KommunitetetOgRegentsen_1862

Indledning. 5 ligger forud for Pariser-Universitetets Tilværelse som saa- dant eller med andre Ord forud for de daværende Skolers Forening1). Ifølge andre Beretninger, der synes at støtte sig til paalideligere Kilder, hidrører Kollegiet fra en noget yngre Tid. En unævnt Dansk, der i Paris havde taget Doktorgraden, skulde herefter i Aaret 1275 have skjænket et ham sammesteds tilhørende Huus til Bolig for sine stu­ derende Landsmænd2), som nogen Tid efter ved Overeens- 'j J . A . Dulaure Hist. de P a iis II. S. 64 f. og efter ham M. E . Dubarle Hist. de l'univ. de Paris 1. S. 51, see ogsaa M. Crevier Hist. de Paris I. S. 270. Suhm er (Hist. af Danmark IX. S. 458) tilbøielig til med flere ældre franske Forfattere at sætte dets Oprindelse til en endnu tidligere Tid, idet det formeentlig skulde være grund­ lagt af Hugo Darsu, Biskop af Laon, der døde 1113; men denne Gisning, der vistnok først er fremsat af J. du Breul (i L e theatre des antiquitez de Paris S. 670), synes at mangle al Grund. Det ene af de tvende Hovedværker over Pariser - Universitetets Hi­ storie, C. E . Bulæus Hist. univ. Parisiensis, der er affattet i en annalistisk Form, omtaler vel coll. Dacicum under Aarstallet 1170 (II. S. 385 f.), men uden at der heraf kan sluttes Noget om, at Kollegiet skulde være stiftet allerede i det 12te Aarh. Det hedder nemlig blot, at det der omtalte » commercium tam litterarum quam societatis« mellem Klosteret St. Geneviève og de Danske førte til, at de Sidste » collegium construxerunt in vico San-Genovejiano eo loco, qui médius est inter Carmelitas et coll. Laudunense«. Under disse Omstændigheder troe vi ikke, der er Grund til med M. Hammerich (Nordens Univ. i Fortid og Fremtid i Nord. Univ.- Tidsskr. 6 te Aarg. I. S. 19) — hvilken Forf. derhos selv ind­ rømmer, at den Bolig for danske Pariserklærke, der, som strax nedenfor omtalt, siges at være skjænket disse 1275, »falder i flere Beretninger sammen med« det hos Bulæus omhandlede coll. Dac. — at ansee dette for een fra hiin forskjellig Stiftelse, og idet vi saaledes ikkun antage Tilværelsen af eet dansk Pariser-Kollegium, troe vi, hvad dettes Oprindelse og senere Skjæbne angaaer, ube­ tinget at turde holde os til Félibiens nedenomtalte paa Aktstykker grundede Beretning. 2) Den af Gram ( Oratio de orig. et statu rei litt. in Dan. et Norv. etc i Dånische Bibi. VII. S. 488) yttrede Formodning om, at den unævnte » docteur du pays de Dannemarc« skulde være den til Lunds Erkesæde udvalgte Erland, er senere paaviist at være urigtig