KommunitetetOgRegentsen_1862

Første Tidsrum. 1569 — 1728 . VI. 117 endog de Unge til Øvelse i Veltalenhed og Forstandens Skjærpelse at forsvare Last og Udyd, naar det skete paa den Maade, at to som Talere optraadte imod hinanden, af hvilke den Ene angreb, den Anden forsvarede t. Ex. Drik­ fældighed. Dog maatte Saadant ikke skee ved nogen offentlig Deklamation; »thi, som Ordinantsen siger, det gaaer i Almindelighed saa, at det Onde snarest hænger ved, om det end ikke bliver sagt for Alvor, især naar det roses og berømmes, medmindre det maatte være saa- danne Onder, som Ingen ønsker sig, saasom skaldet Hoved, Feber, Podagra o. s. v.« Idet vi efter disse almindelige Bemærkninger vende tilbage til Øvelserne paa Klosteret, skulle vi foreløbig minde om, at ligesom disse i Begyndelsen ikke indskrænkede sig alene til Disputation og Deklamation, saaledes under­ gik de overhovedet i det lange Tidsrum, vi her have for Øie, selvfølgelig forskjellige Forandringer. Disse ere dog ikke af en saa indgribende Natur, at de skulde kunne gjøre det nødvendigt at dele Fremstillingen af dem i for­ skjellige Tidsafsnit. Derimod vil det for Oversigtens Skyld være tjenligere bestemt at skjelne mellem de Øvelser, der afholdtes u n d e r s e l v e S p i i s n i n g e n , og dem, der vare henlagte til a n d r e T i d e r og S t e d e r end Maal- tiderne. 3 2 . Til Bestemmelserne om den før s te Slags Øvelser turde det ikke være uden Grund at henføre de ovenomtalte Bud om Alumnernes Forpligtelse til i Samtale paa Klosteret udelukkende at benytte de klassiske Sprog og om den daglige Oplæsning af Bibelen og andre Bøger. Thi lad end den sidstnævnte Bestemmelse nærmest have havt en religiøs Bevæggrund, saa har den dog vistnok ogsaa lige- saavel som den første tilsigtet at give Alumnerne den