KommunitetetOgRegentsen_1862

Indledning.

3

i Padua 1360 ), i Tydskland og i England. Man kaldte i Almindelighed saadanne Studenterboliger c o lie g ia , men hyppigt benævnes de ogsaa bursæ og deres Beboere b u r s a r i i , af hvilket sidste Ord det tydske Studentersprog senere har dannet sit »Burschen«. 1 Begyndelsen var det som antydet kun Fribolig og som oftest frit Bord, Kollegierne tilbede de Studerende, ligesom man ogsaa ved et saa omhyggeligt Tilsyn, at For­ standeren for Anstalten skulde ledsage de Unge til og fra Forelæsningerne, søgte at værne om deres Sæders Reen­ hed. Men efterat Dronning Johanne af Frankrig med sin Husbond Philip den Smukkes Tilladelse i Aaret 1304 havde grundet det berømte Navarra-Kollegium, der blev For­ billedet for de senere parisiske, gaves der ogsaa hine An­ stalters Beboere fri Underviisning. De franske Kollegier skiftede herved i Tidernes Løb Charakteer og gik over til at være et Slags Gymnasier, hvori ikke blot den fattige Ungdom uden Betaling optoges, men til hvilke man tillige mod et aarligt Vederlag gav fornemme og rige Folks Børn Adgang. Andre Steder og navnlig i Tydskland vedlige­ holdt derimod Kollegierne forsaavidt deres oprindelige Cha­ rakteer , som der ikke synes at være meddeelt deres Beboere nogen Underviisning ; men Institutionen kom her i Tidernes Løb af andre Grunde i Forfald, navnlig derved at det overlodes Universitetslærere og andre Lærde som et Middel til Erhverv at oprette Burser, hvori de Studerende optoges mod Betaling. Konkurrencen mellem disse pri­ nok skulde — som Meiners minder om — det ældste Studenter- Kollegium, man kjender, lierigjennem middelbart være Anledning til, at det politiske Samfund, der under den franske Revolution 5—600 Aar senere fik en verdenshistorisk Berømtlied, erholdt Navnet Jakobinere.