KommunitetetOgRegentsen_1862

116

Kommunitetet og Regentsen. at disputere over saadanne Emner, som kunne interessere Tilhørerne, og det befales, at det hele Akademi ved saa­ danne Ledigheder skal være tilstede, forat de Unge kunne lære at vurdere Disputerevæsenets Nytte. Ved disse Dis­ putatser skulde der altid opstilles bestemt formulerede Theses som Grundlag for Debatten, og det var tilladt ikke alene de særlig dertil beskikkede Opponenter, men ogsaa hvem af Tilhørerne, der havde Lyst, at træde i Skranken, dog at Ingen maatte fremsætte mere end 2 til 3 »gode og nyttige Argumenter« , Ingen optage et Argument, som en Anden ved samme Disputats allerede havde benyttet, og Ingen komme med Noget, der ikke angik det debat­ terede Emne. Uigemaade foreskriver Ordinantsen jævn­ lige Deklamationer, hvis Begreb den selv definerer, idet det hedder, at ved saadanne forstaaes »ikke alene Pro­ cedure at opdigtede Retstrætter, men overhovedet alle Slags kunstig sammensatte Taler af enhver Art og i enhver Retning, undervisende, formanende, raadende, af­ skrækkende, trøstende o. s. v.» Medens iøvrigt saadan De­ klamation ligesaavel som Disputation skulde paahvile samt­ lige Medlemmer af Akademiet lige op til Professorerne — der dog de tre Gange af fire kunde lade deres Deklamationer fremsige af dertil valgte unge Studerende — saa var det dog nærmest som Øvelse for den begyndende Ungdom, at hiin foroidnedes. Der foreskrives derfor ogsaa omstænde- Iige Regler for deres Afholdelse, og det anbefales Stu­ denterne i deres boredrag at sørge for en passende Ind­ ledning, rigtige Beviser og Gjendrivelser af tænkte Mod­ argumenter, Citater og Sententser samt en passende Slutning. Valget af Emnet var i det Væsentlige frit — den vigtigste Indskrænkning var, at Ingen i noget Foredrag turde argu­ mentere mod den evangeliske Lære — ja det tillodes