KøbenhavnskeBoligtyper

Lejlighedernes Fordeling efter Værelsesantal i Procent:

1880 1885 1890 1895 1901

16,8

1 Værelse................................... 2 Værelser................................

13,1

i 3 ,9 1 3 ,3

15,0

40,2 41,2

3 2 ,9 3 6 ,3 3 9 ,9

16,8

16,7 16,7 17,0

—

................................ .................................. .................................. .................................. .................................. og derover............

3

‘ 3 I? 3 < 12,8

14,4

4 5 6 7 8

i 3 ,9

* 3 ,5

-

7 >°

5 ,9 3 ,5

6 ,3

“ - -

6 ,5 4 ,o

4,6 4,0

1 4 ,3

2,4 2,1

2,8 4,7

2 ,5 3 ,2

2,8

—

4,7

3 ,°

I a lt. . . 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Den første Tabel viser ganske klart, i hvor omfattende Grad Ny­ byggeriet i 8oerne og 90erne vendte sig fra Lejlighederne i Side-, Mellem- og Baghuse og i Kældere. A f Tabellens anden Del ser man, at Tendensen henimod Lejlig­ heder med 2 og 3 Værelser og bort fra Lejlighederne med eet Værelse og mange Værelser ogsaa har været raadende i disse Aar. Befolkningstilvæksten og Boligbyggeriet er i denne Periode gaaet Haand i Haand; hvor parallelt disse to Størrelser har bevæget sig, vil man let se a f Kurven øverst Side 45. Den store Tilvækst til Be­ folkningen maa dog ikke opfattes som Aarsag til det stærke Byggeri — eller omvendt. Det er den stærke Stigning i Reallønnen, der er Aarsag til Indvandringen til Byen og Boligbyggeriet. Spørger vi atter om Aarsagen til, at Reallønnen er steget— at det har været muligt at give den store jævne Befolkning en langt større Mængde a f Forbrugsgoder end tidligere — maa vi antageligt forklare dette udfra Industrialismens Gennembrud, de store tekniske Frem­ skridt og en stadig Udvikling a f den økonomiske Organisation. Det maa fremhæves, at Udviklingen til en højere økonomisk Organisation i sig selv indebærer, at Frikonkurrencen begrænses. Denne Tendens over mod en Regulering af Økonomien begyndte saa smaat i 70erne og blev stadigt stærkere. De store Fremskridt, der fandt Sted i Tiden op til Aar 1900 for Befolkningens store Flertal, har dog ogsaa deres mørke Side. For den fattigste Del a f Befolkningen synes Forholdene at være blevet værre. Ser man paa efterfølgende lille Tabel, der illustrerer de ringest mulige Boligforhold, vil man se, at 1895 synes at være Maksimum med Hensyn til slette Boligvilkaar for den fattigste

Del af den københavnske Befolkning. Lejligheder med 8 Beboere og herover: Antal

Antal

Et-Væ-

To-Væ Samlet

pCt. af Befolk­ ningen

Antal

relses

relses

Lejligh.

Lejligh.

Beboere 5-337

2,28 2,67

1880.................. ......... 1885.................. .........

540 738

55 57 68 54 66

7 - i 3 i

I.087 I.244 1,287

1890..................

9-783 3,28

11.040 11,642

3?44

1895.................. .........

190 1.................. 3 > 3 6 Aarene før 1907 er præget a f Optrækket til Byggekrisen i 1907—08, |9 0 0 _1916 og Aarene fra 1909 til 1916 a f Byggekrisens Virkninger. Benyt­ telsen af Ordet „Byggekrise" er dog noget misvisende. Saafremt Bankerne i Aarene fra Aarhundredskiftet og op til 1907 46