KommunitetetOgRegentsen_1862

Kommunitetet og Regentsen. Huusly og Føde uden et altfor opskruet Vederlag, og det var Hensynet deels hertil deels til de store Fristelser,, for hvilke de Unge under Datidens ryggesløse Steder vare udsatte1), der bragte menneskekjærlige Privatmænd til at offre en Deel af deres Formue paa slige Anstalters Op­ rettelse , — et Exeropel, der senere efteilulgtes af Re­ genterne. I Paris, hvis Skolers store Berømmelse hidlokkede Ungdommen fra de fjerneste Lande, og hvor de Stude­ rendes Antal tiltog i et saa uhyre Omfang, at det til en Tid endog udgjorde henved 30000 *), maatte liangen til saa danne Stiftelser tidligst yttre sig, og det var ogsaa her, at den første Indretning af denne Art, man med Bestemthed kjender, omtrent ved Aur 1200 grundedes at en Engluendci Johannes af St. Albans, der var Livlæge hos hong 1 hilip August3); senere stiftedes der lignende i Italien (det første 1) Af hvilken Beskaffenhed disse Fristelser vare, sees t. Ex. af det hos Meiners (anf. St. S. 107) aftrykte Citat af Jac. de Vitriaco Hist. occident, cap 7. om Tilstanden i Paris: Meretrices publica? ubique per vicos et plateas civitatis passim ad lupanaria sua cle- ricos transeúntes quasi per violentiam perlraliebant. Quod si forte ingredi recusarent, confestim eos sodomitas, post ipsos conclamantes dicebant. In una autem et eadem domo scholce erant supenus,. prostibida inferius. In parte superiori magistri legebant, in infe- riori meretrices oficia turpitudinis exercebant. 2) L. Engelstoft Noget om Fremmedes Studeringer i Paris T 12 og 13 Aarh. i Skand. Museum 1802 S. GO. 3) Allerede noget tidligere var der i Paris grundet velgjørende Stif­ telser, som paa anden Maade tilsigtede at komme de Studerende til Hjælp, men som oftere, selv af franske Forfattere, ere bievne forvexlede med dem, vi her have for Øie, og undertiden ogsaa benævnedes »Kollegier«, t. Ex. det 1187 af Ludvig den Tykkes Søn Robert af Dreux stiftede Sygehuus for fattige Studerende ( colL pauperum scholarium St. Thomas de Lupara). Det kan iøvrigt be­ mærkes, at det af Englænderen Johannes oprettede Kollegium snart atter nedlagdes, idet Stifteren allerede 1217 berøvede de Studerende deres Fribolig og skjænkede Dominikanerne Huset. Dette, der var Tielliget St. Jakob, skaffede de Sidste Navnet Jakobiter, og mærkelig

2