KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VII. 1 3 5 medvirkende Aarsag til, at der kun altfor ofte fattedes hiin Tids Studenter den Selvagtelse og Æresfølelse, den aabne Sands og varme Begeistring for store og ophøiede Ideer, som udmærker den bedre og overveiende Deel af vor Tids akademiske Ungdom. For en stor Deel var imid­ lertid denne Mangel ogsaa begrundet i de elendige økonomiske Forhold, hvorunder Studenterne i det Hele levede. Armoden var dengang disses almindelige Lod1). Fra Skolerne kom de fleste til Universitetet blot­ tede for ethvert Middel til at ernære sig, og Ledig­ heden til som i vore Dage at søge et Erhverv ved Under- viisning var saare ringe. Kommunitets- og Regents- Alumnerne, der nu i Reglen maae ansees for de fattigere Studenter, vare dengang snarere at betragte som de gun­ stigere stillede i Modsætning til de øvrige, thi de havde dog Kost og Huusly; men afseet fra disse to Uundværlig­ beder vare de iøvrigt ogsaa paa ganske enkelte Undtagelser nær blottede for Midler til at leve og følte derfor ogsaa i mangen Henseende Armodens Tryk. Og dette var det, som gav Studentens Optræden ligeoverfor hans boresatte et stærkt Præg af en sledsk og krybende Ydmyghed, dette var det, som i den Grad afstumpede hans Begreber om, hvad der stemmede med hans Værdighed, at man ofte saae Studenter, der ikke holdt sig for gode til at forrette Tjeneste som Opvartere eller til at kappes med Skole') Blandt mangfoldige Klager i saa Henseende kan her t. Ex. erindres

Verset i Jakob Vonns Studiosus relamentans redivivus et conii- nuatus (C. P. Rothe Griffenfelds Liv og Levnet II. S. 171): Holmens Fanger de har bedre End envennelos Student,

Naor de end i Bolt og Fjedre Hen i Trældomblive sendt: De dog nyde Bord og Brod, Til de Drog de blive dod.