KommunitetetOgRegentsen_1862

1 3 4 Kommunitetet og Regentsen. fattende Tilsyn med hans Gjøren og Laden. I den saa- kaldte Privatpræceptor havde enhver Student ligefrem en Formynder1), af hvis gode Vidnesbyrd om hans Vandel for en stor Deel hans Vee og Vel afhang, og Kommunitetets og Regentsens Alumner havde desforuden i Provst, De­ kaner og Inspektorer ligesaa mange Tilsynsmænd, som under Fare for at miste deres Stilling maatte sørge for, at enhvert Brud paa, hvad der ansaaes for sædeligt eller sømmeligt, kom til høiere Vedkommendes Kundskab2). Men netop fordi denne Tugt strakte sig til enhver Side af de Unges Liv og saaledes overskred, hvad der maatte ansees for dens nødvendige og rette Grændser, blev den mindre virksom ligeoverfor det virkelig Slette og Forkastelige, medens den paa den anden Side maatte qvæle mangen uskyldig eller smuk Yttring af et ungdommeligt Sind og saaledes let kunde blive en Hæmsko for alt Godt hos de Studerende, som ikke kunde udvikles uden en vis Grad af Frihed3). Studenternes Privilegium paa alene at staae under den akademiske Jurisdiktion blev saaledes en Forret af et noget tvivlsomt Værd, og det er neppe for dristigt, naar vi i den altfor omfattende og strænge Tugt søge en 1) Af Acta cons. 28 Jan. 1654 synes at fremgaae, at en Student maatte have sin Privatpræceptors Tilladelse til at trolove sig og godtgjøre for ham, at Pigen var uberygtet. 2) Det paahvilede hl. A. Inspektorerne formelig at holde Bog over de Alumner, der udebleve fra Kollegiet om Natten ( Acta cons. 23 Dec. 1634). 3) Den 18 Apr. 1629 var en Regentsianer stævnet for Konsistorium, fordi han i Anledning af nogle Kammeraters Afsked fra Regentsen eller fra Universitetet overhovedet havde ladet disse opvarte med Musik, »som de gjør paa andre Universiteter«, og uagtet han »deprecerede culpam« , dømtes han dog til 8 Dages Fængsel ikke alene af Hensyn til, at Serenaden var bleven opført paa en af de ugentlige Bededage, men ogsaa fordi hans Forehavende overhovedet betragtedes som en »Letfærdighed« ( A . C.).