KommunitetetOgRegentsen_1862

4 Kommunitetet og Regentsen. vate Industridrivende, hvem man uforsigtigviis endog med- deelte et Slags Privilegium paa Indførsel og Udsalg af fremmede Vine, havde saare uheldige Virkninger. For­ standerne gik paa Presgang mellem de unge Studerende, hver bursa stod fjendtlig ligeoverfor alle andre, Strid og Splid hørte derfor til Dagens Orden, og endelig indeholdt Viinprivilegiet en Fristelse til at opmuntre Anstalternes unge Beboere til at hjælpe paa Afsætningen, som For­ standerne ikke kunde modstaae. Kollegierne førte derfor efterhaanden til det, man ved deres Oprettelse havde til­ sigtet at forebygge, og ved de tydske Universiteter, der grundlagdes i Løbet af det 16 de Aarhundrede, oprettede man derfor ikke længer slige Anstalter. Vi kunne ikke forlade de ældre fremmede Universilets- stæders Kollegier uden forinden at minde om Tilværelsen af det saakaldte co lleg ium D ac icum i Par s, angaaende hvilket de foreliggende Beretninger iøvrigt ere saare tarve­ lige og tildeels indbyrdes uovereensstemmende. Det er bekjendt nok, at der fra vort Fædreland ligesaavel som fra næsten alle andre Lande i Christenheden allerede tidlig var en stærk Tilstrømning til Skolerne i Paris, hvor vore Landsmænd i Forening med de øvrige Nordboer udgjorde en saakaldet »Provinds« indenfor Grændserne af den store »engelske Nation«. De danske Pariserklærke fandt i den første Tid et Tilhold hos Augustinerne i Klosteret Sainte- Geneviéve, der siden Biskop Absalons og den hellige Abbed Vilhelms Dage vedligeholdt en livlig Forbindelse med vort Fædreland, og det var ogsaa i Nærheden af dette Kloster, at de fik den Bolig, som bar Navnet collegium Dacicu Efter enkelte Beretninger skulde dette være det ældste Kolle­ gium, Paris kjendte, og dets Stiftelse henføres i Overeens- stemmelse hermed til en Tid (omtrent 1147 ), der endog