KommunitetetOgRegentsen_1862

Forste Tidsrum. 1569 — 1728 . Vil. 133 at kunne tæmme og luttre denne Natur, og man søgte derfor paa en mere umiddelbar Maade at bekjæmpe dens Udbrud, idet man undergav Studenterne en Tugt, der i sin Udstrækning og tildeels ogsaa i de Midler, den an­ vendte, minder om Skolebænken1). Var der end i Største­ delen af denne Periode ikke længer Spørgsmaal om, saa- ledes som tidligere, paa Studenter at kunne anvende legemlig Revselse2), saa benyttedes Fængselstraf i et desto større Omfang, saaledes at Universitetets Fangekjælder,?) synes fast aldrig ganske at have manglet Beboere, ligesom ogsaa Relegation eller Forviisning fra Akademiet paa en Tid af flere Aar eller for bestandig anvendtes meget hyppig. Der var ikke nogen Side af Studentens Liv, til hvilken den akademiske Tugt ikke strakte sig, den holdt ham i enhver Henseende i en fuldstændig Umyndighedstilstand, og dens Overholdelse hævdedes ved det mest omhyggelige og om') Det er et i saa Henseende ret betegnende Træk, at der under en 2) I Aaret 1577 besluttedes det ved den aarlige Oplæsning af Uni­ versitets-Lovene at udelade de Ord, der forudsatte Anvendelsen af slig Straf: castigabitur, jiagellabitiir (Nyerup Univ.-Ann. S. 26). 3) Universitetets Fængsel ( carcer ) var i Konsistoriums Kjælder og bestod af to Celler, af hvilke den ene, der var forbeholdt de aka­ demiske Borgere, kaldtes Studenterkjælderen, medens den anden, i hvilken Universitetets og Kommunitetets Fæstere (de saakaldte »hoilærde Bonder«) bensattes, hed Bondekjælderen. Den forste beskrives som et lille hvælvet Rum med een Indgang og et lille Vindue ud til Baggaarden. Som Sluttere og tillige som Retsbetjente fungerede Universitetets Pedeller, der, naar de skulde arrestere Nogen, til Tegn paa deres Myndighed vare forsynede med en Metalhaand paa et Træskaft, og som af hver fængslet Student oppe- bare 6 Sk. daglig for deres Uleilighed (Wolf Encom. regni Dan. S. 348, Holberg Danm. og Norges geistl. og verdslige Stat S. 194, Baden Univ.-Journal V. S. 148, Engelstoft og Werlaulf Kbhvns Univ.--Bygn. Hist. S. 36). Sag, der refereres i Acta cons. 22 Marts 1628, bl. A. inqvireredes om Ophavsmændene til »en oprorsk strepitus rned Fødderne«, der havde fundet Sted paa Klosteret.