KøbenhavnskeBoligtyper
O g stokkebebyggelserne kom først betydeligt senere — i aarene efter 1930— til at spille en rolle. I tyverne er det den lukkede karré der dominerer. Ogsaa i det nyeste byggeri spiller den lukkede karré stadig en rolle, dog ikke mere som en idealform, men som en løsning betinget a f særlige forhold som udstykningsmaaden, gadeplanerne etc. Som variant a f den lukkede karré kom istedet for stokkebebyggel sen den halvlukkede karré til at faa betydning i de sidste stats- boligfondsaar. Den blev vistnok indført med Henning Hansens Solgaarden og har i en aarrække været meget yndet, særlig a f Københavns almindelige Boligselskab, som har anvendt den ved en stor del a f sine senere bebyggelser, Vibehusene, Østergaar- den, Roskildegaarden, Enghaven, Typografernes stiftelse og mange andre steder. R igtig placeret i forhold til verdenshjørnerne og gadeplanen giver denne bebyggelsesform mange fordele i forhold til den helt lukkede karré. Den giver mulighed for at faa den lavt- staaende aftensol ind i gaarden og den skaber forbindelse imellem gaard og gade, hvorved der bliver bedre mulighed for at lægge trapperne mod gaarden og maaske derved faa bedre sol paa op holdsrummene. Særlig hvor gaardarealet ikke kan blive særlig stort har denne form betydning. O g ved denne halvlukkede karréform er i stor udstrækning den tanke at vende hovedindgange og opholdsrum ind imod gaar den, hvor solretningen gør det naturligt, blevet gennemført. Gaardarealet udlægges i almindelighed ved saadanne bebyggel ser som have og legepladser, nyttegaardene er efterhaanden helt borteliminerede eller ihvertfald indskrænket til et par bankeplad ser, idet cykleskure og skarnkasserum, der tidligere dominerede gaardene, nu kan anbringes i kældrene, fordi brændselsrum mene, der tidligere beslaglagde næsten hele kælderen, kan ind skrænkes paa grund a f centralvarmen. Ogsaa tørrepladserne forsvinder, idet de moderne tørrerum med kunstig tørring, som tilknyttes maskinvaskerisystemerne, erstatter baade de gamle tør repladser i fri luft og paa lofterne. Bankepladserne erstattes yderligere i enkelte nyere bebyggelser a f et fælles støvsugerum i kælderen. Man kan derfor udarbejde friluftsarealerne ganske anderledes frit end før, og disse arealers udformning har ogsaa paa meget afgø rende punkter forandret bebyggelsernes karakter. Stokkebebyggelserne har aldrig faaet den betydning i det køben havnske byggeri som i udlandet, særlig i Tyskland. Fritliggende stokke blev dér i en aarrække umiddelbart før Hitler en planform, som blev gennemført principfast og undertiden meget haard- hændet i forhold til ældre omgivende bebyggelser og færdselsaa- rer. Karakteristisk i saa henseende er f. ex. den store Dammer- stocksiedlung i Karlsruhe og Haselhorst, Siemenstadt og dele a f Neukolln ved Berlin. Denne bebyggelsesmaades rigtighed i forhold til kravet om rigtig solorientering, lysafstand, smalle adgangsveje, uafhængige a f trafik gader og i forhold til en rationel løsning a f plantyperne, er vist uomtvistelig. Naar typen alligevel ikke kan siges at have succes mere, er det sikkert fordi den er for skematisk og monoton, : 15000 man trættes a f denne militæriske opmarch a f ensartede stokke, og 33
Halvlukkede karréer
Stokkebebyggelser
Berlin-Neukolln. Stokkebebyggelse 1928.
Made with FlippingBook