KøbenhavnskeBoligtyper

Aarene fra 1850 til 1875 er for Byggeriet i Hovedstaden bemær­ kelsesværdigt derved, at man paabegyndte Byggeriet udenfor Søerne — Indledningen til den tredie store Udvidelse af Ho­ vedstaden. Set med vore Øjne er det dog paafaldende, med hvor ringe Omhu og Forudseenhed dette Byggeri blev ledet fra Myndighedernes Side. Imidlertid maa man huske paa, at ikke alene faldt det ganske i Traad med den raadende Aandsretning „Frikonkurrencen" at gribe saa lidt ind som muligt overfor Byggeriet, men man sav­ nede ogsaa ganske Forstaaelsen af, at det var en Udvikling , der hermed blev paabegyndt, at Byen gled ind i en nyVækstperiode. Aarene midt i 70’erne deler Perioden 1855—19°°- Før 1875 blev der gennemgaaende bygget ca. 80.000 m3 Etageareal aarligt — efter 1875 naar Byggeriet op paa gennemsnitligt 180.000 m3 Etageareal aarligt. Aarene før 1875 var en vanskelig Tid. Leveomkostningerne steg med mellem 5 og 10 Procent, Huslejen med 30 til 40 Procent, medens Arbejdslønnen havde vanskeligt ved at følge med; hvor­ for der i denne Periode næppe er sket nogen Stigning i „Real­ lønnen". Efter 1875 er Billedet vendt om. Leveomkostningerne er faldende; Huslejen viser dog yderligere Stigning (ca. 50 Procent i Forhold til 1955) medens Arbejdslønnen er steget med 75 Procent. Naar Arbejdslønnen stiger saa stærkt samtidigt med, at Leveomkost­ ningerne falder, vil det sige, at en Arbejder for sin Indtægt kan købe væsentligt flere Varer — bedre Klæder, bedre Bolig og flere Nærings- og Nydelsesmidler. Stigningen i Huslejen, maa forklares ud fra, at Statistiken er ud­ arbejdet paa Grundlag af den gennemsnitlige Leje for Lejlighe­ der, averteret til Leje i „Adresseavisen". Da det utvivlsomt sær­ ligt er nye Lejligheder, der averteres, maa man gaa ud fra, at det er Lejligheder a f en stadigt stigende Standard. Det er heraf, Lejestigningen kommer, og allerede heri ligger, at naar denne Periode udviser et Boligbyggeri, der fra 1877 til 1900 praktisk taget ligger paa Maksimum hele Tiden, skyldes det den voldsomme Stigning i Reallønnen, der gav Basis for at bygge bedre og bedre Lejligheder og stadigvæk faa disse Lejligheder lejet ud. De Forbedringer, som Byggeriet før 1875 kunde byde paa, var for Smaalejlighederne eget Køkken med Spildevandsafløb og „Vandledninger inde i Husene". Det aarlige Vandforbrug steg fra 175 hl pr. Indbygger i 1860 til 240 hl pr. Indbygger i 1900. Efter 1875 kom Gasforsyningen til. I 1880 havde r/4, 1901 97 Procent af Husstandene Gas. Men ogsaa paa mange andre Felter ser man Forbedringerne af Boligforholdene. Efterfølgende Tabeller, der gælder Københavns Kommune vil vise dette.

1S55 60 65 70 75 30 05 90 95 1900 De stærke Svingninger i Byggeriets aarlige Omfang ses klart a f Kurven. Samtidigt vil man bemærke, at det var i Løbet a f yo'erne, at den afgørende Æn­ dring i Boligbyggeriets Omfang og Befolkningstil­ væksten satte sig igennem.

160 140 320 100 80 60

1855 60 65 70 75 80 85 90 95 1900

Indextal for Husleje 1855 = 100 Indextal for Arbejdslon 1855 = 100 Indextal for Detailpriser 1855 = 100

Lejlighedernes Beliggenhed:

1880 1885 1890 1895 1901 76,4 76,6 78,6 79,3 82,2 23,6 23,4 21,4 20,7 17,8 4,6 4,5 4,3 3,9 3 ,i 45

I Forhus. Kurverne viser den Ændring a f de økonomiske Vil- kaår, der indledtes i yo ’erne og som klarest kom frem siden 1885 . Stærk Stigning i Reallønnen, højt I Mellem-, Side- Og Baghus Huslejeniveau og lave Leveomkostninger. I Kælderen............................