Bestyrere med tilbørlig indskrænket Magtfuldkommenhed, deres Ankeproto­ koller og fremfor Alt deres Generalforsamlinger, hvor Sel­ skabets Tarv, begaaede Synder og Anvendelsen af de op- samlede Bøder (som oftest et storartet »Sold») drøftedes med al mulig parlamentarisk Alvor og Vigtighed. Fra »Gjenboerne» kjende vi Alle et karrikeret Billede af et saadant Møde, og selvfølgelig maa meget af det antydede parlamentariske Væsen hjemfalde under det Komiskes Be­ greb; men det skal dog alligevel erindres, at ikke saa Faa af dem, der senere med Alvor og Vægt have iørt Ordet blandt det danske Folks Udvalgte, have aflagt deres første Veltalenhedsprøver, naar Glassene tømtes til Ære foi Re- gentsens Stifter, eller paa stormende Generalforsamlinger i Kollegiets Læseforening og Vækkerselskaber. 107 . Medens Sympathien for konstitutionel Frihed saaledes havde grebet de unge Gemytter, og medens der gik en Gjenklang af den politiske Debat gjennem deies hele Samliv, havde Regentsens unge Befolkning, der var forrest blandt den nye Tidsaands Blænkere, siden 1829 sporet et Omslag i de Grundsætninger for Kollegiets Sty­ relse, der vare de raadende i Nyerups lid. IIa\de denne i enkelte Henseender givet Friheden maaskee alttor stoit Raaderum og altfor meget undgaaet at benytte den Alyn­ dighed, der var lagt i hans Hænder, saa synes den Aland, der i hiint Aar havde tiltraadt hans Post, omvendt noget vel eensidig at have opfattet Regentsens Bestemmelse som »en til et videnskabeligt og stille Liv viet Stiftelse», og